• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    TORSDAGSTANKER · 16. maj, 2019

    Hvad er man uden ambitioner?

    Hvert år har jeg ambitioner om at bage hveder netop i dag; dagen før Store Bededag. Fordi det er en tradition. Fordi jeg faktisk godt kan lide at bage.. nogle gange. Men mest af alt nok fordi, jeg godt gad “være sådan én, som bager hveder”. Hvad end dét er.

    Den anden dag kiggede jeg ned forbi mit stamsted. Min lille kaffebar på hjørnet, hvor de kender mit navn, mine børns navne, og vel nærmest kan se, hvilken kaffe jeg trænger til den dag. Jeg elsker det lille sted. Og jeg har i et forsøg på selvomsorg, sat mig som ambition at komme derned én gang om ugen. Bare mig. Og en sovende baby i barnevognen. En slags date med mig selv. I denne uge har det været umuligt. I dag er første dag i en uge, der minder om noget der er normalt. Men tilbage til caféen.. En gang for et par uger siden kom jeg til bekendelse overfor min barista. På vej ud af døren – fordi en baby kaldte – fik jeg sagt ordene; “det er altså min ambition, at komme her mere end jeg gør lige i øjeblikket.” Han svarede noget i stil med, at “ambitioner er gode” og jeg opfulgte hans svar med ordene “ja, hvad er man uden ambitioner?”, og løb ud af døren med en barnevogn foran mig.

    Sætningen rungede dog i mit hovede, og har gjort det siden… “Hvad er man uden ambitioner?”

    På den ene side er ambitioner gode. En drivkraft. En slags benzin som fører den store båd fremad, selv når der ikke er så meget vind i sejlene. På den anden side kan ambitioner også være kilden til frustration og irritation. Når de altså ikke indfries, nås eller tilnærmelsesvis er i rækkevidde. Men måske det er prisen?

    Men sætter jeg generelt set barren for højt? Har jeg for mange drømme? Og hvordan kan jeg overhovedet tillade mig at drømme? Jeg har jo alt lige nu. Men faktisk tror jeg, at de to ting hænger uløseligt sammen for mig. Min helt primære og store drøm har altid været at blive mor. Og det slår da også altid øverst på prioritetslisten (se bare den lange tavshed herinde de seneste uger som eksempel). Men med moderskabet har jeg også fået en ny ambitionsskala. Fordi det hele nu står i lyset af, at stå til ansvar for andre mennesker. Hvilket menneske vil mine vokse op og spejle sig i? Én der fulgte sine drømme, og lod ambitioner være drivkraften, eller én der tog til takke, og ikke tog sagen i egen hånd, hvor hun havde lyst til det?

    Og lad mig så lige understrege, hvad ambitioner er.. For mig kan ambitioner være vidt forskellige ting. Jeg kan have en ambition om at støvsuge to gange om ugen. Men det er jo ikke min overordnede ambition. Nogle mennesker sætter en ære i og fryd i dét. For nogle kan det dermed være en ‘større’ ambition, end det er for mig. Jeg har også ambitioner om at være glad. Ambitioner om at leve et liv, hvor jeg har ‘god tid’. og så er der ambitionerne, som er mere håndgribelige, og samtidig mindre håndgribelige; dem om, hvad jeg gerne vil bruge mine timer og dage på.

    Jeg tror der ligger noget guld gemt i at sortere i ambitionerne. Jeg vil øve mig i, at ambitionerne, som virkelig betyder noget for mig, kommer før dagligdagsambitionerne om at få enderne til at nå sammen. For én er det at have så mange timer hjemme som muligt. For én handler det om at have en god indkomst. For en tredje handler det om at være en god sygeplejerske. Det er vidt forskelligt, og kan have mange ansigter. Selv for den enkelte. Min pointe er blot, at jeg før jeg fik børn gik og var en smule uambitiøs på de områder, som jeg nu synes betyder noget; hvordan jeg egentlig lever mit liv. Jeg fulgte i højere grad med, frem for selv at tage et aktivt valg om, hvad min ambition var. Giver det mon mening?

    Min søster ringede i øvrigt og inviterede på varme hveder i aften. Jeg takkede ja, og sagde, at “så slap jeg for at bage hveder i år.” Til dét grinte hun, og spurgte “hvornår jeg nogensinde har bagt hveder?”. Svaret er aldrig. Og måske det aldrig kommer til at ske. Og måske er det okay.

  • COMING UP »

    "Jeg ser dig"

    LÆS OGSÅ

    • Den dér søvnløshed..
    • Hende den klodsede?
    • Forberedt på en baby, men ikke et barn…

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    Strikker et selvstændigt arbejdsliv sammen, mens jeg bor småt.
    Designer strik her: @nakedknit
    💌 sarah@lundtoft.dk
    Læs mere her 👇🏽

    Det bedste ved at have malet hele vores leverum gu Det bedste ved at have malet hele vores leverum gult er, at det næsten altid ligner, at solen skinner. Også på dage, hvor den slet ikke gør det. 

Ps. hvor mange efterår skal man gennemleve, før man stopper med at blive overrasket over, hvor mørke dage faktisk kan blive på denne tid af året? Sku spørge fra en ven. 

#diyhome #compactliving #nordicliving
    For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de før For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de første masker op til, hvad jeg håbede, blev til en bh. @angelkirkegaard og jeg mødtes virtuelt over den første prototype, da anden bølge af corona kom buldrende, mens vi prøvede os frem og udvekslede noter om garnkvaliteter og pasform. Måske vi endda havde besluttet os for navnet @nakedknit. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forstillet mig. Men nok ikke, at jeg 6 år senere ville sidde på vores eget strikkekontor på Nørrebro og strikke i glimmer.
    Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet med, at mine naboer i byen en dag ville ende med at strikke glimmertoppe til mig.

Da jeg var barn, fik vi altid at vide, at man kom hinanden mere ved på landet end i byen. I byen ved de nærmest ikke, hvem deres naboer er, sagde de. Sådan var det bare.

Og det er sandt: vi skåler ikke over hækken, for der er ikke nogen hæk. Til gengæld løber vi ned i gården, mødes på caféen eller biblioteket. Vi bor ikke bare side om side, men også oven på, under og lige overfor hinanden. Og efterhånden er flere af mine naboer blevet til venner. På gaden siger jeg hej til mindst lige så mange mennesker her på Nørrebro, som jeg gjorde i min barndomsby.

Og nu har en af dem strikket en glimmertop til mig.
    En business er ikke en baby. En business er en bu En business er ikke en baby. 
En business er en business, Baby 🤎
    I weekenden holdt vi vores første designworkshop, I weekenden holdt vi vores første designworkshop, @angelkirkegaard og jeg. Det var seriøst så fedt, at jeg knap har ord endnu. Men vi gør det igen til januar, og flere gange endnu næste år. (For januars workshop er allerede udsolgt). Niv mig i armen for et arbejdsliv.
    5 økonomiske greb, der var med til at give mig mod 5 økonomiske greb, der var med til at give mig modet til at kaste mig ud i at være selvstændig fuld tid. For ja, det føltes som at kaste mig ud fra en 10-meter-vippe. Og jeg er højdeskræk.
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • Arbejdsliv / selvstændig
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in