Tirsdagens tip handler om gavepapir.
Jeg er vokset op med bedsteforældre, som har gemt både gavepapir og gavebånd. Jeg har vekslet mellem at følge deres eksempel og slet ikke at gøre det. Eller i al fald kun at gemme det aller pæneste silkebånd. Og den taktik vil jeg også køre juleaften. Lige med undtagelse af.. hvis jeg får fingre i noget meget meget flot gavepapir. Hvis dét er tilfældet, vil jeg nemlig (igen) benytte mig af dagens tip.
Tirsdagens tip lyder kort sagt: Indram gavepapir, og du har ny ‘kunst’ til væggene.
Jeg synes, at en hvide (passepartout)kant gør at papiret ser mere ‘iscenesat’ ud. Det har jeg gjort ved blot at klippe gavepapiret mindre end selve rammen, og lægge et hvidt stykke papir bagved. Men man kan også sagtens lade motivet gå helt ud til kanten.
For længe siden indrammede jeg ovenstående grønne motiv af et gavepapir, og jeg glæder mig faktisk stadig over det dagligt. Jeg synes simpelthen bare at det er flot. Hvis du har læst med så længe, at du synes, at du har læst om dette ‘trick’ før, ja, så er det fordi jeg faktisk én gang før har skrevet om det – i dette indlæg. Før jeg fandt på at kalde det tirsdagens tip om tirsdagen.
Uret på væggen er i øvrigt også et DIY-projekt, som jeg har beskrevet her, hvis du har lyst at læse lidt mere om det.. Og således gik det til, at jeg blev en reklame for mig selv på en simpel tirsdag..
Apropos gavepapir, håber jeg simpelthen sådan at nå at pakke gaver ind i dag!
Hvad mon I skal bruge jeres tirsdag på?
Og for lige at toppe min selvpromovering op, vil jeg i dagens anledning lige minde om, at du er mere end velkommen til at følge med via både instagram og bloglovin’. Jeg er så glad for, at I læser med!
Skriv et svar