• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    TANKESPIND · 13. december, 2017

    Bare ‘øv’

    Jeg har haft en øv-dag. Det startede faktisk allerede i går, men det er ikke et døgn siden endnu, så lad os bare kalde det én dag – i ental. Det behøver ikke at sprede sig mere..

    Det startede med, at jeg modtog en uventet mail om mine planer efter studiet. Jeg var egentlig blevet stillet noget i udsigt, og følte at ‘den var hjemme’, men pludselige kom interne omstruktureringer i vejen, og de kan ikke tage nye ind alligevel. Øv med øv på. Og derfra startede det ligesom… Den negative spiral sagde ‘sæt i gang’. Jeg nåede ikke i nærheden af, hvad jeg skulle i går, og pludselig fik jeg øje på al opvasken, alle de unødvendige ting som ikke stod som jeg ville have dem til. Har I det også sådan nogle gange, at når først det lige tilter, så bliver alt lidt irriterende?

    Jeg gik egentlig ikke og var i dårligt humør. Bare lidt irriteret inden i. Og ikke på nogen. Bare irriteret. Sådan en følelse af, at det klør i min brystkasse? Haha. Den følelse er så virkelig og fysisk for mig, og jeg fangede faktisk mig selv i at gå og prøve at ryste det ud af kroppen. Jeg var dog god til at gå med det selv (hvis jeg selv skal sige det), men mest af alt havde jeg bare lyst til at lægge mig i seng og sove det væk. Jeg følte mig slået hjem.. For det var ikke bare min sikkerhed efter studiet der lige slog mig.. Det var store spørgsmål som “hvad VIL jeg overhovedet?” og “hvem vil overhovedet ha’ mig ovenpå en barsel og et langt studie?” og “hvad med lejligheden? Vores datter har jo ikke engang sit eget værelse!” Men vi fik besøg, og godt for det, for det blev næsten glemt. Men så vågnede jeg altså i morges. Alt for sent til ikke at stresse lidt over at nå i vuggestuen til tiden, og så var der pludselig lort over det hele (jeg siger ikke hvis).. Men vi kom ud af døren! Bare uden nøgle. Og et tændt kalenderlys inde i stuen. Så deeeet..

    Nu sidder jeg i min stue igen – stadig med kalenderlyset tændt, og med en varm kaffe og er godt i gang med chokoladejulekalenderene.. At bliver fint. Det ved jeg. Og i dag har jeg sådan en følelse af, at den bare skal have én over nakken, den dér følelse. For det er småting. Jeg er mere fri til at tænke ‘hvad jeg vil’, end jeg var i går, fordi en plan har sat mig ‘fri’. Min kløen i brystet er stilnet af, det kilder kun en lille bitte smule, og jeg tror, at hvis jeg lige får givet det en ordentlig skalle med speciale og opvask, så er jeg fuld af gåpåmod igen.

    Det tror jeg!

    OG hey, jeg endte faktisk med at grine hele vejen ned i vuggestuen! Min datter fandt sine solbriller i min taske, og ville have dem på. Så jeg gav hende dem på – sammen med hue og overtøj – og så sad hun dér med hue og kæmpe solbriller på min arm. Hun sagde ikke hej til et eneste menneske på vej derned (som hun ellers altid gør). Hun sad bare dér, med et køligt smil på læben, og skuede ud af sine store briller. På ægte gulddreng manér. Ha!

    Jeg tror sørme, at jeg senere – når jeg har ‘fortjent’ det ovenpå en masse arbejde – vil sætte mig ned på min yndlingscafé og læse.. Bum. Det bliver godt! Og det er d. 13. i dag, men det var det også lidt i går, så det stopper nu!

    //S

  • COMING UP »

    Idéer til at pynte (op til jul) med lyskæder..

    LÆS OGSÅ

    • 10 hurtige om mig
    • Når en redebygger læsser af…
    • Hvis I kunne se ind i mit hovede…

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Hvert år tænker jeg ‘er det virkelig en god idé?’ Hvert år tænker jeg ‘er det virkelig en god idé?’ Men hvert år ender vi alligevel med at invitere hele vores familie op på 5. sal i vores (relativt) lille lejlighed. Fordi det betyder noget for mig. Og fordi jeg derfor insisterer på, at der er plads. Også selvom der kommer flere og flere børn 😅

Sidste år tænkte jeg ellers ‘det var så sidste gang’. 
Den tanke slog mig kort efter, vi satte alle folk (22? mennesker) ned, bød velkommen, skænkede maden op, tog vores egen mad, og opdagede at der ikke var plads til en eneste mere. Og vi var stadig 2 der stod op. Det endte med, at Jakob og jeg stod op indtil de første børn var løbet fra bordet..

Så.. i år skulle noget gøres anderledes, hvis der skulle være plads. Og jeg prøvede at skrive mentale noter til, hvad der virker (eller ikke virker) - efter min mening. 

De kommer her: 

- tæl gæsterne på forhånd. Og tæl dem mange gange. 1 fra eller til gør en stor forskel, så vær lige sikker 🥸

- del gæsterne op i børn/voksne, når du tæller. 

- placer dem efter mobilitet - de gamle får ryglæn- og armlæn-stolene, de unge eller sporty (den går ud til dig, svigermor), kan godt kravle ind på slagbænken, mens børnene i år sad på.. gulvet. 

- tænk i de møbler du har. 
Et år sad vi på kommoderne i stedet for bænke. I år lagde vi en dug over vores trækasse af et sofabord, så børnene kunne spise ved det - og sidde på gulvet omkring det. 

- er der mange børn, så giv børnene deres eget rum. I år gav vi dem faktisk to; vores sofarum/soveværelse - hvor de spiste, og børnenes værelse, hvor de legede med al legetøjet. Ikke fordi de ikke må være sammen med de voksne, men fordi mange børn jeg kender får hurtigere klaus 😅

- legetøj og pynt (så vidt muligt) ét sted. 
Både fordi; larm, og også fordi ingen gamle skal falde i pynt eller balloner på min vagt.

- Brug altan/loftsrum som køleskab / opbevaring af drikkevarer.

- tag en lufter. 
I min familie har vi altid gået en tur til familiefester. Og det har jeg holdt fast i, selvom der er lidt langt ned fra 5. sal, og det virkelig tager sin tid at får 20 mennesker ud af døren. Men. Lidt luft og et bes�
    .. lever af at designe strik. .. har aldrig haft .. lever af at designe strik. 

.. har aldrig haft en drøm om at blive designer. 

.. har altid haft en drøm om at være en ‘fri fugl’. 

.. har aldrig været mere rolig i mit arbejdsliv. 

.. slæber altid ustyrligt. 
Kan.ikke.pakke.småt. For hvad hvis der lige bød sig 2 min til at strikke eller læse eller skrive et par noter i mine 5 notesbøger? 

.. er kæmpe tidsoptimist. (Måske det hænger sammen?) 

.. øver mig i at blive mere tidsrealist. 

.. er mindre sikker på, hvordan de næste to år ser ud, end jeg har været de sidste 10 år..
    Men der er stor forskel på at være noget og at gør Men der er stor forskel på at være noget og at gøre noget. 

Den største kunst er dog at modellere opgaverne og måden jeg arbejder på til den jeg er. Så jeg trives bedst. Udvikler mig. Udfordrer mig selv. Og bliver ved med at have lyst og mod på det. 

Jeg har tænkt meget over forskellen på at vide, hvad man vil lave, og at vide, hvordan man gerne vil leve.

Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg strikker. Jeg designer. Jeg skriver opskrifter. Jeg driver en lille virksomhed.

Men hvordan jeg gerne vil arbejde, har jeg brugt længere tid på at finde ud af.

Hvor meget skal der være plads til fordybelse?
Hvor meget skal jeg egentlig arbejde?
Hvornår er en arbejdsdag god?
Og hvordan sørger jeg for, at det kreative bliver ved med at være den sjoveste del af arbejdet? 

Jeg er stadig i proces. 

Men en ting, jeg har fundet ud af er, at selvom proces kan føles frustrerende at være i, er det også den del af mit arbejde, jeg holder så mega meget af - at alt hele tiden kan modelleres. Både hvad jeg laver og hvordan jeg gør det.
    Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv e Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv er, hvor meta det er. Jeg er min egen ansatte og min egen chef. Og mit chef-jeg har vurderet at mit ansat-jeg trives bedst ved at komme ud og blive luftet hver dag, at have en ‘arbejdsplads’ som jeg kan lukke døren til og gå hjem fra. Et sted hvor momsen, møderne og det kreative fokus både kan slippes fri og parkeres. Og tænk engang. Pludselig ud af det blå blev vi prikket på skulderen og så snart malingen er tør og døren er sat i, så flytter vi ind på vores eget kontor; mit chef-jeg og mit ansat-jeg, og alt garnet 🐻
    For et par år siden var jeg sikker på, at vi skull For et par år siden var jeg sikker på, at vi skulle flytte.

Ikke fordi jeg ikke kunne lide vores hjem eller det at bo småt. Men fordi jeg pludselig - og meget overdøvende - begyndte at savne noget, vi ikke har: at kunne gå direkte ud i noget grønt.

Og så fik vi en altan. 

Den er ikke stor. Men den gav mig noget, jeg havde mere brug for, end jeg anede; Luft. Lys. Og overraskende meget himmel.

Jeg savner stadig det grønne. 
Og med min kærlighed til altanen, er det også blevet tydeligt for mig, hvor meget jeg elsker det grønne. Planterne. De små spirer. Alt det jeg kan få til at gro frem, og som gror frem helt af sig selv. Seriøst, det er jo magi!

Men jeg er meget bevidst om, at jeg måske ikke behøver det hele på én gang. Og at jeg prioriterer på vejen derhen:

Dét at bo småt og billigt blev ikke bare et vilkår, men et meget bevidst valg om at give os selv den frihed, som kommer med økonomisk frihed og tryghed - midt i at jeg prøvede noget ok shaky af; at bygge mit eget arbejdsliv op. 

Og den økonomiske ro der følger med det at bo småt heroppe på 5. sal, har været enormt afgørende for, at jeg har turde prøve mit frie arbejdsliv af på så mange måder:

Frihed til at arbejde på den måde, jeg gerne vil.
Frihed til at have børnene hjemme de første år.
Og også frihed til ikke hele tiden at skulle have mere. Men at tænke; hvad er det bedste liv for os. Lige nu. 

Og lige nu tænker jeg:
Vi bliver lidt endnu 🤍
    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in