Julen nærmer sig med hastige skridt. Så hastige, at jeg et kort øjeblik allerede har følt mig bagud. Med julepynt. Og det går jo ikke. Det vil jeg ikke. Julen i år skulle jo netop være rolig, nede på jorden og i sloooow tempo (fordi det meste er aflyst). Ikke mindst med julepynten. Så. For lige at minde mig selv om, at det hele ikke behøver at gå hverken stærkt eller være kompliceret, har jeg sammensat en lille collage. Tanken bag er både at give mig selv lidt inspiration til den simple oppyntning, jeg ønsker mig. Og samtidig at se, hvor få “virkemidler” der skal til førend en simpel og minimalistisk jul kan stables på benene.
.. Det var dén collage med juleoppyntning, jeg kom fra:
Photo Credit: 1) my scandinavian home – via Femina (Pernille Enoch) 2) Under a tin roof 3) Amazon – Photo Clip String Light 4) An-magritt 5) Wit and Delight 6) Pickles and Honey 7) Mokassin
Selvom jeg huskede det som sjovt at lave sådanne indretningscollager, er jeg (igen!) overrasket over, HVOR sjovt jeg synes, det er. Ud over at jeg bliver inspireret, hjælper det mig ofte til at se (ret tydeligt), hvad det er jeg helt konkret falder for. Og så er det sjovt på den måde at tvinge mig selv til at vælge få billeder ud fra det store internet..
På billederne ovenfor ser jeg eksempelvis en rød tråd med hængende julepynt, masser af små lys samt spiselige sager. Og det passer faktisk ret så godt med dét, jeg allerede har på tapetet herhjemme. Jeg vil helt sikkert eksperimentere mere med tørrede appelsiner igen i år. Det er jeg slet ikke i tvivl om.. Måske endda krydret med andre spiselige sager!? Og derudover har jeg faktisk allerede hængt lyskæder op et par steder. For måneder siden stødte jeg nemlig på de helt ideelle lyskæder i mine øjne. Så jeg har slet ikke kunne vente med at få dem op. Og i lyset deraf (og collagen) er jeg jo faktisk allerede godt på vej. Og mere rolig er jeg også! For tænk en fin uro man blot kan lave med et par udstikkere!? Ja, jeg glæder mig faktisk helt til en masse julepyntsstunder – i ro og mag. Det er jo dét julen og julepynten skal være? Roligt og mageligt. Mest af alt.
// S
(ikke)klar – parat – jul
SPOT on: vægopbevaring i køkkenet
For resten.. #32
Hej Sarah
Tusind tak for en meget, meget fin blog!
Jeg faldt over den for nogle måneder siden, da dit bogmærke var i Hendes Verden og jeg har læst, tænkt og ryddet op og så lige læst og tænkt noget mere lige siden. – Og fundet min (glemte) glæde ved at være kreativ frem igen!
Hvor har du mange gode tanker og fine, rammende formuleringer, som har lagret sig i mit baghoved i den proces og de skift, der er sket i mit eget lille liv og familie det sidste halve år. Det vil jeg bare lige sige tak for!
Egentligt ville jeg have skrevet denne besked på instagram, men i et forsøg på mere ro deaktiverede jeg min profil og tror ikke, at jeg kommer tilbage. Så derfor bliver det nu i fuld offentlighed.. 😉
Må jeg spørge ind til oprydningsprocessen? Måske særligt i fht tanker om at gemme noget af ens eget, til når ens børn bliver store. Og måske også om du blev lidt identitetsforvirret undervejs i processen?
Jeg håber ikke, at jeg har overtrådt en grænse med denne kommentar.
Tak for gode ord, inspiration, smil og relaterbare (er det et ord?) tanker.
God søndag 🙂
Hej Ditte.
Du har på ingen måde overtrådt en grænse. Tvært imod giver en kommentar som din mig SÅ meget mod på at dele. Til tider kan det her online-show føles lidt som at stille mig på en bakketop og sige ting (meget) højt, uden at ane, om der er nogen derude, som får glæde af det, jeg deler. Haha. Og selvom jeg også godt kan lide at tale med mig selv, gør det det ekstra sjovt at høre, at der er én som dig derude, som synes, at bare lidt af dét jeg taster, giver mening 😉 Så TAK. VIRKELIG! Jeg kommer til at leve højt på din besked længe <3
Angående oprydningsprocessen, så ret mig lige, hvis du mente noget andet med spørgsmålet. Men hvis du tænker på eksempelvis at gemme noget, som jeg ikke bruger længere, men som jeg tænker, at børnene en dag vil kunne synes er sjove at bruge/overtage, så har jeg forsøgt kun at gemme dét som har betydet (og derfor stadig betyder) virkelig meget for mig. Eksempelvis har jeg spillet på et instrument og nød virkelig meget at køre på ethjuletcykel, da jeg var teenager. Ingen af delene gør jeg længere – andet end ved særlige lejligheder 😉 – men fordi jeg stadig synes, at det er virkelig sjovt at kunne, og godt gad lære mine børn det en dag, så har jeg gemt det. Men mindre sager, som på én eller anden måde minder mig om noget, som jeg ikke har behov for at "holde fast ved", har jeg skaffet mig af med. Det kan eksempelvis være ting, som gamle kærestebreve, som mest bare giver mig ondt i maven. Jeg ved slet ikke, om det var dét du mente, så ret mig lige, hvis jeg svaret på noget andet end din intention, ikke?
Hele processen har helt sikkert ribbet op i store spørgsmål og tanker. Også identitetsmæssigt. Eksempelvis fandt jeg ud af, at jeg havde en del ting fra venskaber, som hører fortiden til. Jeg havde gemt dem fordi de engang betød meget, men ved at sige farvel til tingene var det faktisk også lidt som om, jeg gav slip på de relationer, som var. Ikke fordi de ikke er en del af min hukommelse og historie, men fordi de ikke er en del af min identitet nu. Men andre store spørgsmål kom også op – særligt fandt jeg ud af, at jeg faktisk har gemt enormt meget af "pligt". Det har altid fyldt meget, at menneskene omkring mig synes godt om mig. Og derfor har jeg aldrig sagt nej til en foræring – ej heller turde bytte/skifte noget ud, som jeg blev givet. Rent fysisk endte det med at tynge mig (fordi det simpelthen fyldte så meget!), men som jeg ryddede op, blev jeg også ret opmærksom på, hvor meget det havde tynget mig i overført betydning. (Jeg har virkelig ladet mig styre meget af, hvad folk synes, tænker eller mener.) Men som jeg ryddede op og ud, blev jeg altså ikke kun lettet rent fysisk ved at få mere luft. Det var slet ikke så farligt at sige fra, sige farvel og lytte til, hvad jeg egentlig selv havde lyst til (frem for, hvad andre på et tidspunkt havde tænkt, jeg måske havde lyst til). Derfor skaffede jeg mig (til min mors store fortrydelse, tror jeg, men igen – det var okay) også af med en virkelig masse bøger. Bøger, som faktisk stod og gav mig dårlig samvittighed. Bøger som mindede mig om, at jeg en gang troede, at jeg skulle være musikteoretiker, psykolog eller noget helt tredje. Og som de stod der på bogreolen og samlede støv, gav de mig dårlig samvittighed over, at jeg aldrig fik dem læst, men også ondt i maven over nogle drømme, som engang var. Så for at gøre et langt svar kort: JO! Det var en meget stor (identitets)proces for mig. Og hele processen – i alle dens lag og omgange – viste sig at betyde noget på mere end det rent fysiske plan.
Jeg håber sådan, at du det bliver god og lettende proces for dig. Og hvor lyder det bare virkelig dejligt med mere RO!
Og igen: TUSIND tak for din besked! Giv endelig lyd fra dig igen, hvis du har lyst.
Kærligst Sarah