Jeg er lige så stille ved at blive lullet ind i de sociale mediers trummerum. Jeg arbejder med det hver dag, jeg har skrevet speciale om det, og ja, så er jeg jo aktiv både her og på insta. Det er nyt for mig det hele, stadig. (Jeg startede først bloggen for præcis 4 måneder 5 måneder siden..) Jeg har før skrevet ét indlæg om, hvad jeg havde lært af at være begyndt at blogge.. Og det er lidt sjovt at holde mig for øje, hvordan jeg tænker om det her ‘cirkus’. For ét er sikkert. Det ændrer sig hele tiden. Lige som medierne ændrer sig..
I mit speciale skrev jeg om sociale medier, og synes at noget tydede på, at der typisk er to lejre i forhold til de sociale medier; dem der er positivt indstillet til sociale medier og dem der er negativt indstillede. Eller sagt på en anden måde; Dem der synes at det gør os mindre social(t begaved)e og dem der synes det blot er en positiv udvidelse af vores socialitet.
Så karrikeret har de færreste i virkeligheden, tror jeg. Jeg er i hvertfald selv ret midt-imellem. Men det har jeg ikke altid været. Jeg har været ret skeptisk. Skeptisk overfor, hvad jeg delte, hvad jeg ville tagges i, og jeg har haft det svært ved at ‘turde’ dele noget som helst selv. Faktisk nærmest lidt bange for, hvad der måtte ske. Over at miste kontrollen. Samtidig har jeg gennem mit studie altid interesseret mig mega meget for medierne. Jeg har studeret dem og lurket for vildt. (Jep, lurker er nærmest mit mellemnavn..)
Min blog her, mit Stay Strange-alias samt min tilhørende instagramprofil har gjort, at jeg har turde kaste mig ud i det. Forsøge selv at lege med på den leg, jeg synes så så sjov ud. Men jeg er stadig i forhandling med mig selv. I et midt-imellem-land. Jeg opdaterer eksempelvis aldrig min private facebook, men deler ud af en masse herinde. Jeg lader ofte telefonen være slukket i flere døgn, når vi er i sommerhus, men i det daglige opdaterer jeg min instagram og bloggen her dagligt. Så jeg har sådan lidt en ‘alt med måde’ indstilling.. Jeg må dog sige, at bloggen her har lært mig virkelig mange positive ting, selvom der også er noget som er svært. Men sådan er det vel ved alt nyt? Man skal lige finde sit eget fodfæste?
Lad mig starte ved det svære, og slutte med det ren og skær gode…
Her er hvad jeg har lært so far (4 måneder inde i ‘cirkuset’):
Det svære ved de sociale medier:
- Det er svært at have helt fri. Eller bare svært ikke at tjekke op, hele tiden.
- … særligt fordi det er svært ikke at gå op i, om man får likes eller kommentarer på det man deler.
- .. og fordi man jo deler noget personligt. Eller det er i hvertfald altid mig der er afsenderen. Og derfor er jeg altid spændt på, hvad folk tænker. Eller siger, at de tænker (ja, så kan den jo blive ved ?)
- Fordi det er det personlige der falder mig naturligt og spændende, synes jeg også at grænsen mellem det private og det offentlige er lidt svær. Særligt nu, hvor jeg ikke er helt anonym længere..
Det positive:
- Jeg er mere opmærksom på de små ting. Som at lyset på himlen er flot i dag, selvom at det regner..
- Jeg tager mig flere stille øjeblikke (selvom jeg troede det ville være omvendt). I dag delte jeg fx. en bolle med nutella med mig selv og en varm kop kaffe. I sengen. Og ja, jeg tog et billede af det, og lagde det på insta. Men what’s not to like ved en nutellamad, dyner og kaffe?
- Det er lettere at planlægge end jeg troede.. (Og på den anden side, skal jeg altså benytte mig af den planlægning noget mere, så jeg ikke ender med at stresse over det) Jeg har så mange idéer at jeg tit går ind til ugen med en hel liste klar..
- Jeg har en oplevelse af, at jeg oplever mere, fordi jeg dokumenterer og stopper op – og kan kigge tilbage i arkiverne. Det er altså ret hyggeligt!
- Æstetik betyder noget. Og meget mere for mig, end jeg troede. Flotte og sjove ting gør mig glad. Er det overfladisk?
- Det er sjovt! Sjovt at kreere noget, som er i så evig forandring.Jeg fortryder ikke at jeg har lurket så længe, men jeg fortryder slet heller ikke, at jeg nu selv prøver det her socialemedie-game af..
Hvordan har I det mon med de sociale medier?
Lotte says
Jeg kan godt følge dig! Jeg blogger også i det små, og jeg ved, at jeg selv elsker at læse blogs, hvor man føler, at man lærer personen bag at kende – men hvor meget skal/tør jeg dele om mig selv?
Jeg arbejder også med sociale medier, især Facebook, og jo mere jeg har arbejdet med det, jo mindre har jeg haft lyst til at bruge det privat.
Til gengæld elsker jeg Instagram, og at man her ret nemt kan finde fremmede, man har en hel masse til fælles med 🙂