Torsdagstanker fra Mallorca ??

Jeg har de sidste dage fanget mig selv i at tænke “okay, nu skal du også finde lidt mindre happy-clappy emner frem”. Så i går startede jeg faktisk dette indlæg op, men kunne ikke finde på noget som helst andet end at råbe ‘hurra, hvor har vi det dejligt!’, og lagde (derfor?) indlægget væk igen.
Men så var det, at jeg vågnede op uden stemme og med en forkølelse. Og ørhed i hovedet. Og jo, det er da lidt træls, men faktisk ikke mere træls end, at jeg næsten ikke kan få det over mine læber at sige ordet “træls”. Og når jeg ikke sukker over (små)sygdom, så ved jeg altså, at jeg har det godt! (Jeg plejer ikke at holde mig tilbage fra at sukke over noget, som kan give en lille smule ekstra medlidenhed, men sukkene gemmer jeg til en anden god gang. For.. )
Jeg har jo mine to omkring mig dagen lang! Jeg kan mærke i mine kinder, at jeg har været udenfor hele dagen. Jeg har i dag drukket to af verdens bedste kopper kaffe + en chokoladecroissant, som jeg aldrig har smagt magen til! På den gode måde. Min datter har i dag selv givet tegn til, at hun altså var træt (og ikke sulten som vi troede), og har derpå lagt sig til at sov. Samme seance udspillede sig både til eftermiddag og her til aften. (Jeg kan seriøst ikke få hænderne ned over Tegn til Tale). Og som det sidste (men ikke mindste), så sidder jeg i skrivende stund med en skål pistacienødder, en kold bajer OG et koldt glas cola foran mig. Jeg ville ærlig talt være et skarn, hvis jeg klagede!? Sådan føles det i hvertfald. Så jeg lader være! 😉

Når dét er sagt, så er der (naturligivis) nogle (små)ting jeg går og tænker lidt over herned i varmen. Det er slet ikke klager. Nogle af dem helt tvært imod. Men dem der måske kan lyde som klager, er nærmere noget jeg… undres over… Bare fordi; ét eller andet skal jeg jo tænke over hernede på min afslapningsferie!

Mine tanker lyder nogenlunde sådan her:

HVEM (ved deres sunde fornuft) sætter to almindelige boksmadrasser sammen som én dobbeltseng?
Jeg forstår det IKKE! Jo, altså, hvis man sætter strips (eller lignende) om benene, så de ikke kan glide fra hinanden OG samtidig lægger en topmadras henover revnen. Så ok. Det kunne lige så godt være en dobbeltseng så. Men dét der med at sætte to enkelte madrasser ved siden af hinanden. Og så bare gå derfra og lade som om det så er en dobbeltseng. Den går ikke. Mig snyder du ikke! De glider jo fra hinanden! Hvis man vil kysse sin mand godnat, hvis man bare ligger stille og sover, eller hvis man har en baby som elsker at sove revnen. Det giver ikke mening. Jeg lukker jo ikke et øje i frygt for, at hun falder NED i revnen og lander på det hårde stengulv! Stop det. Og lav en ordentlig familie/ægteparseng, som man kan ligge i ske med hinanden uden at lande på gulvet.
Altså, hvor er spaniere dog søde ved børn!
Jep, det var bare en konstatering! Flyveture, busture og køer er blevet meget sjovere af al den babyunderholdning og digge-digge-digge.
Hvorfor findes der ikke (alle steder) lige så store kopper kaffe som her?
Seriøst, jeg ville ikke kunne spise så stor en skål suppe, som den skål kaffe jeg får serveret hver morgen på stranden. Kaffen drikker jeg dog op!
Hvordan kan det være, at ens dankort lige pludselig ikke har samme ‘begrænsning’ (for nogen af os) ift. at købe tøj – så SNART det kommer tøj til vores pige?
Jeg har altid grint lidt i skægget over de dér forældre, som ikke kan stoppe med at købe ting til deres børn. “De kompenserer klart for ét eller andet!” har jeg tænkt. Jo jo, det kan da godt være! Det kan også ikke være?! For har du lige SET det søde tøj man kan få i ministørrelse (særligt i spanske mærker)? Og jeg vi vil gerne gå på tværs af byen for at få fingre i det! Jeg kom i dag hjem med to fulde poser tøj til min datter, og ikke en eneste ting til mig selv. (Zara og Mango, stop med at lav så sødt tøj. Eller nej, bliv ved!)
Og så tænker jeg lidt over, hvor svært det er at sig i passagersædet, når man er vant til at sidde på førersædet. Vi har lejet en bil i dag, men ikke kun i den forstand..
Jeg tænker lidt over, at være den der til daglig ‘kører ræset’ derhjemme. Forstået på den måde, at det, på grunde af min mands arbejde, er mig der som oftest henter og bringer, og mig der har flest timer med vores datter og i hjemmet. Og så sker der altså noget med mig, når det bliver ferie. Jeg vågner som i morges, og min krop siger lidt stop.. “Stop, slap af, og sæt dig på passagersædet. Der er anden som også kan sidde på førersædet! Så giv lige plads, og take a chill pill (i øvrigt)!”

Så med dét in mente kommer jeg nok til at holde lidt ferie herindefra også. Selvom jeg havde svoret ikke at gøre det. For jeg synes jo her er så dejligt og rart, og sjovt! Men min krop kalder, og jeg tror det er godt sådan at nå at koble helt 100% fra. Jeg kan faktisk ikke finde på et bedre sted eller bedre selskab at gøre det i.

Jeg har dog planlagt et par indlæg, som kommer dryppende (spoiler: den varslede adventsindpakning og dørkrans). Men ud over dét, så tror jeg sørme at jeg giver slip. Bare lidt.

Om ikke andet så ses vi ‘på den anden side’, når vi i midten af næste uge er hjemme igen!