• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    TANKESPIND · 6. juni, 2018

    Tilbage på skamlen – for sidste gang?

    Jeg er tilbage på skamlen. Skamlen, hvor jeg i så mange timer har siddet og skrevet og læst. Særligt i forbindelse med eksaminer. Og som det seneste mit speciale. Nu er jeg tilbage igen. For at skrive (mit livs sidste?) eksamen. I al fald den sidste på dette studie. Så er jeg færdig. Udskrevet. Done. Det har været svært, og det er fortsat svært, at samle mig.

    Egentlig er alt som det plejer fra min lille pind. Udsigten er den samme, computeren den samme, mine overspringshandlinger de samme og kaffen kold. I forhold til i vinters er solen dog lidt ekstra skarp – det er sommer nu – og det er derfor overlagt, at kaffen er kold. Det er iskaffe. Og som belønning for, at jeg bare har sat mig ned, har jeg allerede fortæret halvdelen af det påskeæg, jeg tilfældigt fandt i vores krydderiskuffe. Alt er som det plejer.
    Udover chokolademotivationen, er motivationen der faktisk også. Til at skrive, analysere og fordybe mig igen.
    Til for en stund at være studerende. For ej, hvor jeg dog har elsket at være studerende. Være i evig oplæring, og få udvidet mit univers. Og jo, det kan man godt på en arbejdsplads. Dét ved jeg af erfaring. Men det er alligevel på en anden måde, når man studerer. Fordi der netop er tid til at studere. Studere tekster som folder sig ud for mig, så jeg efterfølgende ser alt fra en lidt anden vinkel. Verden har tit åbnet sig for mig lige her på min pind. Sådan har jeg i al fald følt det.

    Der er derfor også noget angstprovokerende over at skulle afslutte. For hvem er jeg, når jeg ikke er en studerende mere? Tænk, hvis jeg har glemt, hvordan jeg gør? Tænk, hvad jeg skal gøre den dag jeg er helt “fri” fra disse tvungne refleksionspauser? Hvad skal jeg dog gøre uden dem? Kan jeg leve uden dem?

    For jeg er godt nok det helt samme sted igen, som for et halvt år siden. Rent fysisk, i mit hjem. Men samtidig er alt også lidt anderledes. Jeg arbejdet igennem i et halvt år – for første gang helt dedikeret og som min primære beskæftigelse – siden jeg havde sabbatår efter min studentereksamen. Min krop er anderledes og dermed også lidt mere bekymret nu end dengang. Jeg er lidt en anden, end sidst jeg er her. Fordi der sker ting over tid. Med verden, men ikke mindst med mennesker.

    Måske er det derfor det er så svært for mig at skrive på opgaven?
    Fordi jeg faktisk trækker det i langdrag – lader tiden stå lidt stille for en stund. Suger det ind. Nyder. Så længe jeg kan endnu.

  • COMING UP »

    Jeg er her, men et andet sted

    LÆS OGSÅ

    • Lad der være 48 timer i døgnet.
    • Coronagråt?
    • Når en fredag føles som en mandag

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    Strikker et selvstændigt arbejdsliv sammen, mens jeg bor småt.
    Designer strik her: @nakedknit
    💌 sarah@lundtoft.dk
    Læs mere her 👇🏽

    Det bedste ved at have malet hele vores leverum gu Det bedste ved at have malet hele vores leverum gult er, at det næsten altid ligner, at solen skinner. Også på dage, hvor den slet ikke gør det. 

Ps. hvor mange efterår skal man gennemleve, før man stopper med at blive overrasket over, hvor mørke dage faktisk kan blive på denne tid af året? Sku spørge fra en ven. 

#diyhome #compactliving #nordicliving
    For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de før For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de første masker op til, hvad jeg håbede, blev til en bh. @angelkirkegaard og jeg mødtes virtuelt over den første prototype, da anden bølge af corona kom buldrende, mens vi prøvede os frem og udvekslede noter om garnkvaliteter og pasform. Måske vi endda havde besluttet os for navnet @nakedknit. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forstillet mig. Men nok ikke, at jeg 6 år senere ville sidde på vores eget strikkekontor på Nørrebro og strikke i glimmer.
    Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet med, at mine naboer i byen en dag ville ende med at strikke glimmertoppe til mig.

Da jeg var barn, fik vi altid at vide, at man kom hinanden mere ved på landet end i byen. I byen ved de nærmest ikke, hvem deres naboer er, sagde de. Sådan var det bare.

Og det er sandt: vi skåler ikke over hækken, for der er ikke nogen hæk. Til gengæld løber vi ned i gården, mødes på caféen eller biblioteket. Vi bor ikke bare side om side, men også oven på, under og lige overfor hinanden. Og efterhånden er flere af mine naboer blevet til venner. På gaden siger jeg hej til mindst lige så mange mennesker her på Nørrebro, som jeg gjorde i min barndomsby.

Og nu har en af dem strikket en glimmertop til mig.
    En business er ikke en baby. En business er en bu En business er ikke en baby. 
En business er en business, Baby 🤎
    I weekenden holdt vi vores første designworkshop, I weekenden holdt vi vores første designworkshop, @angelkirkegaard og jeg. Det var seriøst så fedt, at jeg knap har ord endnu. Men vi gør det igen til januar, og flere gange endnu næste år. (For januars workshop er allerede udsolgt). Niv mig i armen for et arbejdsliv.
    5 økonomiske greb, der var med til at give mig mod 5 økonomiske greb, der var med til at give mig modet til at kaste mig ud i at være selvstændig fuld tid. For ja, det føltes som at kaste mig ud fra en 10-meter-vippe. Og jeg er højdeskræk.
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • Arbejdsliv / selvstændig
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in