• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    MORLIV · 23. januar, 2020

    Jeg er den. Alene.

    At være forældre er at.. være den.

    Når børnene fødes og lægges i forældrenes arme, bliver alle involverede også givet en titel; her er dit barn. Du er dets mor. Eller. Du er dets far. Dét er der ikke andre der er. Ingen andre har dén titel, du har overfor dit barn. Barnet kan have bedsteforældre, onkler, tanter og mostre. Alt sammen titler, som kan komme i flertal. Men mor-titlen (for mit vedkommende) er der ingen andre, som har overfor det lille væsen af et menneske.

    Hele tiden og helt grundlæggende synes jeg, at det er et kæmpe privilegium. Det føles lidt som at have fået en krone og en trone samtidig med en titel. En kæmpe gave, som ikke giver mig mulighed for at ‘regere’, men derimod giver mig et kæmpe og priviligeret ansvar overfor små mennesker. Det er det vildeste, største og kærligste jeg har oplevet at få lov til at følge og præge så små mennesker. Og at elske dem. Uden nogen form for forbehold.

    På det sidste er jeg dog også blevet mindet om, hvor ‘alene’ man er som forældre. For der ér ikke andre, som er den udover de mennesker, som er blevet udnævnt til forældre for skabningerne. Bedsteforældre er bedsteforældre, tanter er tanter, og omend udvidet familie er et helt andet dejligt kapitel, så ER det et andet kapitel. Der er ingen andre til nætterne. Men der er heller ingen andre til at træffe store beslutninger. Til at være primær. Til at være der hver dag. Der er ingen andre som kan tage barnets sygedag. Der er ingen andre som uafbrudt skal reagere og respondere på de små menneskers refleksioner. Der er ingen andre der kan præge dem i så høj grad som forældre kan.

    Jeg ved det jo fra min egen opvækst; hvis der er nogen, som har præget mig, er det mine forældre. Men her – på den anden side af relationen – føles ansvaret også stort. Nogle gange tungt. Og svært. Virkelig svært! For hvordan skal jeg lede, når jeg ikke ved, hvilken vej vi skal gå? Hvad skal jeg sige, når de konfronteres med døden? Hvad skal jeg gøre, når alt jeg prøver ikke hjælper? Hvad skal jeg svare, når jeg ikke ved, hvad jeg synes, mit barn skal høre mig sige?

    Jeg kender nok godt svaret. Jeg tror det starter med el og slutter på ske. Og uanset hvor svært det er, hvor svært valget af ord og handling er, er der én ting, som aldrig har været svært.. Og som aldrig forsvinder uanset om ordene eller handlingerne lammes; Følelsen af, at elske de små væsner. Og at elsker at være udvalgt som deres.

  • COMING UP »

    Tirsdagens tip til vandkarafler

    LÆS OGSÅ

    • Hårdhudet eller ømskindet?
    • Noget af det, jeg kommer til at savne ved at være gravid.
    • “Jeg ser dig”

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    Strikker et selvstændigt arbejdsliv sammen, mens jeg bor småt.
    Designer strik her: @nakedknit
    💌 sarah@lundtoft.dk
    Læs mere her 👇🏽

    Det bedste ved at have malet hele vores leverum gu Det bedste ved at have malet hele vores leverum gult er, at det næsten altid ligner, at solen skinner. Også på dage, hvor den slet ikke gør det. 

Ps. hvor mange efterår skal man gennemleve, før man stopper med at blive overrasket over, hvor mørke dage faktisk kan blive på denne tid af året? Sku spørge fra en ven. 

#diyhome #compactliving #nordicliving
    For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de før For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de første masker op til, hvad jeg håbede, blev til en bh. @angelkirkegaard og jeg mødtes virtuelt over den første prototype, da anden bølge af corona kom buldrende, mens vi prøvede os frem og udvekslede noter om garnkvaliteter og pasform. Måske vi endda havde besluttet os for navnet @nakedknit. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forstillet mig. Men nok ikke, at jeg 6 år senere ville sidde på vores eget strikkekontor på Nørrebro og strikke i glimmer.
    Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet med, at mine naboer i byen en dag ville ende med at strikke glimmertoppe til mig.

Da jeg var barn, fik vi altid at vide, at man kom hinanden mere ved på landet end i byen. I byen ved de nærmest ikke, hvem deres naboer er, sagde de. Sådan var det bare.

Og det er sandt: vi skåler ikke over hækken, for der er ikke nogen hæk. Til gengæld løber vi ned i gården, mødes på caféen eller biblioteket. Vi bor ikke bare side om side, men også oven på, under og lige overfor hinanden. Og efterhånden er flere af mine naboer blevet til venner. På gaden siger jeg hej til mindst lige så mange mennesker her på Nørrebro, som jeg gjorde i min barndomsby.

Og nu har en af dem strikket en glimmertop til mig.
    En business er ikke en baby. En business er en bu En business er ikke en baby. 
En business er en business, Baby 🤎
    I weekenden holdt vi vores første designworkshop, I weekenden holdt vi vores første designworkshop, @angelkirkegaard og jeg. Det var seriøst så fedt, at jeg knap har ord endnu. Men vi gør det igen til januar, og flere gange endnu næste år. (For januars workshop er allerede udsolgt). Niv mig i armen for et arbejdsliv.
    5 økonomiske greb, der var med til at give mig mod 5 økonomiske greb, der var med til at give mig modet til at kaste mig ud i at være selvstændig fuld tid. For ja, det føltes som at kaste mig ud fra en 10-meter-vippe. Og jeg er højdeskræk.
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • Arbejdsliv / selvstændig
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in