• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    DIY, indretning, Store begivenheder · 31. august, 2019

    To år og to uger med DIY’s

    Det er to år og to uger siden, at første indlæg løb over skærmen her på mit lille domæne.
    Jeg havde en idé om, at jeg ville dele en blanding af tanker og DIY’s. Men hvordan det skulle udforme sig, om jeg kunne finde ud af det, og om jeg syntes, at det var sjovt at dele ud her, det vidste jeg ikke.. Det anede jeg ikke. Jeg har – så længe jeg kan huske – forsøgt at lave ting selv. Men min store bekymring gik alligevel på, om jeg meget meget hurtigt ville løbe tør for idéer. Jeg vidste jo ikke, hvordan det hele ville løbe an, når først jeg havde trykket ‘udgiv’. To år og to uger senere (velsagtens en slags jubilæum i sig selv) har jeg (stadig) flere idéer i hovedet end på papiret. Min frygt for, at ‘kilden ville løbe tør’ blev gjort til skamme.

    En del flere læsere er kommet til, siden jeg startede den op. Der skulle heller ikke meget til, for ingen læste med de første mange indlæg. Ud over de par veninder og min søster, som jeg havde fortalt om projektet 😉 Men. At så mange stadig læser de gamle DIY’s, ja, det er jeg blown away over! Jeg tager det på ingen måde for givet, at en eneste sjæl kigger med. OIJ, hvor det dog gør mig glad (og overordentligt overrasket), hver gang jeg tager mig sammen til at klikke ind på tallene og gang på gang ser, at I faktisk er derude. TAK for det!

    Men tilbage til dét med, at I jo ikke alle sammen har været her hele tiden… Mon I der er stødt til efterhånden, egentlig er stødt på de lidt ældre DIY-indlæg herinde? Uanset hvad, så er der et par DIY’s, som bliver ved at hitte og blive kigget på. Og hvis ikke de skulle få lidt ekstra shine her til et jubilæum-ish, hvornår så?

    Først og fremmest må jeg nævne puslebordskommoden. Simpelthen fordi den er så god, så praktisk og så enkel. Og så bliver jeg aldrig træt af på den måde at upcycle gamle møbler. I ‘virkeligheden’ er den dog blevet flyttet op i sommerhuset, fordi vi ikke længere har plads til den (nu pusler vi ovenpå noget så fancy som vaskemaskinen 😉 ), men det gør den ikke mere elskelig. Tænk, at den kan tjene os i begge vores ‘hjem’.

    I sidste uge nævnte jeg vasketøjsposerne på min instagram, fordi dé nok er den DIY, jeg bruger ubestridt aller mest! Hver dag, vi er hjemme, ryger noget ned i eller op ad dem. For mig er de den mest optimale vasketøjsløsning. Særligt på lidt plads, men faktisk uanset hvad.. For hvem gider egentlig at bruge gulvplads på noget så kedeligt som vasketøj?

    Og apropos opbevaringsløsninger, så er vores slagbænk med pladsopbevaring også en favorit. Siddepladsen på bænken er min favoritplads omkring spisebordet. Og så er vores seng jo opbygget efter samme princip, i øvrigt..

    Sidst men ikke mindst, kan jeg næsten ikke komme udenom et form for DIY-jubilæum uden at nævne vores sildebenskakkelbord. Simpelthen fordi det altid ligger øverst på læserlisten, men også fordi det er dét projekt, jeg har følt mig mest på dybt vand i. Ej, hvor jeg ikke havde klaret det uden min søde Fasters (evige) tålmodighed med mig og min manglende erfaring i at lægge fliser. Hende skylder jeg i øvrigt en KÆMPE tak for altid at stå mig bi med gode råd, når mine idéer løber af med mig.

    (Og her til sidst har jeg en lille bag-om-skærmen-bemærkning, som jeg længe har ville nævne.. Jeg har jo ligget her hos nouw i en rum tid nu, men før dét lå jeg hos bloggersdelight. Under den ‘flytning’ skete der noget med billederne, som ikke blev korrekt flyttet over. Til dét vil jeg bare sige, at jeg arbejder på sagen(!) Jeg arbejder på at få det hele samlet helt optimalt og korrekt… For alles skyld. Men altså, jeg har det bedre med en hammer i hånden end med en digital skruetrækker, så ting tager lige lidt tid at regne ud for mig.. Jeg håber, at I bærer over med mig indtil da.)

    Rigtig god weekend derude. Og igen: TAK for jer <3

    Hvilke(n) DIY er mon jeres favorit?

    Kærligst mig

  • COMING UP »

    Fredagsstemningen..

    LÆS OGSÅ

    • DIY: Enkle påskeæg med perler
    • Inspiration til en mindre spiseplads
    • DIY: Kakkelbord i sildebensmønster!

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Men der er stor forskel på at være noget og at gør Men der er stor forskel på at være noget og at gøre noget. 

Den største kunst er dog at modellere opgaverne og måden jeg arbejder på til den jeg er. Så jeg trives bedst. Udvikler mig. Udfordrer mig selv. Og bliver ved med at have lyst og mod på det. 

Jeg har tænkt meget over forskellen på at vide, hvad man vil lave, og at vide, hvordan man gerne vil leve.

Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg strikker. Jeg designer. Jeg skriver opskrifter. Jeg driver en lille virksomhed.

Men hvordan jeg gerne vil arbejde, har jeg brugt længere tid på at finde ud af.

Hvor meget skal der være plads til fordybelse?
Hvor meget skal jeg egentlig arbejde?
Hvornår er en arbejdsdag god?
Og hvordan sørger jeg for, at det kreative bliver ved med at være den sjoveste del af arbejdet? 

Jeg er stadig i proces. 

Men en ting, jeg har fundet ud af er, at selvom proces kan føles frustrerende at være i, er det også den del af mit arbejde, jeg holder så mega meget af - at alt hele tiden kan modelleres. Både hvad jeg laver og hvordan jeg gør det.
    Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv e Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv er, hvor meta det er. Jeg er min egen ansatte og min egen chef. Og mit chef-jeg har vurderet at mit ansat-jeg trives bedst ved at komme ud og blive luftet hver dag, at have en ‘arbejdsplads’ som jeg kan lukke døren til og gå hjem fra. Et sted hvor momsen, møderne og det kreative fokus både kan slippes fri og parkeres. Og tænk engang. Pludselig ud af det blå blev vi prikket på skulderen og så snart malingen er tør og døren er sat i, så flytter vi ind på vores eget kontor; mit chef-jeg og mit ansat-jeg, og alt garnet 🐻
    For et par år siden var jeg sikker på, at vi skull For et par år siden var jeg sikker på, at vi skulle flytte.

Ikke fordi jeg ikke kunne lide vores hjem eller det at bo småt. Men fordi jeg pludselig - og meget overdøvende - begyndte at savne noget, vi ikke har: at kunne gå direkte ud i noget grønt.

Og så fik vi en altan. 

Den er ikke stor. Men den gav mig noget, jeg havde mere brug for, end jeg anede; Luft. Lys. Og overraskende meget himmel.

Jeg savner stadig det grønne. 
Og med min kærlighed til altanen, er det også blevet tydeligt for mig, hvor meget jeg elsker det grønne. Planterne. De små spirer. Alt det jeg kan få til at gro frem, og som gror frem helt af sig selv. Seriøst, det er jo magi!

Men jeg er meget bevidst om, at jeg måske ikke behøver det hele på én gang. Og at jeg prioriterer på vejen derhen:

Dét at bo småt og billigt blev ikke bare et vilkår, men et meget bevidst valg om at give os selv den frihed, som kommer med økonomisk frihed og tryghed - midt i at jeg prøvede noget ok shaky af; at bygge mit eget arbejdsliv op. 

Og den økonomiske ro der følger med det at bo småt heroppe på 5. sal, har været enormt afgørende for, at jeg har turde prøve mit frie arbejdsliv af på så mange måder:

Frihed til at arbejde på den måde, jeg gerne vil.
Frihed til at have børnene hjemme de første år.
Og også frihed til ikke hele tiden at skulle have mere. Men at tænke; hvad er det bedste liv for os. Lige nu. 

Og lige nu tænker jeg:
Vi bliver lidt endnu 🤍
    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    August kom, og august gik. Jeg elsker den friske August kom, og august gik. 

Jeg elsker den friske start efter sommeren. Men i stedet for at sætte afsted med 1000 km / t, forsøgte jeg at have speederen halvt i bund for at nyde det sidste sommer lidt ekstra. Alt imens jeg skiftede sommertøjet ud med malertøj, planterne ud med stillinger, havde klaus i lejligheden, plantede altanen til og indtog et kontor så småt. Her på bagkant føler jeg mig bagud på anden dag i september. Men det er nok regningen og den evige balancegang; hvor findes det perfekt tempo, hvor jeg kommer afsted og ud over stepperne, mens jeg er til stedet og nyder lige nu samtidig? Jeg ved det ikke. Jeg arbejder på det, mens jeg arbejder på at komme i mål med kontoret. Snart. Men. Sikke mange ting der alligevel skete - i den tid august var her. 

Kontoret in the maling 🌪️

🚲🚲🚲

Altanen fra himlen. Og kuren mod min post-ferie-5.sals-klaus. 

Min farmor har strikket mig en top 🩶

Stiklinger løs. 

Hjemmekontoret anno august 2026. 

Altanlove!

Kan smage lag på lag-sæsonen. 

Kill them with kindness, siger de. Jeg siger: dette er mit modsvar til duerne på vores altan.

🎪💡

Har jeg nævnt, at jeg er en sucker for lister?..

.. og planter ? 

Tak til august for alt det du kom og var 🌱
    Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller repareret noget uden at ende med at føle mig enormt empowered af det. Jeg kan føle mig topfrustreret undervejs, men slutresultatet er altid, at jeg føler vores hjem og jeg selv er vokset - til at være mere og kunne mere end jeg troede. 

Så når jeg bygger på vores hjem, bliver det så håndgribeligt at de fleste rammer - fysiske og ikkefysiske - er modellerbare. Og i den proces formes jeg selv og min oplevelse af, hvad jeg selv kan også. Et lille opgør med ‘det kan man ikke’ eller ‘det skal man ikke’ og en hyldest til ‘jeg sætter mit spejl som jeg vil’ og ‘når jeg kan det her, gad vide hvad mere jeg kan, hvis jeg prøver.’ Og wauwsa det er en fed følelse! 
Og det var over and out fra lidt mandagsempowerment herfra ✨🫢
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in