Tirsdagens tip… til mig selv

Jeg føler det lidt hult at skrive tips og tricks disse uger. For helt ærligt, så er det meget få tips og tricks jeg selv følger. Der er længere mellem at jeg får omplantet mine planter, længere mellem rengøring, længere mellem at jeg får gjort små kreative tiltag, ja, længere mellem alt andet end baby.. Og jeg føler mig ærlig talt heldig over at være blevet udvalgt til, at være den lille bens’ primære opfyldelse af tryghed og nærhed.

I weekenden var jeg alene med børnene, og da de på et tidspunkt sov samtidig (det varede ca. 20min.), sad jeg bare stille på min stol, og rørte mig ikke ud af flækken. Ikke fordi jeg sad i en specielt god eller afslappende stol. Men fordi jeg faktisk var helt blank for idéer til, hvad jeg skulle gøre af mig selv, når nu de ikke lige havde brug for mig. Haha.
For mig blev det sådan et billede på, hvordan mit liv lige nu er: i konstant beredskab for andre mennesker. Og det varer så kort – denne undtagelsestilstand. Jeg gør derfor også mit ypperste for at nyde det, og være til stede, så meget som muligt. Alligevel, eller netop derfor(?), er jeg konstant tynget af dårlig samvittighed. Dårlig samvittighed overfor den ene, når den anden græder, og omvendt. Dårlig samvittighed overfor mig selv, fordi jeg i et tidsoptimist og i et stille øjebliks ro forestiller mig, at jeg kan udrette alverdens den dag. Jeg når som regel kun en brøkdel af det forestillede. Ja, selv i forhold til dette lille hjørne af internettet, har jeg dårlig samvittighed. Jeg har tre ufærdige indlæg som vidne om dette. Ikke fordi jeg har lovet nogen noget, eller fordi jeg tænker, at nogen venter på mig. Men fordi denne udfoldelse af mig lige nu må lade vente lidt på sig. Der er i simpelthen ikke nok tid i døgnet til, at jeg lige nu kan få omsat idéer til virkelighed. Eller tanker til ord.

Så i lyset af alt dette, er her et tirsdagstip til mig selv. Det er ikke æstetisk tip, men vil nok både være gavnligt rent praktisk og emotionelt, hvis jeg altså kunne formå at efterleve det:

Tirsdagens tip til mig selv er: Drop den dårlige samvittighed!

Punktum. Slut. Giv slip. Du når det nok. Du er jo lige dér hvor du skal være nu.

Mig. Med kiks i munden, en smudset bluse og baby på armen.

Hvis jeg kunne ønske noget for mig selv, ville det være, at jeg blev sat fri fra dårlig samvittighed. Den gør ingen gavn. Og da slet ikke for produktiviteten eller kreativiteten. Faktisk tvært i mod.

Og i lyset af et sådant vel nærmest selv-coachende indlæg, ja, så må jeg nok hellere slutte, inden det stikker helt af 😉