• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    Tirsdagens tip · 16. januar, 2018

    Tirsdagens Tip: Billige glimmersokker

    Det er tirsdag, og jeg tænkte at jeg igen ville forsøge at få ‘Tirsdagens Tip’ op at køre.Dog har tirsdagens tip ikke været herinde hen over julen, så et nyt år er vel et godt sted at få noget genindført? Jeg udgav i øvrigt også ét sidste tirsdag, så med to i rap er vi vel i gang igen?
    Jeg har luret lidt på nogle andre bloggere. Og mange af dem laver jo dét smarte trick, at de har et tilbagevendende type indlæg, som kommer igen enten en gang imellem, en gang om måneden eller en fast ugedag. Det er smart både for læserne og for bloggeren. Særligt hvis man som mig er glad for lidt struktur og rammer. Tirsdagens tip opstod altså både fordi det var fedt for mig at have et koncept at vende tilbage til, men også fordi jeg bare virkelig selv elsker tips og tricks. I alle henseender. Dertil kommer det at  tips egentlig godt kan virke lidt kedelige at læse – så jeg tænkte at jeg ville spice det lidt op med en gang allitteration…

    Denne uges tip går på et lidt anderledes ét af slagsen. Normalt skriver jeg ikke rigtig om tøj eller beklædning. Sådan en vintertirsdag kalder dog på lidt glimmer. Og hvis der er noget jeg er særligt glad for, er det glimmersokker.

    Jeg fik mit første par glimmersokker for et par år siden, og siden har det være et tilbagevendende tema for mig. Det er lidt ligesom med lækkert undertøj, synes jeg. Det giver sådan en nice følelse at have noget på, som få én til at føle sig lidt festlig, uden at det er synligt udadtil. Som en lille selvforkælelse, som man kan trække lidt på smilebåndet ved at komme i tanke om – eller få øje på. Min lille hemmelighed med mig selv (eller hvem jeg nu vælger at vise den til ?)

    Jeg har mest fået glimmersokker i gave fra lidt dyrere mærker, men den anden dag, da jeg gik tur i Føtex (Jep, når det er så koldt, er det dér jeg går tur), fik jeg øje på et par glimmersokker – i en meget fin turkis nuance. Jeg lagde dem i kurven, helt uden at vide hvad de kostede. Jeg tænkte, at de vel ikke kunne være SÅ dyre, når nu de blev solgt i et supermarked.. Da jeg kom til kassen blev jeg alligevel pænt overrasket. De kostede simpelthen KUN 10kr. BUM.

    Så tippet er hermed givet videre: Hold udkig efter mega billige glimmersokker i føtex (eller andre supermarkeder), hvis du er til den slags..

    Jeg håber at du får en rigtig glimrende tirsdag!

    … Too much?

    Ja, du ser hvad jeg har gjort ? Måske det mest wannabe-blogger-agtige og fjollede jeg til dato har gjort! Men altså, jeg har set så mange fine sokke-billeder på insta hen over julen. Og jeg vil også være med.. De stritter benene op mod en hvid væg, og ser smarte ud, alle de dér instagrammere..

    Insider info: Det er godt nok er svært at tage sådan nogle billeder af sig selv. Godt jeg bor på femte, så ingen kiggede ind ad vinduet, siger jeg bare!

    Jeg kan ikke helt sætte fingeren på, hvad jeg ikke har gjort forkert på dette billede. Jeg ved, at jeg har sat forkert fokus, at jeg er for tæt på, og at benene er for hvide. Fødderne er nok heller ikke helt sexede nok?
    Men altså her er de! De fine turkise glimmersokker ?

    Jeg vil lige for en god ordens skyld tilføje, at jeg hverken er sponsoreret eller på anden måde er blevet påvirket til at skrive dette indlæg. Jeg bor blot (farligt) tæt på en føtex ?

  • COMING UP »

    Monday Mood. uden moody

    LÆS OGSÅ

    • Tirsdagens tip til at rense lysestager
    • Tirsdagens tip til planterne
    • Tirsdagens tip til let (hjemmelavet) opbevaring

    Comments

    1. Sara says

      16. januar 2018 at 12:22

      Jeg har en del par efterhånden af de der hjemme i skuffen. De kan købes i både Føtex og Bilka. Og for 10 kroner, så bliver man jo næsten nødt til at købe et par 😉 ?

      Besvar
      • Stay Strange says

        16. januar 2018 at 14:57

        Præcis! Årh, fed info, at de også findes i Bilka!
        Jeg føler aldrig rigtig helt at jeg har sokker nok. Og så af glimmersokker? Keep’em coming 😉

        Besvar
    2. To Liv says

      15. februar 2018 at 22:07

      Ej hvor skriver du altså SKØNT! 👍🏻😍

      Besvar
      • Stay Strange says

        16. februar 2018 at 11:50

        TAK! Dét gør mig virkelig glad, at du synes det! <3

        Besvar
        • To Liv says

          16. februar 2018 at 12:15

          Det er mig der takker – du har fået en ny og MEGET loyal følger :O) Glæder mig til at få læst alle dine gamle indlæg. God weekend

          Besvar
          • Stay Strange says

            17. februar 2018 at 12:21

            Du aner ikke, hvor glad den kommentar gør mig. Tak for dét 🙂 Jeg håber også at din weekend bliver rigtig god og rar! Kærligst S

            Besvar

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Hvert år tænker jeg ‘er det virkelig en god idé?’ Hvert år tænker jeg ‘er det virkelig en god idé?’ Men hvert år ender vi alligevel med at invitere hele vores familie op på 5. sal i vores (relativt) lille lejlighed. Fordi det betyder noget for mig. Og fordi jeg derfor insisterer på, at der er plads. Også selvom der kommer flere og flere børn 😅

Sidste år tænkte jeg ellers ‘det var så sidste gang’. 
Den tanke slog mig kort efter, vi satte alle folk (22? mennesker) ned, bød velkommen, skænkede maden op, tog vores egen mad, og opdagede at der ikke var plads til en eneste mere. Og vi var stadig 2 der stod op. Det endte med, at Jakob og jeg stod op indtil de første børn var løbet fra bordet..

Så.. i år skulle noget gøres anderledes, hvis der skulle være plads. Og jeg prøvede at skrive mentale noter til, hvad der virker (eller ikke virker) - efter min mening. 

De kommer her: 

- tæl gæsterne på forhånd. Og tæl dem mange gange. 1 fra eller til gør en stor forskel, så vær lige sikker 🥸

- del gæsterne op i børn/voksne, når du tæller. 

- placer dem efter mobilitet - de gamle får ryglæn- og armlæn-stolene, de unge eller sporty (den går ud til dig, svigermor), kan godt kravle ind på slagbænken, mens børnene i år sad på.. gulvet. 

- tænk i de møbler du har. 
Et år sad vi på kommoderne i stedet for bænke. I år lagde vi en dug over vores trækasse af et sofabord, så børnene kunne spise ved det - og sidde på gulvet omkring det. 

- er der mange børn, så giv børnene deres eget rum. I år gav vi dem faktisk to; vores sofarum/soveværelse - hvor de spiste, og børnenes værelse, hvor de legede med al legetøjet. Ikke fordi de ikke må være sammen med de voksne, men fordi mange børn jeg kender får hurtigere klaus 😅

- legetøj og pynt (så vidt muligt) ét sted. 
Både fordi; larm, og også fordi ingen gamle skal falde i pynt eller balloner på min vagt.

- Brug altan/loftsrum som køleskab / opbevaring af drikkevarer.

- tag en lufter. 
I min familie har vi altid gået en tur til familiefester. Og det har jeg holdt fast i, selvom der er lidt langt ned fra 5. sal, og det virkelig tager sin tid at får 20 mennesker ud af døren. Men. Lidt luft og et bes�
    .. lever af at designe strik. .. har aldrig haft .. lever af at designe strik. 

.. har aldrig haft en drøm om at blive designer. 

.. har altid haft en drøm om at være en ‘fri fugl’. 

.. har aldrig været mere rolig i mit arbejdsliv. 

.. slæber altid ustyrligt. 
Kan.ikke.pakke.småt. For hvad hvis der lige bød sig 2 min til at strikke eller læse eller skrive et par noter i mine 5 notesbøger? 

.. er kæmpe tidsoptimist. (Måske det hænger sammen?) 

.. øver mig i at blive mere tidsrealist. 

.. er mindre sikker på, hvordan de næste to år ser ud, end jeg har været de sidste 10 år..
    Men der er stor forskel på at være noget og at gør Men der er stor forskel på at være noget og at gøre noget. 

Den største kunst er dog at modellere opgaverne og måden jeg arbejder på til den jeg er. Så jeg trives bedst. Udvikler mig. Udfordrer mig selv. Og bliver ved med at have lyst og mod på det. 

Jeg har tænkt meget over forskellen på at vide, hvad man vil lave, og at vide, hvordan man gerne vil leve.

Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg strikker. Jeg designer. Jeg skriver opskrifter. Jeg driver en lille virksomhed.

Men hvordan jeg gerne vil arbejde, har jeg brugt længere tid på at finde ud af.

Hvor meget skal der være plads til fordybelse?
Hvor meget skal jeg egentlig arbejde?
Hvornår er en arbejdsdag god?
Og hvordan sørger jeg for, at det kreative bliver ved med at være den sjoveste del af arbejdet? 

Jeg er stadig i proces. 

Men en ting, jeg har fundet ud af er, at selvom proces kan føles frustrerende at være i, er det også den del af mit arbejde, jeg holder så mega meget af - at alt hele tiden kan modelleres. Både hvad jeg laver og hvordan jeg gør det.
    Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv e Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv er, hvor meta det er. Jeg er min egen ansatte og min egen chef. Og mit chef-jeg har vurderet at mit ansat-jeg trives bedst ved at komme ud og blive luftet hver dag, at have en ‘arbejdsplads’ som jeg kan lukke døren til og gå hjem fra. Et sted hvor momsen, møderne og det kreative fokus både kan slippes fri og parkeres. Og tænk engang. Pludselig ud af det blå blev vi prikket på skulderen og så snart malingen er tør og døren er sat i, så flytter vi ind på vores eget kontor; mit chef-jeg og mit ansat-jeg, og alt garnet 🐻
    For et par år siden var jeg sikker på, at vi skull For et par år siden var jeg sikker på, at vi skulle flytte.

Ikke fordi jeg ikke kunne lide vores hjem eller det at bo småt. Men fordi jeg pludselig - og meget overdøvende - begyndte at savne noget, vi ikke har: at kunne gå direkte ud i noget grønt.

Og så fik vi en altan. 

Den er ikke stor. Men den gav mig noget, jeg havde mere brug for, end jeg anede; Luft. Lys. Og overraskende meget himmel.

Jeg savner stadig det grønne. 
Og med min kærlighed til altanen, er det også blevet tydeligt for mig, hvor meget jeg elsker det grønne. Planterne. De små spirer. Alt det jeg kan få til at gro frem, og som gror frem helt af sig selv. Seriøst, det er jo magi!

Men jeg er meget bevidst om, at jeg måske ikke behøver det hele på én gang. Og at jeg prioriterer på vejen derhen:

Dét at bo småt og billigt blev ikke bare et vilkår, men et meget bevidst valg om at give os selv den frihed, som kommer med økonomisk frihed og tryghed - midt i at jeg prøvede noget ok shaky af; at bygge mit eget arbejdsliv op. 

Og den økonomiske ro der følger med det at bo småt heroppe på 5. sal, har været enormt afgørende for, at jeg har turde prøve mit frie arbejdsliv af på så mange måder:

Frihed til at arbejde på den måde, jeg gerne vil.
Frihed til at have børnene hjemme de første år.
Og også frihed til ikke hele tiden at skulle have mere. Men at tænke; hvad er det bedste liv for os. Lige nu. 

Og lige nu tænker jeg:
Vi bliver lidt endnu 🤍
    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in