• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    TANKESPIND · 11. marts, 2018

    Shhh.. Jeg er æstetiker

    Jeg har det svært med labels. Kasser i det hele taget. Særligt herinde. Jeg synes, det er svært at sætte ord på min datter, for tænk, hvis hun lige pludselig er noget andet. Vil noget andet. Gør noget andet. Så skal hun jo ikke føle sig fanget i en beskrivelse. Sådan har jeg det også selv. Men samtidig elsker jeg at beskrive ting. Forklare, betragte og analysere. Jeg finder ofte at begreber kan forklare en masse på en ny og præcis måde. At de kan være med til at indkapsle noget på en befriende måde.

    I lyset deraf, er der et begreb eller label, jeg har tænkt over, og som jeg endnu ikke har ville vedkende mig. Mest af alt fordi jeg ikke har følt, at jeg har kunne leve op til label’et. Det æstetiske label. For hvis man er æstetiker.. Så er man vel én som altid går pænt klædt, hvis hår sidder perfekt, og som aldrig har beskidt vasketøj som flyder? Hmmm..

    Eller også er man bare sådan én, som bliver virkelig glad af, at omgive sig med ting, man finder flotte. Og tænker over, hvad man synes er fint. Egentlig kom det sig af, at min mand sagde til mig; “SÅ er man godt nok æstetiker, hvis man skifter håndtag og maler et baby-køkken… For hun er jo lige glad.” Og så røg det ud af mig; “JA, hun er ligeglad. Det er da totalt for min skyld!” Og sådan er det somme tider (læs: ofte) for mig. Pludselig får jeg sagt noget, før jeg tænker. Og det der kommer ud, bliver så meget mere ærligt, end hvis jeg var stoppet op og havde tænkt mig godt om.

    Det dér med at clame, at have lyst til, at omgive mig med ting, jeg synes er flotte, har været en  proces. For…

    Er det ikke overfladisk?

    Er det ikke fjollet?

    Og lægger det ikke mindst et pres i forhold til, at jeg så har noget at leve op til? … Så skal jeg ligesom også levere noget, som andre tænker går under kategorien ‘æstetisk’?

    Men det sidste stykke tid, har jeg taget label’et til mig på en ny måde. Ikke som et stempel i panden, men nærmere som en opklaring og lettelse. En ny forståelse af, hvorfor det nogle gange kan gå mig på, hvis mit feed på Insta ikke spiller (shhh), eller hvis jeg bruger usandsynlig lang tid på at gruble over den helt rigtige nuance grøn (not there yet). Det ér okay. Og en stor forklaring kan findes i at være æstetisk anlagt. For det gør mig glad, når den så er der. Og det er en drivkraft til hele tiden at finjustere, arbejde hårdere og blive bedre til æstetikken, som vel nærmest er et håndværk. En sans.

    En sans, som jeg egentlig blot mener, at jeg har, fordi jeg hele tiden forsøger at blive bedre til at udøve og se æstetik. Og dermed behøver jeg slet ikke at være perfekt. Tværtimod er det uperfekte, naturlige, ofte det mest æstetiske. For mig.

    Hvad forbinder I med at være æstetiker?

  • COMING UP »

    Fredag med sne, juice og Hugo?

    LÆS OGSÅ

    • Jeg har det ikke hårdt.. Tværtimod!
    • Meget kan ske på 1 måned…Meget kan ske på 1 måned…
    • Om at passe på med at dele

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Hvert år tænker jeg ‘er det virkelig en god idé?’ Hvert år tænker jeg ‘er det virkelig en god idé?’ Men hvert år ender vi alligevel med at invitere hele vores familie op på 5. sal i vores (relativt) lille lejlighed. Fordi det betyder noget for mig. Og fordi jeg derfor insisterer på, at der er plads. Også selvom der kommer flere og flere børn 😅

Sidste år tænkte jeg ellers ‘det var så sidste gang’. 
Den tanke slog mig kort efter, vi satte alle folk (22? mennesker) ned, bød velkommen, skænkede maden op, tog vores egen mad, og opdagede at der ikke var plads til en eneste mere. Og vi var stadig 2 der stod op. Det endte med, at Jakob og jeg stod op indtil de første børn var løbet fra bordet..

Så.. i år skulle noget gøres anderledes, hvis der skulle være plads. Og jeg prøvede at skrive mentale noter til, hvad der virker (eller ikke virker) - efter min mening. 

De kommer her: 

- tæl gæsterne på forhånd. Og tæl dem mange gange. 1 fra eller til gør en stor forskel, så vær lige sikker 🥸

- del gæsterne op i børn/voksne, når du tæller. 

- placer dem efter mobilitet - de gamle får ryglæn- og armlæn-stolene, de unge eller sporty (den går ud til dig, svigermor), kan godt kravle ind på slagbænken, mens børnene i år sad på.. gulvet. 

- tænk i de møbler du har. 
Et år sad vi på kommoderne i stedet for bænke. I år lagde vi en dug over vores trækasse af et sofabord, så børnene kunne spise ved det - og sidde på gulvet omkring det. 

- er der mange børn, så giv børnene deres eget rum. I år gav vi dem faktisk to; vores sofarum/soveværelse - hvor de spiste, og børnenes værelse, hvor de legede med al legetøjet. Ikke fordi de ikke må være sammen med de voksne, men fordi mange børn jeg kender får hurtigere klaus 😅

- legetøj og pynt (så vidt muligt) ét sted. 
Både fordi; larm, og også fordi ingen gamle skal falde i pynt eller balloner på min vagt.

- Brug altan/loftsrum som køleskab / opbevaring af drikkevarer.

- tag en lufter. 
I min familie har vi altid gået en tur til familiefester. Og det har jeg holdt fast i, selvom der er lidt langt ned fra 5. sal, og det virkelig tager sin tid at får 20 mennesker ud af døren. Men. Lidt luft og et bes�
    .. lever af at designe strik. .. har aldrig haft .. lever af at designe strik. 

.. har aldrig haft en drøm om at blive designer. 

.. har altid haft en drøm om at være en ‘fri fugl’. 

.. har aldrig været mere rolig i mit arbejdsliv. 

.. slæber altid ustyrligt. 
Kan.ikke.pakke.småt. For hvad hvis der lige bød sig 2 min til at strikke eller læse eller skrive et par noter i mine 5 notesbøger? 

.. er kæmpe tidsoptimist. (Måske det hænger sammen?) 

.. øver mig i at blive mere tidsrealist. 

.. er mindre sikker på, hvordan de næste to år ser ud, end jeg har været de sidste 10 år..
    Men der er stor forskel på at være noget og at gør Men der er stor forskel på at være noget og at gøre noget. 

Den største kunst er dog at modellere opgaverne og måden jeg arbejder på til den jeg er. Så jeg trives bedst. Udvikler mig. Udfordrer mig selv. Og bliver ved med at have lyst og mod på det. 

Jeg har tænkt meget over forskellen på at vide, hvad man vil lave, og at vide, hvordan man gerne vil leve.

Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg strikker. Jeg designer. Jeg skriver opskrifter. Jeg driver en lille virksomhed.

Men hvordan jeg gerne vil arbejde, har jeg brugt længere tid på at finde ud af.

Hvor meget skal der være plads til fordybelse?
Hvor meget skal jeg egentlig arbejde?
Hvornår er en arbejdsdag god?
Og hvordan sørger jeg for, at det kreative bliver ved med at være den sjoveste del af arbejdet? 

Jeg er stadig i proces. 

Men en ting, jeg har fundet ud af er, at selvom proces kan føles frustrerende at være i, er det også den del af mit arbejde, jeg holder så mega meget af - at alt hele tiden kan modelleres. Både hvad jeg laver og hvordan jeg gør det.
    Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv e Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv er, hvor meta det er. Jeg er min egen ansatte og min egen chef. Og mit chef-jeg har vurderet at mit ansat-jeg trives bedst ved at komme ud og blive luftet hver dag, at have en ‘arbejdsplads’ som jeg kan lukke døren til og gå hjem fra. Et sted hvor momsen, møderne og det kreative fokus både kan slippes fri og parkeres. Og tænk engang. Pludselig ud af det blå blev vi prikket på skulderen og så snart malingen er tør og døren er sat i, så flytter vi ind på vores eget kontor; mit chef-jeg og mit ansat-jeg, og alt garnet 🐻
    For et par år siden var jeg sikker på, at vi skull For et par år siden var jeg sikker på, at vi skulle flytte.

Ikke fordi jeg ikke kunne lide vores hjem eller det at bo småt. Men fordi jeg pludselig - og meget overdøvende - begyndte at savne noget, vi ikke har: at kunne gå direkte ud i noget grønt.

Og så fik vi en altan. 

Den er ikke stor. Men den gav mig noget, jeg havde mere brug for, end jeg anede; Luft. Lys. Og overraskende meget himmel.

Jeg savner stadig det grønne. 
Og med min kærlighed til altanen, er det også blevet tydeligt for mig, hvor meget jeg elsker det grønne. Planterne. De små spirer. Alt det jeg kan få til at gro frem, og som gror frem helt af sig selv. Seriøst, det er jo magi!

Men jeg er meget bevidst om, at jeg måske ikke behøver det hele på én gang. Og at jeg prioriterer på vejen derhen:

Dét at bo småt og billigt blev ikke bare et vilkår, men et meget bevidst valg om at give os selv den frihed, som kommer med økonomisk frihed og tryghed - midt i at jeg prøvede noget ok shaky af; at bygge mit eget arbejdsliv op. 

Og den økonomiske ro der følger med det at bo småt heroppe på 5. sal, har været enormt afgørende for, at jeg har turde prøve mit frie arbejdsliv af på så mange måder:

Frihed til at arbejde på den måde, jeg gerne vil.
Frihed til at have børnene hjemme de første år.
Og også frihed til ikke hele tiden at skulle have mere. Men at tænke; hvad er det bedste liv for os. Lige nu. 

Og lige nu tænker jeg:
Vi bliver lidt endnu 🤍
    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in