• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    DIY, KLIMA, Minimalisme · 22. maj, 2020

    DIY: Bordplade af brædder

    Når brædder bliver til en DIY-bordplade

    Når man sådan vender tilbage til et sted som et sommerhus, efter en god vinterpause, ser man det oftest med lidt nye øjne. Sådan var det for to år siden, da jeg kom hjem fra ferie til vores lille (dengang crowdede lejlighed). Sådan er det også lidt for mig dette forår med sommerhuset. Pludselig opdagede jeg eksempelvis, at en udendørs bordplade nærmest var smuldret væk hen over vinteren. Det var en gammel sag, som allerede var i ringe stand, så det var egentlig ingen  overraskelse. Alligevel havde jeg ikke lagt mærke til det før ‘vinterpausen’ fra sommerhuset. Samtidig havde vi nogle ældre brædder liggende, som også bare lå og lå. Og de to ting kombineret med min iver efter at gøre noget (og et par kopper tænke-kaffe) udmundede i, at de blev omdannet til en DIY-bordplade af brædder.

    Med lidt hjælp fra mine to små, fik jeg brædde-bordpladen monteret på de gamle bordben, som også lige skal have en tur med en pensel én af dagene. Men. Jeg vil ikke vente med at dele bordpladen. Den er nemlig så hurtig, at det kan være, at nogle af jer kan nå at bikse den sammen på denne fine solskins-Kristi Himmelfart. Så der er ingen tid at spilde:

    DIY-guide til en skrå bordplade af brædder:

    Materialer:
    • Brædder (mine var ca. 20cm i bredden, men hvis du har noget liggende, så brug det.)
    • Evt. en lidt ‘tyndere’ brædde til bagsiden af bordpladen.
    • En sav
    • En blyant
    • En skruetrækker/boremaskine
    • Skruer (som kan nå min. 1 cm igennem dine bordpladerædder)
    • Et sæt bordben
    • En ret vinkel (i et vinkelbeslag eller en skolevinkelmåler kan fint bruges)
    • En tommestok
    • Lidt sandpapir

    Som det ses på billedet ovenfor, krævede det et par kopper kaffe at lave, montere og tegne bordpladen. Men. Når det så er sagt, var jeg overrasket over, hvor hurtigt og let det var, da først jeg havde besluttet mig for udformningen med de “skrå” linjer. Et noget mindre tidskrævende projekt end mit klinkebord 😉  

    Step-by-step-guide:

    Guiden her tager udgangspunkt i, at du gerne vil bruge 5 brædder i din bordplade. Har du et  lidt smallere stykke træ end jeg har brugt her (mit var som sagt 20 cm i bredden), og synes ikke at bordpladen bliver stor nok med 5 stk. træ ved siden af hinanden, kan du blot fortsætte guiden fra punkt 4 til 5, så mange gange du synes, og derefter fortsætte arbejdet til et midterstykke (punkt nr. 6 og frem). Brug gerne det træ du eventuelt har liggende, eller synes er flottest i byggemarkedet, og byg dit bord op omkring dette. Derudover skar jeg min bordplade ud af ét langt bræt, sådan at det sidste snit hele tiden bruges som det første snit i dit næste bræt. Har du ikke lange brædder at gøre godt med, starter du blot et nyt bræt op sådan som beskrevet i punkt 1 nedenfor. Here we go: 

    1. Start i den ene ende af dit bræt, og markér en 45graders vinkel, så ‘enden’ af dit bræt er skrå.
    2. Dér hvor din skrå side slutter, markerer du igen 45grader tilbage mod den modsatte side af brættet, så du nu får en retvinklet trekant af det første stykke bræt.
    3. Gør det samme én til gang, så du nu har to trekanter – hjørnerne – til din bordplade. (De trekantede hjørner er markeret med et 1-tal på tegningen ovenfor.)
    4. På tegningen ovenfor kan du se, at den længste side af bræt nr. 1 grænser op til den korteste side af bræt nr. 2. Tag derfor én af de to trekanter, og mål din trekant op mod brættet. Det er vigtigt, at du lægger den op mod dén side af brættet, som skal være den korteste side i bræt nr. 2. Brættets ende skal altså skråne ‘ind mod’ den side, du nu måler og markerer. Herfra skal du igen markere en vinkel på 45grader sådan, at dit nye snit skråner modsat dén skrå side, som allerede er på dit bræt. (Det er svært at forklare i ord, men se tegningen – det giver nok bedre mening 🙂 )
    5. Gentag punktet ovenfor til bordpladens andet nr. 2-bræt.
    6. Nu er du nået til det midterste bræt, og enderne på dette bræt skal være retvinklede.
    7. ‘Spidsen’ af dette bræt skal være 90 grader, sådan at dit hjørne bliver retvinklet. Dette kan du gøre på flere måder. Jeg synes dog at det var lettest at finde midten af brættet på den allerede skårne skrå ende af brættet. Og derfra måle 90 grader ud mod den anden side af bordpladebrættet. Alternativt kan man måle 45 grader oversiden/toppen af sin markering i siden, og dobbelttjekke, at krydset af disse to ‘vinkelstreger’ mødes lige midt på brættet.
    8. Mål nu i hver side af brættet, hvor lang dit midterbræt skal være. Siderne af midterbrættet skal være lige så lange som den længste side af dine nr. 2-bræt. Gentag punkt nr 7 for at lave en retvinklet ‘spids’ i den modsatte ende.
    9. Nu skal brædderne sættes sammen til én bordplade.

      Start med at læg dem op, så du synes at bordpladen er pæn. Måske én side af brættet er pænere end den anden?

    10. Vend nu alle brædder om, så bordpladens ‘overflade’, ligger ned mod et fast underlag. Mål diagonalen – altså afstanden fra nr. 1 bræt til dit modsatte nr. 1 bræt.
    11. Skær din ‘støttepind’ til i denne længde, og bor den fast på tværs af alle dine bordpladebrædder med min. 2 skrue i hvert af dine bordpladebrædder. For mere stabilitet kan du montere flere og kortere støttepinde i siderne.
    12. Montér nu bordpladen på dine ben, eller dine ben på din bordplade. Og efter en lille sandpapirsslibning af kanterne, er bordet klar til brug ??

    Sig endelig til, hvis I har spørgsmål nedenfor. Og del også endelig, hvis kaster jer ud i det – her eller på Instagram. Det gør mig meget glad at høre fra jer.

    Kærligst S

  • COMING UP »

    Tirsdagens tip til let (hjemmelavet) opbevaring

    LÆS OGSÅ

    • År 2020 i DIY’s
    • DIY-drømme for 2021
    • Tirsdagens tip: DIY-scrub

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    Strikker et hjemmelavet (arbejds)liv
    og et lille hjem sammen..
    Strik: @nakedknit 👙
    DIY: 👇

    Jeg tog måske Tetris-metaforen lidt langt, men alt Jeg tog måske Tetris-metaforen lidt langt, men altså.. jeg spillede ustyrligt meget Tetris på min lommeregner i gymnasiet 🫰

#småhjem #livetpåfemte #compactliving #opbevaring
    Pointen kommer til sidst. Lover 🤚* *kig efter et Pointen kommer til sidst. Lover 🤚* 
*kig efter et stk fjollet vink

Men ærligt, jeg kan ikke stoppe med at skrive eller tale om indretning. Det her var det korteste jeg formåede. Men dén her vinkel på indretning løsner mig og de praktiske irritationer op hver gang - også når jeg har allermest sommerklaus ⛱️

Og det gør også, at jeg går til de praktisk (lets be honest) nogle gange lidt besværlige og tidskrævende projekter med et andet overskud. For jeg er ved at give form ikke bare til et hjem. Men til vores liv. Og wauw, der følger en ekstra tank energi med den tanke. I hvert fald for mig. 

Har du par ‘indretningsbriller’, du vender tilbage til igen og igen?

#småhjem #compactliving #livetpåfemte #thescandinavianhome indretningstips
    Vores familie troede ikke på os, da vi sagde, at v Vores familie troede ikke på os, da vi sagde, at vi ville sove på gulvet. Men vi mente det. Og vi mener det stadig. 

For den store (ikke så store 140-seng) føltes som spild af kostbar plads i vores 2-værelses lejlighed. Sengen stod som ét stort stempel af rummet - her er en seng, her er et soveværelse. Og det er jo fint, hvis et rum er et soveværelse. Men vi ville gerne bruge rummet som soveværelse om natten og stue om dagen. Så. Nu sover vi på gulvet. Og om dagen hænger vi madrassen på væggen. (Og ruller vores topmadras under vores store sofa, hvor den ikke kan ses. På den måde skal vi ikke rede sengen op hver aften.)

Det føles som om vi både har fået vores stue og vores soveværelse tilbage. Det er så fedt! Og så er jeg ret vild med dagligt at blive mindet om, at der ikke er nogle møbler man ‘skal’ have i sit hjem. Det bestemmer man heldigvis selv. Den slags autonomi kan jeg godt lide. 

Men jeg fornemmer, at det ikke er for alle 😅
Ville du kunne sove på gulvet? 

(Reklame, da jeg modtog Hooked (en væghængt sovesofa-seng) i gave sidste år på egen forespørgsel. Tak for den, @karup_design) 

#småhjem #soveværelse #compactliving #livetpåfemte
    .. og på en måde er det en slående timing med, at .. og på en måde er det en slående timing med, at jeg sådan har lyst til at dele mere af både op og ned fra det lille hjem 🙃

#småhjem #livetpåfemte
    Farver på det sidste 🎨 Farver på det sidste 🎨
    1) sku spørge fra en ven 2) det her er et ærligt f 1) sku spørge fra en ven
2) det her er et ærligt forsøg på at lade være 
Kys
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in