Sabbat og søndag?

Selvom hverdagen så småt er ved at vende tilbage herhjemme, må jeg indrømme, at jeg ikke er sprængfuld af energi. Jeg har faktisk en følelse af, at det er længe længe siden, at jeg sådan helt har følt mig opladt.

Fornemmelsen af at have ‘fri’ er formentlig blevet sværere for mig at finde frem eftersom min mor-titel er noget, som følger med mig overalt.. Men også fordi, at katten i sækken ved det ‘voksne liv’ er, at der eeevigt og altid et eller andet praktisk, som skal gøres, en eboks, som skal besvares, noget logistik der skal være styr på eller en masse vasketøj som venter (for bare at nævne de første ‘pligter’, som lige netop nu ligger og venter på mig).. Og fordi, at jeg er sammen med børnene det meste af min tid, føler jeg et ekstra stort behov for at være ekstra produktiv, når de hviler midt på dagen eller når de er faldet til ro om aftenen. Og på den måde hviler jeg ret sjældent, når de gør. Men hvornår hviler jeg så?

.. Ja, faktisk kan jeg ikke helt huske, hvornår jeg ‘hviler’!?

Grænserne for “fri” og “hverdag” er lige så stille blevet udviskede for mig. Først lige så stille på min (forlængede) barsel og måske endda endnu mere efter, at coronalandet sænkede sig over os, og vi alle fire for en stund var hjemme. Hver dag. Uger ind, uger ud. Og helt klart også i takt med, at jeg at dette lille blogsted og instagram er vokset på mig; jeg synes, at det er sjovere og sjovere, des mere jeg kigger ind. Men. Internettet sover aldrig.
I denne uge er hverdagen for alvor  blevet skudt i gang, og min mand er væk hver dag igen. Men så meget desto mere tror jeg, at vi får brug for en ugentlig weekenddag, som er reserveret til at lade op. For ligesom med børnenes sovetid i hverdagen, har meget praktisk (og kedeligt) sig med at forskubbe sig til lørdagen herhjemme, og derfra sive ud i resten af weekenden.. hvor vi er to til at tage fat, men også to børn (og voksne) om at have savnet at være samlet.

På en måde føles det som om, at jeg er kommet til en skillevej i stil med den, jeg kom til før, jeg gav de fleste af mine ting væk.

Der var så mange ting, at det bare fyldte hjemmet op. Helt uden, at jeg bevidst havde valgt dét der var til stede TIL. På samme måde føles det somme tider som om, at min tid lige så stille er blevet fyldt ud og op med alt muligt, som larmer og som tager fokus fra dét, jeg egentlig gerne vil. Jeg tror, at jeg er klar til at tage den ellers ret minimalistiske livsstil endnu et skridt videre. Jeg vil så gerne rydde ud i mit hovede, mine forpligtigelser og alt det som larmer. Jeg vil så gerne være bedre i stand til at give dét, som giver mest mening for mig fokus. Mon det giver mening?

Hen over sommeren har jeg derfor søgt på diverse begreber som “intentional living”, “monotasking” i håbet om, at finde nogle værktøjer til at “fokusere” på det vigtige og sortere resten fra. Men inden jeg nåede videre, stødte jeg på et par mennekser, som praktiserede sabbaten. (Altså igennem en podcast og et forfatterskab – jeg møder ikke ægte nye mennesker for tiden. Ha.) Uden i øvrigt selv at være jøder eller have en jødisk baggrund. Og pludselig lød traditionen som noget, som var tilgængeligt for én som jeg. For selvom de blot nævnte dem kort, fangede det altså min opmærksomhed. Og (det begrænsede kendskab jeg har til) sabbaten, lød som et sted jeg godt gad starte med at “rydde op” og lade op!?

Derfor prøvede jeg det af i weekenden; Jeg forsøgte mig med at holde sabbat!?

Omend jeg slet ikke kender traditionen til bunds, gjorde jeg et forsøg. På en lørdag. Så langt så godt, ik? Et forsøg på at holde HELT fri. For at lades HELT op. Et forsøg på døgn med ét langt afbræk fra alt det vanlige. Et åndehul fra forpligtigelse. En oase af alt dét, som egentlig betyder noget. Det lød som et meget, meget vigtigere sted at starte end lister med enlige punkter. Det lød som noget jeg savnede: at lade op. Jeg handlede ind og planlagde så meget som muligt dagen før. Ikke engang et søm slog jeg i – og det siger ikke så lidt! Ja, jeg tog endda en lille middagslur, da børnene hvilede midt på dagen. Og om aftenen inviterede jeg min side af familien til grill på stranden. Og faktisk gik det så godt, at jeg ‘kom til’ at strække sabbaten helt til søndagen. Jeg kunne give heden skylden for, at jeg tog den med ro dagen efter min opladningsdag, men mest af alt ser jeg det som et tegn på, at jeg har mod på  igen at prøve en sabbaten af på lørdag <3

Hvad gør I for at slappe af, få afbræk og lades op?

Kærligst S