• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    TANKESPIND, TORSDAGSTANKER, Uncategorized · 6. april, 2018

    Når jeg peger, peger mindst tre fingre mod mig selv.

    Det er sandt: Når man peger af andre, er der altid mindst tre fingre, som peger mod én selv.
    Prøv selv. Man kan ikke pege med sin pegefinger, uden at mindst tre fingre peger i retningen af én selv. Faktisk er der for mit vedkommende hele fire fingre i min egen retning. I mere end én betydning.

    Jeg var engang i et forløb, hvor jeg talte med en klog mand. En mentor af en art. Jeg læssede af, og brugte ham til sparring. Særligt når ting var svært. Og det var det.
    Det jeg husker aller mest tydeligt er, at han provokerede mig. Helt så det kløede i inden i mig. Af bar irritation.

    Hvis jeg kritiserede andre, var uforstående overfor deres valg (fordi jeg synes det gik ud over mig, primært) eller kom med rå udtalelser, som virkede nærmest fordømmende, var han altid stille. Og efter lidt tid, så jeg rigtig kunne høre mine egne ord runge, var hans come back altid noget i stil med; “Jamen, hvad er det dog det klinger sammen med i dig, siden du lader dig gå på af det?”

    Det tænker jeg tit på. Faktisk nærmest dagligt. I alle henseender. For selvom jeg anser mig selv for åbensindet, forstående og fordomsfri, så er der jo også ting, jeg har svært ved at forstå. Eller som jeg bliver meget påvirket af. Og jeg tror nu engang at de fleste af os lettest forstår verden og medmennesker, hvis vi på én eller anden måde kan sætte dem i bås. Afgrænse dem og sætte dem lig med andre. Eller andet. Det gør ligesom det hele lidt mere enkelt at kapere. At forholde sig til.

    Senest har jeg tænkt meget over, hvad andre mennesker tænker om bloggere. Jeg har virkelig været provokeret. Uforstående, vel nærmest. Jeg skrev endda et indlæg, i et forsøg på at dykke ned i en forståelse “dem”. Men i mellemtiden er jeg kommet frem til noget helt andet. For jeg kan jo ikke redegøre for, hvorfor folk tænker som de gør. Siger som de gør. Jeg kan kun redegøre for min egen del.

    Så mit udgangspunkt må altså være mig, og forklare, hvorfor jeg tænker som jeg gør. Den de fleste fingre peger på. Og jeg tror simpelthen, at jeg er kommet til at tillægge andre min egen frygt. Min frygt for at blive stemplet, sat i bås og ikke blive forstået har gjort, at jeg har gjort netop dét. Stemplet, sat i bås og været uforstående.

    Rookie-mistake taget min tidligere mentors vise ord i betragtning.

    Og det er simpelthen fejt. Jeg kigger nærmest ned på mine fødder med røde ører idet jeg skriver det. Jeg tror, at flere er interesserede og forstående end jeg har troet. Og hvis ikke de er, hvorfor lader jeg mig egentlig sådan gå på? Fordi jeg er bange for at blive stemplet, sat i bås og ikke-forstået. Virkelig bange. Og i et forsvarsforsøg, tror jeg, at jeg med skamme har proppet mine egne fordomme og fortællinger om mediernes steriotypiske blogger-fremstilling ned over andre.

    Jeg mener. Hvem er jeg til at dømme, hvad en blogger er? Eller hvad en ikke-blog-læser er? Det er meget mere nuanceret end som så. Lige som diversiteten i fodboldspillere (uanset niveau) og ikke-fodboldinteresserede er uendelig. Men fordi det ikke virkelig betyder noget for mig, har jeg aldrig skelnet mellem disse to.

     

  • COMING UP »

    Drømmen om større planter

    LÆS OGSÅ

    • Et sted eller et hjem?
    • Intet at tabe?
    • Tilbage på skamlen – for sidste gang?

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    Strikker et selvstændigt arbejdsliv sammen, mens jeg bor småt.
    Designer strik her: @nakedknit
    💌 sarah@lundtoft.dk
    Læs mere her 👇🏽

    Det bedste ved at have malet hele vores leverum gu Det bedste ved at have malet hele vores leverum gult er, at det næsten altid ligner, at solen skinner. Også på dage, hvor den slet ikke gør det. 

Ps. hvor mange efterår skal man gennemleve, før man stopper med at blive overrasket over, hvor mørke dage faktisk kan blive på denne tid af året? Sku spørge fra en ven. 

#diyhome #compactliving #nordicliving
    For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de før For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de første masker op til, hvad jeg håbede, blev til en bh. @angelkirkegaard og jeg mødtes virtuelt over den første prototype, da anden bølge af corona kom buldrende, mens vi prøvede os frem og udvekslede noter om garnkvaliteter og pasform. Måske vi endda havde besluttet os for navnet @nakedknit. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forstillet mig. Men nok ikke, at jeg 6 år senere ville sidde på vores eget strikkekontor på Nørrebro og strikke i glimmer.
    Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet med, at mine naboer i byen en dag ville ende med at strikke glimmertoppe til mig.

Da jeg var barn, fik vi altid at vide, at man kom hinanden mere ved på landet end i byen. I byen ved de nærmest ikke, hvem deres naboer er, sagde de. Sådan var det bare.

Og det er sandt: vi skåler ikke over hækken, for der er ikke nogen hæk. Til gengæld løber vi ned i gården, mødes på caféen eller biblioteket. Vi bor ikke bare side om side, men også oven på, under og lige overfor hinanden. Og efterhånden er flere af mine naboer blevet til venner. På gaden siger jeg hej til mindst lige så mange mennesker her på Nørrebro, som jeg gjorde i min barndomsby.

Og nu har en af dem strikket en glimmertop til mig.
    En business er ikke en baby. En business er en bu En business er ikke en baby. 
En business er en business, Baby 🤎
    I weekenden holdt vi vores første designworkshop, I weekenden holdt vi vores første designworkshop, @angelkirkegaard og jeg. Det var seriøst så fedt, at jeg knap har ord endnu. Men vi gør det igen til januar, og flere gange endnu næste år. (For januars workshop er allerede udsolgt). Niv mig i armen for et arbejdsliv.
    5 økonomiske greb, der var med til at give mig mod 5 økonomiske greb, der var med til at give mig modet til at kaste mig ud i at være selvstændig fuld tid. For ja, det føltes som at kaste mig ud fra en 10-meter-vippe. Og jeg er højdeskræk.
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • Arbejdsliv / selvstændig
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in