• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    indretning, Jul, TIPS, Tirsdagens tip · 15. december, 2020

    Når enkle lyskæder lyser op

    Herhjemme var lyskæder den første ting, jeg pyntede op til jul. Og lige som jeg talte om i dette indlæg, har jeg haft lyst til (okay, og overskud til) at holde det helt enkelt og simpelt i år. Samtidig har den seneste tids mørke og grå dage givet mig ekstra meget lyst til at installere lys herhjemme. Ikke bare levende lys, men også lyskæder. (Jeg læste den anden dag, at der sammenlagt har været 7 minutters sol i hele december. Og jeg tror gerne opgørelsen. Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg har set et stykke blå himmel.) Jeg købte mine lyskæder på tilbud for flere måneder siden. Men da jeg søgte rundt efter inspiration på det store internet, havde jeg svært ved at finde ‘enkel’ inspiration til lyskæder i hjemmet. Og derfor tænkte jeg at skrive om de lyskæder, som jeg er blevet så glad for lyser op herhjemme. Om ikke andet, så jeg selv kan huske dem til næste jul 🙂

    Lyskæde som teltdug

    Dette hjørne har jeg allerede vist frem én gang denne jul, men ikke desto mindre har lyskædeophænget en ret hyggelig effekt på netop vores spisekrog. Før jeg pyntede op til jul i hjørnet her, hang der en hængeplante i hjørnet. Og da den kom ned fra højderne virkede hjørnet helt bart i mine øjne. Derfor vidste jeg, at jeg igen måtte have “noget” op i højderne. Samtidig ønskede jeg mig lidt diskret og indirekte lys til spisepladsen – jeg elsker når middagsmaden er oplyst af levende lys og ikke for meget elektrisk af slagsen. Dernæst havde jeg sådan et håb om at kunne omdanne den lille spiseplads til en endu mere intim lille krog her henover den mørke tid. Inspirationen var faktisk at sidde lidt som i et hyggeligt telt. Og det er netop denne effekt, jeg synes at lyskæden antyder. Et lille lyslærred, som svinger sig over vores spisende (eller arbejdende) hoveder. Lyskæden her gør mig glad, hver morgen jeg tænder den.

    Lyskæde som ledestjerne

    Vores lille gang har det mindst charmerende spotlight belysning fra før vi overtog lejligheden. Vi slår det meget sjældent til, fordi det næsten føles som at være en hjort fanget i blændende billygter, når man træder derud. Men her i det mørke halvår mangler vi noget lys derude. Gangen har nemlig ingen vinduer og befinder sig lige midt i lejligheden. Så der er langt til det naturlige lys. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har surmulet over ikke at kunne finde trøjer, jakker, huer eller sko derude i den mørke gang. I første omgang forsøgte jeg blot at hænge lyskæden nedad – som en hængende lyssøjle. Men til mit held har mine lyskæder vist sig at være længere, end jeg havde turde håbe på. Og derfor lod jeg min lyskæde skrå over gangen, for at sprede lyset lidt ud på længderne også. Jeg har faktisk overvejet, om jeg skal gøre det samme i gangens modsatte ende (den er 7 meter lang og en meter bred, så den kunne godt bruge endnu mere oplysning.) Uanset hvad tror jeg, at denne lyskæde kommer til at blive hængende et godt stykke ind i januar og februar og marts.. og..

    Lyskæde som stjernehimmel

    Min nyeste tilføjelse til lyskædeparaden herhjemme er at finde på børnenes værelse. Igen var min tanke, at lyskæderne virkelig er velplaceret højtoppe i de små rum, som lejligheden rummer. At udnytte vores +3 meter til loftet gør lejlighedens få kvadratmeter godt. Derudover har det den sideeffekt, at lyskæderne er (mere eller mindre) udenfor børnenes rækkevidde..
    Og inspireret af månespejlet, som hænger over min datters seng, fik jeg sådan lyst til at forsøge at lave en ‘stjernehimmel’ over børnenes lille værelse. Jeg må indrømme at det var en liiiille smule udfordrende at hænge den op. Mest fordi jeg prøvede mig frem (frem for at regne på det først) for at se, hvor mange gange den kunne zigzagge sig frem og tilbage. Men også fordi jeg kom til at hive lidt hårdt i lyskæden (adskillige gange), og måtte starte forfra. Men. Stjernehimlen lykkedes til sidst, og den er ikke faldet ned siden(!) Det diskrete lys den giver derinde er helt perfekt til vinterhygge i det lille børneværelse, synes jeg.

    Et lille tip til opsætningen af lyskæder: 

    Nu er det jo tirsdag, og dermed tid til et lille tirsdagstip herinde. Og i dag vil jeg give to små tips til lysfarver og opsætningen af lyskæder.

    Lyskædernes farver er svære at fange med et kamera. Ja, alt er lidt svært at fange noget som helst i denne mørke tid (så ja, jeg beklager altså den ringe kvalitet af opløsningen/belysningen overfor). Jeg kan godt lide, at lyset på lyskæder ikke er for koldt, men heller ikke for gult. Og det er altså noget, som er aller lettest at afgøre i ‘virkeligheden’.. Dernæst går jeg altid efter en gennemsigtig eller sølvfarvet ledning, fordi det bedst blender ind i vores lyse farver herhjemme. Denne ledning er faktisk sølv i beskrivelsen, men jeg synes mest den syner gennemsigtig.

    Derudover har jeg prøvet mange forskellige metoder til opsætningen af lyskæderne. Søm er naturligvis det mest effektive, men jeg ville gerne have en løsning, hvor mærkerne efter lyskæde(ophænget) ikke kan ses med det blotte øje, når lyskæderne en dag pilles ned igen. Min erfaring er, at tape eller elefantsnot simpelthen ikke holder i længden. Derimod har jeg brugt lange knappenåle med hovede på (eller nipsenåle, som de vist også kaldes). De kan – de fleste steder – stikkes ind i væggen, stukken eller loftet. Derudover gør hovedet på knappenålen det muligt at sno lyskæden et par gange omkring nålen, sådan at lyskæden ikke glider af igen. Denne metode er så ‘lille’ og diskret, at jeg selv ikke bemærker det mest farverige nåle, som sidder rundt omkring i mit hjem nu..

    Rigtig glædelig (lys?) tirsdag fra mig!

  • COMING UP »

    Ting jeg (ikke) vil gøre i min juleferie..

    LÆS OGSÅ

    • Min kalender 2021: en bullet journal (igen).
    • Behovet for at save, skrive og indrette..
    • Ugens genudgivelse – inspiration til adventsgaveindpakning

    Comments

    1. Karen Lund says

      20. august 2023 at 22:58

      Hej, jeg vil sætte stor pris på, hvis du kan oplyse navnet på lyskæden🤞🌟 Har kigget det igennem men uden held. På forhånd tak, Karen

      Besvar
      • staystrange says

        13. oktober 2023 at 09:46

        Hej Karen!

        Selvfølgelig! Den hedder Ljusslinga Micro 100 LED (Silver), fra den svenske butik Granit 🙂

        / Sarah

        Besvar

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Hvert år tænker jeg ‘er det virkelig en god idé?’ Hvert år tænker jeg ‘er det virkelig en god idé?’ Men hvert år ender vi alligevel med at invitere hele vores familie op på 5. sal i vores (relativt) lille lejlighed. Fordi det betyder noget for mig. Og fordi jeg derfor insisterer på, at der er plads. Også selvom der kommer flere og flere børn 😅

Sidste år tænkte jeg ellers ‘det var så sidste gang’. 
Den tanke slog mig kort efter, vi satte alle folk (22? mennesker) ned, bød velkommen, skænkede maden op, tog vores egen mad, og opdagede at der ikke var plads til en eneste mere. Og vi var stadig 2 der stod op. Det endte med, at Jakob og jeg stod op indtil de første børn var løbet fra bordet..

Så.. i år skulle noget gøres anderledes, hvis der skulle være plads. Og jeg prøvede at skrive mentale noter til, hvad der virker (eller ikke virker) - efter min mening. 

De kommer her: 

- tæl gæsterne på forhånd. Og tæl dem mange gange. 1 fra eller til gør en stor forskel, så vær lige sikker 🥸

- del gæsterne op i børn/voksne, når du tæller. 

- placer dem efter mobilitet - de gamle får ryglæn- og armlæn-stolene, de unge eller sporty (den går ud til dig, svigermor), kan godt kravle ind på slagbænken, mens børnene i år sad på.. gulvet. 

- tænk i de møbler du har. 
Et år sad vi på kommoderne i stedet for bænke. I år lagde vi en dug over vores trækasse af et sofabord, så børnene kunne spise ved det - og sidde på gulvet omkring det. 

- er der mange børn, så giv børnene deres eget rum. I år gav vi dem faktisk to; vores sofarum/soveværelse - hvor de spiste, og børnenes værelse, hvor de legede med al legetøjet. Ikke fordi de ikke må være sammen med de voksne, men fordi mange børn jeg kender får hurtigere klaus 😅

- legetøj og pynt (så vidt muligt) ét sted. 
Både fordi; larm, og også fordi ingen gamle skal falde i pynt eller balloner på min vagt.

- Brug altan/loftsrum som køleskab / opbevaring af drikkevarer.

- tag en lufter. 
I min familie har vi altid gået en tur til familiefester. Og det har jeg holdt fast i, selvom der er lidt langt ned fra 5. sal, og det virkelig tager sin tid at får 20 mennesker ud af døren. Men. Lidt luft og et bes�
    .. lever af at designe strik. .. har aldrig haft .. lever af at designe strik. 

.. har aldrig haft en drøm om at blive designer. 

.. har altid haft en drøm om at være en ‘fri fugl’. 

.. har aldrig været mere rolig i mit arbejdsliv. 

.. slæber altid ustyrligt. 
Kan.ikke.pakke.småt. For hvad hvis der lige bød sig 2 min til at strikke eller læse eller skrive et par noter i mine 5 notesbøger? 

.. er kæmpe tidsoptimist. (Måske det hænger sammen?) 

.. øver mig i at blive mere tidsrealist. 

.. er mindre sikker på, hvordan de næste to år ser ud, end jeg har været de sidste 10 år..
    Men der er stor forskel på at være noget og at gør Men der er stor forskel på at være noget og at gøre noget. 

Den største kunst er dog at modellere opgaverne og måden jeg arbejder på til den jeg er. Så jeg trives bedst. Udvikler mig. Udfordrer mig selv. Og bliver ved med at have lyst og mod på det. 

Jeg har tænkt meget over forskellen på at vide, hvad man vil lave, og at vide, hvordan man gerne vil leve.

Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg strikker. Jeg designer. Jeg skriver opskrifter. Jeg driver en lille virksomhed.

Men hvordan jeg gerne vil arbejde, har jeg brugt længere tid på at finde ud af.

Hvor meget skal der være plads til fordybelse?
Hvor meget skal jeg egentlig arbejde?
Hvornår er en arbejdsdag god?
Og hvordan sørger jeg for, at det kreative bliver ved med at være den sjoveste del af arbejdet? 

Jeg er stadig i proces. 

Men en ting, jeg har fundet ud af er, at selvom proces kan føles frustrerende at være i, er det også den del af mit arbejde, jeg holder så mega meget af - at alt hele tiden kan modelleres. Både hvad jeg laver og hvordan jeg gør det.
    Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv e Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv er, hvor meta det er. Jeg er min egen ansatte og min egen chef. Og mit chef-jeg har vurderet at mit ansat-jeg trives bedst ved at komme ud og blive luftet hver dag, at have en ‘arbejdsplads’ som jeg kan lukke døren til og gå hjem fra. Et sted hvor momsen, møderne og det kreative fokus både kan slippes fri og parkeres. Og tænk engang. Pludselig ud af det blå blev vi prikket på skulderen og så snart malingen er tør og døren er sat i, så flytter vi ind på vores eget kontor; mit chef-jeg og mit ansat-jeg, og alt garnet 🐻
    For et par år siden var jeg sikker på, at vi skull For et par år siden var jeg sikker på, at vi skulle flytte.

Ikke fordi jeg ikke kunne lide vores hjem eller det at bo småt. Men fordi jeg pludselig - og meget overdøvende - begyndte at savne noget, vi ikke har: at kunne gå direkte ud i noget grønt.

Og så fik vi en altan. 

Den er ikke stor. Men den gav mig noget, jeg havde mere brug for, end jeg anede; Luft. Lys. Og overraskende meget himmel.

Jeg savner stadig det grønne. 
Og med min kærlighed til altanen, er det også blevet tydeligt for mig, hvor meget jeg elsker det grønne. Planterne. De små spirer. Alt det jeg kan få til at gro frem, og som gror frem helt af sig selv. Seriøst, det er jo magi!

Men jeg er meget bevidst om, at jeg måske ikke behøver det hele på én gang. Og at jeg prioriterer på vejen derhen:

Dét at bo småt og billigt blev ikke bare et vilkår, men et meget bevidst valg om at give os selv den frihed, som kommer med økonomisk frihed og tryghed - midt i at jeg prøvede noget ok shaky af; at bygge mit eget arbejdsliv op. 

Og den økonomiske ro der følger med det at bo småt heroppe på 5. sal, har været enormt afgørende for, at jeg har turde prøve mit frie arbejdsliv af på så mange måder:

Frihed til at arbejde på den måde, jeg gerne vil.
Frihed til at have børnene hjemme de første år.
Og også frihed til ikke hele tiden at skulle have mere. Men at tænke; hvad er det bedste liv for os. Lige nu. 

Og lige nu tænker jeg:
Vi bliver lidt endnu 🤍
    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in