• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    TORSDAGSTANKER · 18. januar, 2018

    Dét med de sociale medier…

    Jeg er lige så stille ved at blive lullet ind i de sociale mediers trummerum. Jeg arbejder med det hver dag, jeg har skrevet speciale om det, og ja, så er jeg jo aktiv både her og på insta. Det er nyt for mig det hele, stadig. (Jeg startede først bloggen for præcis 4 måneder 5 måneder siden..) Jeg har før skrevet ét indlæg om, hvad jeg havde lært af at være begyndt at blogge.. Og det er lidt sjovt at holde mig for øje, hvordan jeg tænker om det her ‘cirkus’. For ét er sikkert. Det ændrer sig hele tiden. Lige som medierne ændrer sig..

    I mit speciale skrev jeg om sociale medier, og synes at noget tydede på, at der typisk er to lejre i forhold til de sociale medier; dem der er positivt indstillet til sociale medier og dem der er negativt indstillede. Eller sagt på en anden måde; Dem der synes at det gør os mindre social(t begaved)e og dem der synes det blot er en positiv udvidelse af vores socialitet.

    Så karrikeret har de færreste i virkeligheden, tror jeg. Jeg er i hvertfald selv ret midt-imellem. Men det har jeg ikke altid været. Jeg har været ret skeptisk. Skeptisk overfor, hvad jeg delte, hvad jeg ville tagges i, og jeg har haft det svært ved at ‘turde’ dele noget som helst selv. Faktisk nærmest lidt bange for, hvad der måtte ske. Over at miste kontrollen. Samtidig har jeg gennem mit studie altid interesseret mig mega meget for medierne. Jeg har studeret dem og lurket for vildt. (Jep, lurker er nærmest mit mellemnavn..)

    Min blog her, mit Stay Strange-alias samt min tilhørende instagramprofil har gjort, at jeg har turde kaste mig ud i det. Forsøge selv at lege med på den leg, jeg synes så så sjov ud. Men jeg er stadig i forhandling med mig selv. I et midt-imellem-land. Jeg opdaterer eksempelvis aldrig min private facebook, men deler ud af en masse herinde. Jeg lader ofte telefonen være slukket i flere døgn, når vi er i sommerhus, men i det daglige opdaterer jeg min instagram og bloggen her dagligt. Så jeg har sådan lidt en ‘alt med måde’ indstilling..  Jeg må dog sige, at bloggen her har lært mig virkelig mange positive ting, selvom der også er noget som er svært. Men sådan er det vel ved alt nyt? Man skal lige finde sit eget fodfæste?
    Lad mig starte ved det svære, og slutte med det ren og skær gode…
    Her er hvad jeg har lært so far (4 måneder inde i ‘cirkuset’):

    Det svære ved de sociale medier:

    • Det er svært at have helt fri. Eller bare svært ikke at tjekke op, hele tiden.
    • … særligt fordi det er svært ikke at gå op i, om man får likes eller kommentarer på det man deler.
    • ..  og fordi man jo deler noget personligt. Eller det er i hvertfald altid mig der er afsenderen. Og derfor er jeg altid spændt på, hvad folk tænker. Eller siger, at de tænker (ja, så kan den jo blive ved ?)
    • Fordi det er det personlige der falder mig naturligt og spændende,  synes jeg også at grænsen mellem det private og det offentlige er lidt svær. Særligt nu, hvor jeg ikke er helt anonym længere..

    Det positive:

    • Jeg er mere opmærksom på de små ting. Som at lyset på himlen er flot i dag, selvom at det regner..
    • Jeg tager mig flere stille øjeblikke (selvom jeg troede det ville være omvendt). I dag delte jeg fx. en bolle med nutella med mig selv og en varm kop kaffe. I sengen. Og ja, jeg tog et billede af det, og lagde det på insta. Men what’s not to like ved en nutellamad, dyner og kaffe?
    • Det er lettere at planlægge end jeg troede.. (Og på den anden side, skal jeg altså benytte mig af den planlægning noget mere, så jeg ikke ender med at stresse over det) Jeg har så mange idéer at jeg tit går ind til ugen med en hel liste klar..
    • Jeg har en oplevelse af, at jeg oplever mere, fordi jeg dokumenterer og stopper op – og kan kigge tilbage i arkiverne. Det er altså ret hyggeligt!
    • Æstetik betyder noget. Og meget mere for mig, end jeg troede. Flotte og sjove ting gør mig glad. Er det overfladisk?
    • Det er sjovt! Sjovt at kreere noget, som er i så evig forandring.Jeg fortryder ikke at jeg har lurket så længe, men jeg fortryder slet heller ikke, at jeg nu selv prøver det her socialemedie-game af..

    Hvordan har I det mon med de sociale medier?

  • COMING UP »

    Mit hjemmelavede flet-ur

    LÆS OGSÅ

    • For resten..
    • Hvad er man uden ambitioner?
    • 5 ting jeg nødig vil indrømme

    Comments

    1. Lotte says

      29. januar 2018 at 16:47

      Jeg kan godt følge dig! Jeg blogger også i det små, og jeg ved, at jeg selv elsker at læse blogs, hvor man føler, at man lærer personen bag at kende – men hvor meget skal/tør jeg dele om mig selv?
      Jeg arbejder også med sociale medier, især Facebook, og jo mere jeg har arbejdet med det, jo mindre har jeg haft lyst til at bruge det privat.
      Til gengæld elsker jeg Instagram, og at man her ret nemt kan finde fremmede, man har en hel masse til fælles med 🙂

      Besvar

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Men der er stor forskel på at være noget og at gør Men der er stor forskel på at være noget og at gøre noget. 

Den største kunst er dog at modellere opgaverne og måden jeg arbejder på til den jeg er. Så jeg trives bedst. Udvikler mig. Udfordrer mig selv. Og bliver ved med at have lyst og mod på det. 

Jeg har tænkt meget over forskellen på at vide, hvad man vil lave, og at vide, hvordan man gerne vil leve.

Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg strikker. Jeg designer. Jeg skriver opskrifter. Jeg driver en lille virksomhed.

Men hvordan jeg gerne vil arbejde, har jeg brugt længere tid på at finde ud af.

Hvor meget skal der være plads til fordybelse?
Hvor meget skal jeg egentlig arbejde?
Hvornår er en arbejdsdag god?
Og hvordan sørger jeg for, at det kreative bliver ved med at være den sjoveste del af arbejdet? 

Jeg er stadig i proces. 

Men en ting, jeg har fundet ud af er, at selvom proces kan føles frustrerende at være i, er det også den del af mit arbejde, jeg holder så mega meget af - at alt hele tiden kan modelleres. Både hvad jeg laver og hvordan jeg gør det.
    Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv e Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv er, hvor meta det er. Jeg er min egen ansatte og min egen chef. Og mit chef-jeg har vurderet at mit ansat-jeg trives bedst ved at komme ud og blive luftet hver dag, at have en ‘arbejdsplads’ som jeg kan lukke døren til og gå hjem fra. Et sted hvor momsen, møderne og det kreative fokus både kan slippes fri og parkeres. Og tænk engang. Pludselig ud af det blå blev vi prikket på skulderen og så snart malingen er tør og døren er sat i, så flytter vi ind på vores eget kontor; mit chef-jeg og mit ansat-jeg, og alt garnet 🐻
    For et par år siden var jeg sikker på, at vi skull For et par år siden var jeg sikker på, at vi skulle flytte.

Ikke fordi jeg ikke kunne lide vores hjem eller det at bo småt. Men fordi jeg pludselig - og meget overdøvende - begyndte at savne noget, vi ikke har: at kunne gå direkte ud i noget grønt.

Og så fik vi en altan. 

Den er ikke stor. Men den gav mig noget, jeg havde mere brug for, end jeg anede; Luft. Lys. Og overraskende meget himmel.

Jeg savner stadig det grønne. 
Og med min kærlighed til altanen, er det også blevet tydeligt for mig, hvor meget jeg elsker det grønne. Planterne. De små spirer. Alt det jeg kan få til at gro frem, og som gror frem helt af sig selv. Seriøst, det er jo magi!

Men jeg er meget bevidst om, at jeg måske ikke behøver det hele på én gang. Og at jeg prioriterer på vejen derhen:

Dét at bo småt og billigt blev ikke bare et vilkår, men et meget bevidst valg om at give os selv den frihed, som kommer med økonomisk frihed og tryghed - midt i at jeg prøvede noget ok shaky af; at bygge mit eget arbejdsliv op. 

Og den økonomiske ro der følger med det at bo småt heroppe på 5. sal, har været enormt afgørende for, at jeg har turde prøve mit frie arbejdsliv af på så mange måder:

Frihed til at arbejde på den måde, jeg gerne vil.
Frihed til at have børnene hjemme de første år.
Og også frihed til ikke hele tiden at skulle have mere. Men at tænke; hvad er det bedste liv for os. Lige nu. 

Og lige nu tænker jeg:
Vi bliver lidt endnu 🤍
    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    August kom, og august gik. Jeg elsker den friske August kom, og august gik. 

Jeg elsker den friske start efter sommeren. Men i stedet for at sætte afsted med 1000 km / t, forsøgte jeg at have speederen halvt i bund for at nyde det sidste sommer lidt ekstra. Alt imens jeg skiftede sommertøjet ud med malertøj, planterne ud med stillinger, havde klaus i lejligheden, plantede altanen til og indtog et kontor så småt. Her på bagkant føler jeg mig bagud på anden dag i september. Men det er nok regningen og den evige balancegang; hvor findes det perfekt tempo, hvor jeg kommer afsted og ud over stepperne, mens jeg er til stedet og nyder lige nu samtidig? Jeg ved det ikke. Jeg arbejder på det, mens jeg arbejder på at komme i mål med kontoret. Snart. Men. Sikke mange ting der alligevel skete - i den tid august var her. 

Kontoret in the maling 🌪️

🚲🚲🚲

Altanen fra himlen. Og kuren mod min post-ferie-5.sals-klaus. 

Min farmor har strikket mig en top 🩶

Stiklinger løs. 

Hjemmekontoret anno august 2026. 

Altanlove!

Kan smage lag på lag-sæsonen. 

Kill them with kindness, siger de. Jeg siger: dette er mit modsvar til duerne på vores altan.

🎪💡

Har jeg nævnt, at jeg er en sucker for lister?..

.. og planter ? 

Tak til august for alt det du kom og var 🌱
    Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller repareret noget uden at ende med at føle mig enormt empowered af det. Jeg kan føle mig topfrustreret undervejs, men slutresultatet er altid, at jeg føler vores hjem og jeg selv er vokset - til at være mere og kunne mere end jeg troede. 

Så når jeg bygger på vores hjem, bliver det så håndgribeligt at de fleste rammer - fysiske og ikkefysiske - er modellerbare. Og i den proces formes jeg selv og min oplevelse af, hvad jeg selv kan også. Et lille opgør med ‘det kan man ikke’ eller ‘det skal man ikke’ og en hyldest til ‘jeg sætter mit spejl som jeg vil’ og ‘når jeg kan det her, gad vide hvad mere jeg kan, hvis jeg prøver.’ Og wauwsa det er en fed følelse! 
Og det var over and out fra lidt mandagsempowerment herfra ✨🫢
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in