Som en høne uden hoved

Okay, okay. Jeg fik vist lige kørt mig selv op i et idyllisk hjørne i går. I dag løber jeg rundt som en høne uden hoved. Weekenden står i familiefødselsdagenes tegn, og jeg ved ikke, hvor jeg skal starte eller slutte. Programmet er hverken stort eller ambitiøst, men alligevel kan jeg ikke fokusere. Jeg løber rundt om mig selv, og taler højt: “Du skulle finde grydelappen”, siger jeg til mig selv, og finder på vejen en hårbøjle, som jeg sætter i håret, kigger mig selv i spejlet og glemmer, hvor jeg kom fra. Og sådan går det i ring, og tiden går. Måske løber jeg så stærkt, fordi der er noget stort i vente. Min egen fødselsdag og også min datters. Og selvom jeg accepterer det og har det fint med min alder, så er der noget omkring særligt min datters alder, som gør mig.. befippet. Tænk, at hun er min. Tænk, at hun kom. Tænk, at vi har holdt hende i live. Tænk, at jeg er så heldig. Tænk… og jeg løber videre.

Men hvad nytter det? Så jeg har taget tingene i prioriteret rækkefølge og må indse, at det aller vigtigste faktisk er nået. Derfor forsøger jeg nu at gøre, som jeg skrev om i går; at sætte mig ned og trækker tiden ud. Ved at trække vejret bare et kort øjeblik.

Jeg havde ambitioner om at nå en DIY, om at lave et ‘weekendmode’-indlæg og også om at skrive forud for alle fødselsdagene, men jeg kan knap fokusere på dette lille skriv, så I må have mig undskyldt. Jeg vender stærkt tilbage, når jeg har fundet mit hovede et sted..

Rigtig god weekend til jer!
Jeg håber sådan, at jeres bliver lige så god, som jeg er forventningsfuld til min.

Kærligst S