Mandag på solenergi

Denne mandag er altså lidt særlig.
Solen skinner, der dufter af forår, og i går var vi på årets første picnic. I en park. Uden jakker på.

Det var rart. Og jeg er stadig lidt høj af det. Det er rart. Når nu solen er kommet, går det op for mig, hvor meget jeg har savnet den. Hvor meget den giver mig. Jeg undrer mig slet ikke over, at mange har troet på solen som en gud. Den giver jo så meget liv og næring og energi. Jeg kan lige så stille mærke, at mine tankemønstre tager et lille twist. Jeg får en smule boblen indeni. Alt er muligt (igen).

Jeg er blevet grebet af optimisme. Jeg købte for eksempel en milkshake på vej til kontoret i morges. For ja, det er da det nye sundt med flødeskum på toppen.. Og foråret skal jo fejres(!)

For ih, åh, uh, hvor kan jeg nu nå alt. Gøre alt. Indtage alt. Verden ligger for mine fødder. Sådan føles det lige nu. Uden at jeg da vil erobre den. Og så alligevel. Jeg vil til at gøre noget af alt dét der er gået i hi i mig de sidste par måneder. Til at gøre tanker til handling. Og til at.. Være mere ude i vejret med min familie. Og dem jeg holder af.

Ikke bare muligheder åbner sig med dette nye vejr. Hele min by udvider sig. Det er lige pludselig en mulighed at sætte sig på græsset, på bænken eller på gyngen. For ja, det er til at holde ud. Mere end til at holde ud. Det er det dejligste sted.

Forår i Danmark. Du er god ved mig. Og du var værd at vente på!

Og ja, det regnede, da jeg kom ud fra Granola med min milkshake i hånden. Men det fik det bare til at dufte endnu mere af forår. Ja, jeg kører på en særlig solenergi disse dage!