Noget om en timeout…

Jeg kan tydeligt huske, hvor begejstret jeg var for udtrykket “timeout”, da jeg endelig forstod, hvad det betød. Det har vel været engang i midt/slut 90’erne. Måske i forbindelse med, at jeg var inde og se håndbold for første gang. Det var kvindelandsholdet der spillede, og det var altså dengang Anja Andersen var med om bord. Det var store sager. Jeg brugte håndtegnet flittigt i skolegården efterfølgende… T’et formet af en lodret venstrehånd og en vandret højrehånd. Jeg elskede den magt, det havde. Hvordan en leg pludselig kunne afbrydes for kort efter at genoptages. Det er ikke nødvendigt at spørge mig, om jeg var irriterende i den skolegård, vel? Haha.

Tilbage til nutiden ligger jeg i solens sidste varme stråler på en blåstribet hynde på en rosa bænk. Fluerne kredser om min ret fedtede krop, men ellers kan jeg faktisk ikke finde noget som helst at sætte en finger på. Sådan har det været de sidste dage. Jeg er i familiens sommerhus. Bare med mine to. Og dén jeg agerer ovn for. Og som en ovn føler jeg mig. Varmen er kærkommen og holdt af. Virkelig. Men den tager ærlig talt også de fleste af mine kræfter.

Derfor har jeg tænkt mig at gøre alvor af dén idé der allerede strejfede mig for flere uger siden, men som jeg skød hen, fordi jeg simpelthen var så sprængfuld af (gode) idéer (- hvis jeg selv skulle sige det). Jeg nænnede ikke. Havde egentlig ikke lyst eller ro til det. Jeg var overbevist om, at jeg kunne det hele. Begge dele på én og samme tid; Holde 100% fri med min lille familie og samtidig udgive indlæg dagligt (eller da som minimum 5 gange om ugen). Men sandheden er, at jeg pt. går og gaber mere end halvdelen af dagen væk. Og når så min datter sover, bruger jeg tiden på at forsøge at kreere indhold hertil. Men kan ikke føre det i mål. Fordi jeg… sveder, gaber, misser med øjnene, tager lure og ja.. har brug for ferie.

Og dét i sig selv må vel være et tegn? Tegn på lige at trække timeout-håndtegnet. Og magten der ligger i dét dér med at tage en pause. For at lade op. Komme til hægterne igen. Hvis ikke jeg skulle gøre det i ferien – hvornår skulle jeg så? (Jeg ved det ikke.)
Så det gør jeg. Og som den irriterende skolepige, råber jeg det hermed højt i skolegården 😉

Jeg håber, at I er lidt mindre trætte end jeg, og at I også vil gøre jeres ypperste for at nyde det sidste af sommeren. Og bruge den til netop dét, I har brug for at bruge den til.

Vi skrives ved igen – inden vi får set os om. Og indtil da kan det være, at I kan få et glimt af lidt på min instagram. Men jeg lover intet.. for… Jeg tager mig som sagt en lille timeout 🙂