• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    Uncategorized · 19. marts, 2018

    Mandagsmærkeligheder

    Glædelige solskinsmandag. Selvom solen da godt nok er gået ned nu.
    Men tænk, lagde I mærke til, hvor længe den blev oppe?

    ALTSÅ. Vi går virkelig lysere tider i møde (i mere end én forstand)!

    I weekenden var jeg som sagt alene hjemme med min datter. Derfor prioriterede jeg derefter. Og det betød lidt stilhed her. Der er gang i en 1,5-årig. I hvertfald min yndlings 1,5-årige. Så det har jeg nydt. At være fuldt og helt til stede. Hvilket også betød at gå i seng nogenlunde samtidig med hende. Haha. Nu er jeg dog tilbage 🙂

    Ugen der gik, har faktisk været en lidt skør uge. Særligt blev den mærkelig af, at jeg oplevede mange ting og sager jeg undrede mig over. Betragtninger, som jeg enten stoppede op over, trak på smilebåndet over, eller tænkte “dét har jeg alligevel aldrig set før” om. Lad mig ridse dem op her. I tilfældig rækkefølge (som de siger i X-factor):

    • Kropsvisitation og varevognsransagning.
      Ja, lad os da starte med den, som jeg brugte længst tid på at observere… Som jeg sad og arbejdede, blev en ung fyr stoppet af politiet. Lige udenfor mit vindue. Jeg tænkte med det samme, at han havde kørt for stærkt eller de ville tjekke for alkohol. Men kort efter begyndte de at kropsvisitere ham og hele hans vogn. Han så meget ung ud, og jeg sad og tænkte på, om han mon var nervøs. Om han snart skulle forklare overfor sin arbejdsgiver? Og så tænkte jeg på, at jeg ikke havde kunne virke så cool. Da det hele var overstået fik han lov til at køre videre. Og det gjorde han. Helt som om intet var hændt. Helt køligt og uden så meget som en sur mine. Foruden at jeg følte, at jeg var med i politijagten, og derfor var lidt for grebet af situationen, så synes jeg at det var ret sejt gået. Jeg mener bare, han var ikke meget mere end 20, er mit bud. Hatten af for at bevare det kølige overblik og roen. Og så ikke bære nag bagefter.
    • “Piger er altid klogere end drenge.”
      Sådan råååbte en ung dreng til sin mindre søster. De kom cyklende forbi mig, og pigen sad bagpå storebrorens cykel. Jeg smilte med det samme. For umiddelbart ville jeg nok have tænkt, at denne lille dreng var en streng og lidt dominerende storebror. Alene på hans fremtoning. Men hvad ved jeg om det? Tilsyneladende ingenting. Jeg blev ærlig talt helt rørt. Tænk, at sådan en lille gut på under 13 år kan være så omsorgsfuld og beskyttende… og klog. Haha. Ej, spøg til side. Jeg forestiller mig, at pigen enten har oplevet drenge drille hende, eller at sætningen var sagt i et forsøg på at lade pigen vide, at hun ikke skulle omgåes visse drenge. Uanset hvad, så synes han tilsyneladende, at det var en vigtig lektie at give videre til lillesøsteren.
    • Tandbørstning midt på gaden… med barnevogn i den anden hånd.
      Den sidste ting jeg så, har jeg virkelig undret mig over siden. Den anden dag kom en (hvad jeg antager var en nybagt ) far gående ned ad gaden, med sin barnevogn foran sig. Det mærkelige var dog, at han samtidig gik og børstede tænder. Godt og grundigt. Og han formåede endda at gøre det uden at stoppe op. Nej, han fortsatte i raskt tempo med begge dele. Og folk siger, at mænd ikke kan multitaske? Hmm..
      I mit hovede, kan jeg komme frem til to plausible forklaringer; 1) han er en far (alene) på barsel, som har haft en max presset morgen, og som derfor følte sig nødsaget til at tage tandbørsten med på gåturen. Fordi barnet bare ikke har ville falde til ro på andre måder. Og så har han måtte tage konsekvensen deraf, og sætte sine praktiske behov i anden række. Eller: 2) at han lovede sin kæreste at stoppe med at ryge, så snart baby kom. Og det er altså lidt sværere end han troede. Fordi punkt nummer 1 også er sandt. Så derfor børstede han liiige sine tænder på vej hjem, for at slette sporene.. haha. Er der mon andre historier som kunne give mening?

    Jeg håber, at I har haft en god weekend, og at mandagen også har været god ved jer!?

  • COMING UP »

    Fredagsfif og solstrålekonfetti

    LÆS OGSÅ

    • Landet. Lige her.
    • Omrokering eller hus?
    • Når det hele føles som en vægtskål…Når det hele føles som en vægtskål…

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Men der er stor forskel på at være noget og at gør Men der er stor forskel på at være noget og at gøre noget. 

Den største kunst er dog at modellere opgaverne og måden jeg arbejder på til den jeg er. Så jeg trives bedst. Udvikler mig. Udfordrer mig selv. Og bliver ved med at have lyst og mod på det. 

Jeg har tænkt meget over forskellen på at vide, hvad man vil lave, og at vide, hvordan man gerne vil leve.

Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg strikker. Jeg designer. Jeg skriver opskrifter. Jeg driver en lille virksomhed.

Men hvordan jeg gerne vil arbejde, har jeg brugt længere tid på at finde ud af.

Hvor meget skal der være plads til fordybelse?
Hvor meget skal jeg egentlig arbejde?
Hvornår er en arbejdsdag god?
Og hvordan sørger jeg for, at det kreative bliver ved med at være den sjoveste del af arbejdet? 

Jeg er stadig i proces. 

Men en ting, jeg har fundet ud af er, at selvom proces kan føles frustrerende at være i, er det også den del af mit arbejde, jeg holder så mega meget af - at alt hele tiden kan modelleres. Både hvad jeg laver og hvordan jeg gør det.
    Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv e Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv er, hvor meta det er. Jeg er min egen ansatte og min egen chef. Og mit chef-jeg har vurderet at mit ansat-jeg trives bedst ved at komme ud og blive luftet hver dag, at have en ‘arbejdsplads’ som jeg kan lukke døren til og gå hjem fra. Et sted hvor momsen, møderne og det kreative fokus både kan slippes fri og parkeres. Og tænk engang. Pludselig ud af det blå blev vi prikket på skulderen og så snart malingen er tør og døren er sat i, så flytter vi ind på vores eget kontor; mit chef-jeg og mit ansat-jeg, og alt garnet 🐻
    For et par år siden var jeg sikker på, at vi skull For et par år siden var jeg sikker på, at vi skulle flytte.

Ikke fordi jeg ikke kunne lide vores hjem eller det at bo småt. Men fordi jeg pludselig - og meget overdøvende - begyndte at savne noget, vi ikke har: at kunne gå direkte ud i noget grønt.

Og så fik vi en altan. 

Den er ikke stor. Men den gav mig noget, jeg havde mere brug for, end jeg anede; Luft. Lys. Og overraskende meget himmel.

Jeg savner stadig det grønne. 
Og med min kærlighed til altanen, er det også blevet tydeligt for mig, hvor meget jeg elsker det grønne. Planterne. De små spirer. Alt det jeg kan få til at gro frem, og som gror frem helt af sig selv. Seriøst, det er jo magi!

Men jeg er meget bevidst om, at jeg måske ikke behøver det hele på én gang. Og at jeg prioriterer på vejen derhen:

Dét at bo småt og billigt blev ikke bare et vilkår, men et meget bevidst valg om at give os selv den frihed, som kommer med økonomisk frihed og tryghed - midt i at jeg prøvede noget ok shaky af; at bygge mit eget arbejdsliv op. 

Og den økonomiske ro der følger med det at bo småt heroppe på 5. sal, har været enormt afgørende for, at jeg har turde prøve mit frie arbejdsliv af på så mange måder:

Frihed til at arbejde på den måde, jeg gerne vil.
Frihed til at have børnene hjemme de første år.
Og også frihed til ikke hele tiden at skulle have mere. Men at tænke; hvad er det bedste liv for os. Lige nu. 

Og lige nu tænker jeg:
Vi bliver lidt endnu 🤍
    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    August kom, og august gik. Jeg elsker den friske August kom, og august gik. 

Jeg elsker den friske start efter sommeren. Men i stedet for at sætte afsted med 1000 km / t, forsøgte jeg at have speederen halvt i bund for at nyde det sidste sommer lidt ekstra. Alt imens jeg skiftede sommertøjet ud med malertøj, planterne ud med stillinger, havde klaus i lejligheden, plantede altanen til og indtog et kontor så småt. Her på bagkant føler jeg mig bagud på anden dag i september. Men det er nok regningen og den evige balancegang; hvor findes det perfekt tempo, hvor jeg kommer afsted og ud over stepperne, mens jeg er til stedet og nyder lige nu samtidig? Jeg ved det ikke. Jeg arbejder på det, mens jeg arbejder på at komme i mål med kontoret. Snart. Men. Sikke mange ting der alligevel skete - i den tid august var her. 

Kontoret in the maling 🌪️

🚲🚲🚲

Altanen fra himlen. Og kuren mod min post-ferie-5.sals-klaus. 

Min farmor har strikket mig en top 🩶

Stiklinger løs. 

Hjemmekontoret anno august 2026. 

Altanlove!

Kan smage lag på lag-sæsonen. 

Kill them with kindness, siger de. Jeg siger: dette er mit modsvar til duerne på vores altan.

🎪💡

Har jeg nævnt, at jeg er en sucker for lister?..

.. og planter ? 

Tak til august for alt det du kom og var 🌱
    Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller repareret noget uden at ende med at føle mig enormt empowered af det. Jeg kan føle mig topfrustreret undervejs, men slutresultatet er altid, at jeg føler vores hjem og jeg selv er vokset - til at være mere og kunne mere end jeg troede. 

Så når jeg bygger på vores hjem, bliver det så håndgribeligt at de fleste rammer - fysiske og ikkefysiske - er modellerbare. Og i den proces formes jeg selv og min oplevelse af, hvad jeg selv kan også. Et lille opgør med ‘det kan man ikke’ eller ‘det skal man ikke’ og en hyldest til ‘jeg sætter mit spejl som jeg vil’ og ‘når jeg kan det her, gad vide hvad mere jeg kan, hvis jeg prøver.’ Og wauwsa det er en fed følelse! 
Og det var over and out fra lidt mandagsempowerment herfra ✨🫢
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in