Tirsdagens tip… til mig selv: Én ugentlig (selv)omsorgsdag

For to uger siden udgav jeg et noget alternativt tirsdagstip. Fordi jeg følte det lidt hult at tale om at passe planter, om at strukturere hverdagen eller om at gå med glattet tøj – som jeg før har tippet om om tirsdagen – fordi det simpelthen ikke afspejler mit liv lige pt. Sådan er situationen stadig, og jeg vil fortsætte i den noget navlepillende rille ved at give mig selv et tirsdagstip igen i dag. Sandheden er nemlig lige nu, at mit liv mest af alt handler om at lande i mit nye liv som mor til to…

Det er gået op for mig, at jeg drømmer om at give en egenskab videre til mine børn, som jeg selv er ret dårlig til at udøve. Jeg drømmer om, at de bliver gode til at være gode ved dem selv.

Hver gang jeg er god ved mig selv, ja, så er det en viljesbeslutning. Det kommer ikke naturligt, og er ofte forbundet med dårlig samvittighed. Sætter jeg mig og se Netflix ved højlys dag, ja, så skal jeg aktivt fortælle mig selv, at det er okay. For der er jo så meget andet jeg kunne gøre, siger min indre stemme til mig. Den dér dårlige samvittighed, jeg talte om i forrige uge, den fylder mere end jeg egentlig lige var klar over. Og med italesættelsen af, at jeg da bør slippe den, er det gået op for mig, at det er lettere sagt end gjort. Jeg øver mig dagligt, men der er stadig vej igen. Da jeg i går satte mig ned for at skrive ønsker ned for februar måned, så var det første der kom på dén liste praktiske gøremål. Og sammen med dem mine ønsker for og med mine børn. De ønsker, jeg havde for mig selv og min selvomsorg, ja, det kom som det sidste punkt. Hvilket jo egentlig siger det ret godt: Jeg vurderer ikke mig selv til at komme i første række. Egentlig er det ret så naturligt, hvis man tager i betragtning, at jeg er ny mor, og lige skal finde mine ben i dobbelt så mange munde at mætte, dobbelt så mange børn at kysse og dobbelt så meget tøj at vaske. Men det er også ulogisk i den forstand, at når hjulene herhjemme skal køre rundt, ja, så er det på basis af mit overskud. Og omend jeg slet ikke sætter spørgsmålstegn ved, om mine børn kommer før mig, så er det altså helt og aldeles fjollet, hvis sure sokker rangerer højere end mig selv på min prioritetsliste. Og omend jeg har virkelig svært ved ikke at blive lidt presset over rod og ventende vasketøj, så tror jeg virkelig at det er en vigtig lektie at lære. Ikke mindst for at kunne lære mine børn det en dag… (Og så snart jeg begrunder det med mine børn, føles det også meget mere ikke-egoistisk…)

Derfor vil jeg forsøge noget nyt her i februar: Én gang om ugen skal jeg have en chili-dag.
Dagen skal være en dag, hvor jeg ikke må folde vasketøj, handle ind eller andet af praktisk karakter. Jeg må kun udøve selvomsorg, når bebsen sover og jeg har frie hænder.