• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    MORLIV · 13. maj, 2019

    “Jeg ser dig”

    Min mand er gået på barsel. Og dagene herpå føles det lidt som om jeg er blevet ramt af en ordentlig omgang tømmermænd; dagene efter måneders søvnunderskud og dansen rundt, har givet mig tunge øjne, en slem hovedpine og ondt i kroppen. Buen er helt ør og mør efter de måneder, hvor den har været spændt hårdt for. Buen, som altså er mig. De fleste af døgnets (vågne) timer har jeg været alene på skansen. Indtil nu. Fordi min mand har arbejdet mere end fuld tid. Men nu; nu er han hjemme. Nu er der er en anden, som (også) kan tage vagten. Det er befriende og helt perfekt timing. Men i disse ‘dage derpå’, har kontrasterne også gjort det ekstra tydeligt, hvordan jeg har oplevet barslen indtil nu; Jeg har følt mig alene.

    Den anden dag sad jeg nede i vores baggård. På vagt som en høg. Mit ur fortalte mig, at der var få minutter til, at min søn ville vågne, og skulle hjælpes til at sove videre. En mand, som bor med samme baggård som mig, stoppede op og gestikulerede, om han måtte tale til mig, når nu jeg sad tæt ved min søn. Jeg hviskede “det er lige meget”, for det er det vitterligt. Ingenting lader til at gøre en forskel for babydrengens søvn.. Alligevel rejste jeg mig for at gå lidt tættere på manden.

    “Det er bare fordi.. jeg har set dig så mange gange hernede med dit barn. Og… jeg ville bare sige, at… øh.. det ser ud som om, det er en hård én I har fået.” Fik han omtrent fremstammet. (Mens han vuggede og hoppede med et ansigtsudtryk jeg så godt kunne genkende.) Jeg trak på smilebåndet af hans kropssprog. For jeg kunne så tydeligt se, at det var mig han efterlignede. Det lignede, at han blev forlegen. For, hvad ville han egentlig sige? Jeg tror ikke selv, at han havde tænkt det til ende. Og måske blev han også i et øjeblik nervøs for, om det var ham jeg smilte af?

    Men jeg forstod, hvad han ville. “Ja, det har holdt lidt hårdt. Men jeg tror og håber, at det vender nu. Han er også lige blevet 5 måneder.” “Ja, jeg kan godt huske det…” sagde han, og henviste til sin 10-årige, som jeg så tit har set ham cykle rundt med i selv samme gård. Normalt ville jeg nok ikke lægge så meget værdi i sådan en kommentar, for helt ærligt? Hvem kan så ægte huske, hvordan det var at have små (ulykkelige) børn, når der er gået 10 år? Jeg bilder mig ind, at hjernen er så smart, at den glemmer det ‘værste’ i den aller bagerste rodeskuffe. For alles bedste. Men fra hans læber var det okay. For jeg forstod, hvad han ville. Han havde set mig. Han havde selv været der. Og det ville han fortælle mig.

    Vi har aldrig talt sammen før. Men nikket og smilt har vi. (Nok mest ham – jeg har været lidt for distraheret til ægte at smile tilbage). I de måneder, hvor jeg har stået alene nede i baggården, og forsøgt alverdens kunster for at få bebsen til bare at sove lidt bedre, da har han næsten dagligt passeret mig. Manden i gården så mig, og det gav på en eller anden måde min udmattethed en ‘berettigelse’. Han er gået forbi og har set mit ansigtsudtryk, hørt min dreng kalde på lidt mere søvn. Han har på en eller anden måde været et vidne til mit liv, som jeg ikke var bevidst om, jeg havde.

    Og hvad vil jeg egentlig sige med den lille hverdagsfortælling?

    Først og fremmest vil jeg nok egentlig sige tak til den mand, som jeg ikke engang fik navnet på.
    Derudover mindede hans henvendelse mig om, at selvom jeg ofte har følt mig alene de sidste måneder, ja, så har jeg i en anden forstand slet ikke været alene. Jeg er blevet set. Smilt til. Og ikke mindst er dét at være en udmattet forælder noget, som så mange før mig er gået igennem. Og i den forstand er jeg faktisk ikke alene, men en del af noget ‘større’… Andre har været her før.

    Apropos at blive set, har min søde svigermor taget det her billede – uden jeg vidste det. Akkompagneret af en smuk buket og søde ord, gav hun mig det for nylig. Det er noget af det fineste og sødeste, jeg længe har oplevet. Fra én mor til en anden.

  • COMING UP »

    Fra citronkerne til citrontræ

    LÆS OGSÅ

    • Når bekymringer går hånd i hånd med en voksende bebs
    • Inspiration til børnesenge
    • Inspiration til last-minute fastelavnskostumer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    Strikker et selvstændigt arbejdsliv sammen, mens jeg bor småt.
    Designer strik her: @nakedknit
    💌 sarah@lundtoft.dk
    Læs mere her 👇🏽

    Det bedste ved at have malet hele vores leverum gu Det bedste ved at have malet hele vores leverum gult er, at det næsten altid ligner, at solen skinner. Også på dage, hvor den slet ikke gør det. 

Ps. hvor mange efterår skal man gennemleve, før man stopper med at blive overrasket over, hvor mørke dage faktisk kan blive på denne tid af året? Sku spørge fra en ven. 

#diyhome #compactliving #nordicliving
    For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de før For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de første masker op til, hvad jeg håbede, blev til en bh. @angelkirkegaard og jeg mødtes virtuelt over den første prototype, da anden bølge af corona kom buldrende, mens vi prøvede os frem og udvekslede noter om garnkvaliteter og pasform. Måske vi endda havde besluttet os for navnet @nakedknit. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forstillet mig. Men nok ikke, at jeg 6 år senere ville sidde på vores eget strikkekontor på Nørrebro og strikke i glimmer.
    Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet med, at mine naboer i byen en dag ville ende med at strikke glimmertoppe til mig.

Da jeg var barn, fik vi altid at vide, at man kom hinanden mere ved på landet end i byen. I byen ved de nærmest ikke, hvem deres naboer er, sagde de. Sådan var det bare.

Og det er sandt: vi skåler ikke over hækken, for der er ikke nogen hæk. Til gengæld løber vi ned i gården, mødes på caféen eller biblioteket. Vi bor ikke bare side om side, men også oven på, under og lige overfor hinanden. Og efterhånden er flere af mine naboer blevet til venner. På gaden siger jeg hej til mindst lige så mange mennesker her på Nørrebro, som jeg gjorde i min barndomsby.

Og nu har en af dem strikket en glimmertop til mig.
    En business er ikke en baby. En business er en bu En business er ikke en baby. 
En business er en business, Baby 🤎
    I weekenden holdt vi vores første designworkshop, I weekenden holdt vi vores første designworkshop, @angelkirkegaard og jeg. Det var seriøst så fedt, at jeg knap har ord endnu. Men vi gør det igen til januar, og flere gange endnu næste år. (For januars workshop er allerede udsolgt). Niv mig i armen for et arbejdsliv.
    5 økonomiske greb, der var med til at give mig mod 5 økonomiske greb, der var med til at give mig modet til at kaste mig ud i at være selvstændig fuld tid. For ja, det føltes som at kaste mig ud fra en 10-meter-vippe. Og jeg er højdeskræk.
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • Arbejdsliv / selvstændig
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in