OBS. Denne besked blev skrevet før vi fik officiel besked om, at lockdown-perioden er forlænget. Her til eftermiddag/aften har jeg været knap så ‘frisk’. I morgen er en ny dag (igen) og jeg håber at uoverskuelighed (igen) er udskiftet dén iver, jeg sad med, da jeg skrev følgende..
Det er mandag, og det betyder en frisk start. Eller. Det har jeg i al fald besluttet mig for, at det gør. For det er samtidig startskuddet på den anden hele uge af lockdown. Og med en uge i bagagen, kan jeg mærke, at jeg ønsker, at nogle ting skal være anderledes. Jeg har kogt det ned til tre hovedpunkter: (Side note: Kan man høre, at jeg også hungrer efter lidt mere struktur? Ha.)
Her – midt i en form for krisetid – viser de sociale medier sig virkelig fra en god, produktiv og håndsrækkende side. Aldrig havde jeg troet, at jeg kunne føle mig så meget ‘sammen’ med nogen. Alene. Det gør meget godt. Men det gør også meget. Og det kan nogle gange føles helt overvældende. Tilbuddene, initiativerne og kommentarerne står i kø. Jeg vil så gerne følge med, være en del og tage del i det. Men det er også svært, at det hele er konstant, og at der ingen pauser er. “Så kan du da bare kigge væk.” kan man måske sige. Eller det kan jeg i al fald godt sige til mig selv. Jo, jo. Men lige i forhold til instagram, ja, så kan jeg på en måde godt blive helt bange for at misse noget. Blive ramt af FOMO, om man vil. Hvilket jo er helt åndsvagt, fordi jeg samtidig går rundt med to små børn. Og i sidste ende, er det dem jeg misser noget i forhold til, hvis jeg hele tiden har snuden i telefonen. Så jeg vil øve mig i en balance. Forsøge at ændre mine vaner, så jeg ikke hele tiden tjekker ind. Jeg tror på, at det vil gøre mig mere fokuseret, når jeg så også sætter mig for at være ‘på’. Både det ene og det andet sted. Måske en armbåndsurs-praksis ville hjælpe?
I den anden ende (og måske lidt selvmodsigende) håber jeg at kunne lave et par DIY’s i løbet af ugen. Altså gerne mindst én mere end i sidste uge. I lørdags fik jeg færdiggjort mine ‘gækkebreve’, og jeg blev virkelig bekræftet i, hvor høj det gør mig. Jeg er nærmest flyvende. Både undervejs, i stylingen og når jeg skal fortælle jer (og instagram)om det. Det gør mig glad, og giver mig ekstra meget lige nu en følelse af, at ‘gøre noget’ ikke minds noget andet end at være praktisk gris og bekymret over det uvisse.
.. i dag nåede jeg at sidde her en stund. Hvis næste uge bringer mere af dette, klager jeg noget mindre i næste uge, er jeg sikker på.. Læs her hvorfor jeg i dag nåede dét:
Derudover håber jeg sådan at blive bedre til at komme på en lille formiddagstur. Mandag betyder også at arbejdsugen igen begynder for min mand. Og jeg tror, at det ville gøre middagsluren, arbejdskoncentrationen og ikke mindst min egen zen godt, hvis vi (i stedet for sen eftermiddag) nåede en løbetur på et grønt spot før andre. I dag har jeg faktisk allerede taget hul på dette punkt. Vi tog cyklen til Lersøparken tidligt i dag, og der var så meget luft og lys. Parken ligger lige ved Bispebjerg Hospital. Den er stor, rummelig og skrånende på en måde, som minder lidt om Frederiksberg Have. Bare noget mindre befærdet. (Tip hermed givet videre.) Der er en lille legeplads, så da vi så, at den lå øde hen, fik børnene endda et par rutsjeture. Klokken er i skrivende stund 13.23, og begge børn sover for første gang samtidig i lockdownen ?? For i dag er dette punkt ret så vellykket. #pleasedontletmejinxit
Hvad mon jeres håb er for den kommende uge?
Kærligst S
Skriv et svar