Tilbage efter (efter)årsferie..

Jeg ville have udgivet dette indlæg i går. Men noget gik galt. Fordi teknikken drillede (eller jeg glemte at trykke på udgiv-knappen?). Jeg synes dog ikke, at indlægget skal gå i glemmebogen. Jeg føler mig nemlig på en helt særlig måde tilbage. Tilbage efter efterårsferie. Og tilbage efter et års barsel (som har været alt andet end en ferie)…

Jeg har netop puttet to børn samtidig, og efter en dag i børnehaven med min ældste, har jeg erhvervet mig den vildeste hovedpine i mands minde. Eller i mit minde.. Jeg forudser, at jeg max har 30mins ro. Alligevel sætter jeg ved tasterne.

I sidste uge holdt jeg og vi en (u)planlagt efterårsferie. Ferien var planlagt i den forstand, at vores familieferier altid følger skoleårets ferier, men den var uplanlagt fra min side, fordi jeg faktisk havde tænkt mig at være produktiv i ret mange henseender, når nu der var et par ekstra voksenhænder på adressen dagen lang. Men da ferien indtraf, viste det sig, at jeg helt og aldeles havde fejlvurderet, hvor meget jeg trængte til ferie. Sådan ægte ferie. Og sådan blev det. Da de sidste par fester var blevet afholdt (den første lørdag i ferien), trak jeg stikket. I bogstaveligste forstand. Da jeg her til eftermiddag åbnede computeren, var alle vinduer og lister på min computer fra familiebrunchen stadig åbne.. Jeg har ikke rørt eller åbnet min computer i mere end en uge.. Det kan jeg ikke huske, hvornår er sket sidst.

Min overskudstank var tom og jeg levede flere dage i nattøj. Jeg var kun udenfor en dør for at putte den mindste bølle nede i gården. Sidst på ugen drog vi i sommerhus. Og ÅH, hvor var det på sin plads. Nu skal sommerhuset stå på sin plads i seks måneders tid, før vi igen kan bebo det, og jeg savner det allerede på forhånd. Omvendt er der for mig også noget særligt over at kunne putte mig i lejligheden. Oppe på toppen af Nørrebro og bruge tiden og kræfterne indendørs. Og med god samvittighed. Der er ikke noget udendørs, som lige kalder. Jeg kan fokusere på nogle af de ting, som jeg synes er aller sjovest heroppe i mit lille hjem; skriverier og DIY-projekter.

For på en måde har jeg det i disse uger haft det præcis som Sofie beskriver her; at jeg er vågnet efter næsten et år i en bobbel af.. ingenting.. Andet end at forsøge at putte et barn. Og at amme. Og pusle. Og pludselig venter der mig en ekstra omgang barsel, som jeg sådan glæder til at få omsat til noget andet end at løbe op og ned af trapper. Jeg føler mig så uendeligt heldig over at have en hel pose af tid og muligheder for at prøve nogle ting af (mens mit barn sover ??). For mens mit barn er begyndt at sove, har jeg fået ladet op igen. Efter et år.. uden særlig meget overskud. Til andet end det aller mest vigtige; at holde min baby. Jeg lader stadig op ( og ser en skærm for mig i min pande, med ordene still charging), men i mit eget (produktive) fravær, er det blevet endnu mere klart for mig, hvor meget dét at producere lader mig op.

Og pludselig – på den anden side af (et års) efterårsferie – er jeg klar (igen).
Klar til at give den en skalle. Klarere i spyttet. Med klarere øjne. Klar.