Alt det gode, DIY’s gør ved mig..

Jeg elsker DIY’s.

..Og det er ikke engang store ord.
Jeg holder så usandsynlig meget af, at gøre tingene selv. Lave tingene selv. Og at finde på. Men hen over sommerferien har jeg battlet lidt med mig selv om DIY’s berettigelse. I særdeleshed det faktum, at jeg producerer flere ting, når jeg laver DIY’s. Jeg synes, at der som udgangspunkt er nok ting i verden. Ja, og faktisk ikke kun som udgangspunkt. I det hele taget. Og derfor har jeg også haft lidt kolde fødder over at gå i gang med at ‘producere’ DIY’s igen her efter sommerens pause. Ja, jeg har helt været i tvivl om, om jeg skulle og kunne vende tilbage.
Men sagen er den, at jeg ikke kan eller vil lade være. Jeg gar holdt en pause. En lang én af slagsen. Og jeg er tilbage. Med mere afklarethed og gåpåmod end længe.

DIY’s giver mig ikke kun ‘ting’..

Forstå mig ret; jeg producerer, laver og udfører kun ting, som jeg ser et behov for. Det ligger mig meget på sinde ikke at lave noget bare for at lave noget. Tingene, som bliver til ved hjælp af mine hænder er – efter min bedste overbevisning – er både mere holdbare og mere bæredygtige end alternativet. Og at jeg elsker at hver ting bliver lavet med omtanke og målrettet mod både mig og min familie og min smag er også en væsentlig del af mit kærlighedsforhold til DIY’s. Men når det så er sagt, så giver processen mig mindst lige så megen glæde som det endelige produkt.

Jeg er en fortaler for, at alt hvad vi ejer er valgt og – hvis muligt – produceret med omtanke. Men mest af alt ønsker jeg sådan at skabe et rum, hvor jeg kan vise, hvad det gør for mig at være i denne proces af at lave tingene selv. Hvad det gør ved mig. Hvad det gør ved min opfattelse af tid. Hvad det gør ved min opfattelse af, hvad jeg selv kan. Og dén del har jeg simpelthen sådan tænkt over hen over ferien. Og haft virkelig svært ved at formulere i sammenhængende ord. ..For det er med DIY’s, som det er med min kærlighed til de mennesker, jeg har aller mest kær; jeg kan mærke, hvad de giver mig at være i deres nærvær, men at formulere deres væsen og min kærlighed til dem, vil aldrig helt kunne leve op til virkeligheden.

.. men her er mit ydmyge forsøg på at sætte ord på..

.. det gode, som DIY’s gør ved mig:

Med DIY’s føler jeg mig fri..

DIY’s er for mig kunsten i, at kaste sig ud i at gøre det selv. DIY’s er sjældent svære som grundform – kræver ikke de store forudsætninger. Andet end modet. For mig er DIY’s ikke så meget en kunstform, som det er en kunstform i at prøve, forsøge og give mig hen til, at det rent faktisk er fantasien, som sætter grænserne. Jeg har lige så stille øvet mig i at turde mere og mere, og øver mig til stadighed, men des flere gange jeg prøver noget nyt, gør det, og ser at jeg kan, des mere fri føler jeg mig. Fri til at prøve mere, gøre mere. Og rent faktisk at lade min fantasi flyde frit.

Med DIY’s er jeg på en evig opdagelsesrejse

Det vilde ved at stå med ting i hænderne og en idé i hovedet er, at tingene sjældent bliver, som jeg havde forestillet mig. Nogle gange gør det. Nogle gange ender det et helt andet sted. Fordi noget sker, og opstår, når hænderne og hovedet prøver at arbejde sammen. Men også fordi hele processen i DIY’s er en udvikling. Fra idéplanet, som kan opstå hvor som helst – til udførelsen – til anvendelsen. Jeg elsker opdagelsen af, hvad der fremkommer mellem mine hænder, mens jeg prøver at slippe mig selv fri. Og så elsker jeg, hvordan min nysgerrighed i det hele taget er blevet større, viddere og højere.

I DIY’s selskab står tiden stille..

Når så jeg giver mig hen, står dér begravet med ømme fingre og sved i øjnene (som det ofte er), ja, så forsvinder tiden. Eller. Den står stille. Eller. Tæller dobbelt. En halv times koncentreret håndarbejde (som DIY’s vel egentlig er; hænderne, som arbejder) kan give mig energi til en hel dag. Fordi oplevelsen af, at tiden står stille et øjeblik gør alle andre øjeblikke mere kostbare og værdsatte også. Kender I det dér udsagn om, at gode venner kan man ikke kun tale med, men også være stille med. Sådan har jeg det (også) med DIY’s.

Med DIY’s vokser ikke kun mine evner og min fantasi, men også hele jeg..

Det er ikke kun tingene der bliver formet, når jeg laver DIY’s. Jeg former og udvikler min tro på, hvad mine hænder kan, hvad mine hænder kan, hvad min tålmodighed kan. Men også, hvad mennesket bag hænderne kan. Der er så meget, som man skal selv her i livet. Særligt som voksen. Og helt ærlig, har jeg før i tiden meget ofte gået til nye udfordringer med tanken “det kan jeg da ikke..” Men som jeg øver mig på at ændre den holdning i de små DIY’s, smitter det af på mit øvrige liv. Jeg tror nu i højere grad på, at jeg kan bygge et familieliv op, som jeg selv vil. Fordi jeg selv kan indrette mig (også i overført betydning), som jeg vil. Jeg tror nu i højere grad på, at jeg kan skabe mig selv det arbejdsliv, som jeg drømmer om. Fordi jeg dagligt øver mig på, at skabe ting. Bare for at nævne et par eksempler.

Med DIY’s tager man tingene i egne hænder. I bogstaveligste forstand. Og i bedste fald smitter det af på resten af livet – som ringe i vandet.

.. og med disse ord håber jeg ikke blot, at jeg har skrevet en brændtale for DIY’s, men en håbefuld tekst om, at vi alle må opleve, at vores liv kan formes, males og bygges af os selv, uanset om vi gør det gennem DIY’s eller helt andre udtryksformer.

// S