• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    HJEMLIG INSPIRATION, Underholdende underholdning · 2. marts, 2019

    Underholdning til de små pauser

    Jeg har nævnt det før, men jeg nævner det gerne igen (i det mindste for min egen skyld): Jeg øver mig i at slappe af. For nogen lyder barsel måske umiddelbart som en ferie. Og jeg vil da medgive, at min første barsel føltes lidt mere ferieagtig end denne. Men ikke tilnærmelsesvis en ferie, dog. Det er ikke et fuldtidsarbejde at være på barsel. Det er døgnarbejde. Sådan føles det i al fald for mig lige nu. Derfor vælger også mine aktiviteter i de selverklærede pauser med omhu. For sandheden er, at der ALTID er noget at gøre. Det handler om, som min sundhedsplejerske forsøgte at forklare mig allerede for to år siden, at lære IKKE altid liiiige at sætte den dér vask over. Så derfor øver jeg mig i, når chancen byder sig, at starte med at gøre noget jeg finder underholdende. Faktisk er det også ofte et emne jeg bringer op, når jeg ser mennesker; “Har I set nogle film, serier, hørt podcasts eller læst en bog på det seneste, som I kan anbefale?” Særligt podcasts har jeg altså fået øjnene (eller ørerne) op for her på denne barsel. Det bliver nemlig til en del lange gåture i disse dage.. Nåh, men det var dét der med at holde sig til kernen og underholdningen mens barnet sov 😉 Fordi jeg synes, at det er så dejligt at få anbefalinger fra andre, så vil jeg da lige dele min liste over hvad jeg lige nu finder underholdende af underholdning:

    • Podcasten sitter er jeg en trofast lytter til. Iben Hjejle og Signe Lindquist vender tendenser og fænomener som de støder på. Og så er de bange for de mest skøre ting, og det er egentlig lidt befriende at blive mindet om, hvor forskellige og skøre vi alle er. Jeg skulle lige i gang med den (som det er med det meste), men efter et par afsnit har jeg været fast lytter.
      ​
    • For nylig kastede jeg mig over at høre nedtur af radio 24/7. Podcasten er kort (win) og handler om menneskers fortællinger om deres konkurser. Den minder mig om, at der ikke er så langt at falde. Eller, at der netop er langt at falde, men at der godt kan komme positiv lærdom ud af selv et dybt fald. Og mærkeligt nok giver det mig lyst til selv at blive selvstændig en dag 😉
      ​
    • Derudover er jeg håbløst bagud på DR-fronten: Jeg føler mig som en ægte husmor, når jeg glæder mig til det seneste afsnit af Kender du typen. Men det er ikke altid at jeg kan se det lige når det bliver sendt. På samme måde er jeg helt bagud med Gift ved første blik (USA), Mit hemmelige match, Alt for kliken og Danmarks næste klassiker. De to sidste programserier har jeg endnu ikke set et eneste afsnit af, faktisk. Men det skal have en chance det hele. En dag.
      ​
    • I den mere let spiselige ende, har jeg netop færdiggjort “Du” på Netflix. Egentlig er den ret teenage serie-agtigt filmet, synes jeg, men den er underholdende, og jeg ville så gerne kende slutningen, at det ikke tog mange dage. (Hej hej nattesøvn.) Nogle gange er det bare befriende med en serie, som griber én af bare spænding. Og lidt frygt. Men så siger jeg ikke mere.
      ​
    • Til det mere selvreflekterende hjørne, har jeg også hørt et enkelt afsnit af den britiske podcast The little chapters – dét om comparison. Og jeg tror måske, jeg kunne finde på at høre det en gang til. Fordi det både handler om at finde sine egne ben og at guide sig selv gennem sociale medier på en ‘sund’ måde. Hvis det giver mening? Ellers giv det selv et lyt..
      ​
    • På Netflix har jeg også et lille flip med dokumentar- eller interviewserier. (Så meget flip man nu kan have, når ens baby sover ca. 30min i streg 😉 ) Fra før jeg fødte og til nu har jeg set hele serien “My next guest needs no introduction with David Letterman” (på Netflix). Han har besøg af både George Clooney, Obama, Jay-Z og mange flere. Jeg synes simpelthen så godt om Lettermans facon, og på de mest travle dage får hans tempo mig til selv at sætte tempoet ned.
      ​
    • Lidt i samme boldgade satte jeg i går aftes dokumentarfilmen “Gaga: Five foot two” på. Omend tempoet er lidt højt, så er jeg altså farlig bidt af, at komme helt tæt på mennesker i dokumentarfilm. Jeg glæder mig sådan til at se den færdig meget snart!

    I ‘virkeligheden’ er jeg også begyndt at strikke igen (omend det går langsomt fremad), og har også ambitioner om at læse en bog i ny og næ. Når lige mit hovede og øjne er friske nok til at tage det ind. Så anbefalinger deraf må vente til en anden gang 🙂

    Men sig mig endelig, om I har nogle podcasts eller film/serier, som bør komme på min liste?

    Må weekenden være god ved jer og give jer tid til lige netop dét der lader jer op.

    Kærligst S

  • COMING UP »

    Fra plaid til pude

    LÆS OGSÅ

    • Inspiration til (påskeferie)ønsker ?
    • Nyt sengetøj i kikkerten?Nyt sengetøj i kikkerten?
    • SPOT on: Velour, velour, velour.

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    Bor småt på Nørrebro med min familie. Har for det meste strikkepinde, en kuglepen eller en hammer i hænderne🔨 🏙
    Strik: @nakedknit 👙
    DIY: 👇

    Jeg øver mig i at dele lidt mere ud herinde samtid Jeg øver mig i at dele lidt mere ud herinde samtidig med, at jeg øver mig i ikke at stresse over at være digitalt til stede 🙃 Så her er et good old fashioned tirsdags tip - fashionable late. 

1. hvis der er noget jeg elsker, er det at bore og bygge.  Hvis der er noget, jeg hader er det det svineri det efterlader. 

2. tippet: klist’r en lille pose fast med malertape lige under, hvor du vil bore. Og bor. 

3. undervejs kan det næsten ligne en kunstinstallation?

4. posen samler al støvet op - og kan sagtens flyttes fra sted til sted, hvis du skal bore flere steder.

5. Jeg kan ikke huske, hvor jeg så dette tip, men var det mon hos dig, @nightingalestreet? Uanset hvad, har jeg ikke set mig tilbage siden jeg prøvede det af.
    Jeg forstår det stadig ikke: At det lykkedes? D. Jeg forstår det stadig ikke: At det lykkedes? 

D. 1. Januar 2025 (gen)sprang jeg ud som fuldstids selvstændig - og med ét stort projekt på tapetet: strikkebogen. 

2024 var ikke gået, som jeg havde håbet, og jeg havde en mission for året (foruden bogen): at finde fodfæste efter en stress-sygemelding (fra en ekstern arbejdsplads) i slutningen af 2024. 

Hvad jeg ikke vidste var, at stormvejret ikke ville tage af, men tage til. Så alt imens jeg med mine dybe vejrtrækninger forsøgte at tage en dag ad gangen, ramte livet for fulde drøn med både sygdom og sorg. Angel blev syg, og vi mistede et familiemedlem. 

Det virker næsten banalt at forsøge at udlede de stor lektier fra 2025s vanvid. 

Men jeg vil gerne runde af med noget om bogen, så jeg ikke slutter med vanvid. Selvom det ville være meget passende for 2025. Vanvid. Årets ord, måske. Udover satans slange. 

Jeg har hørt, at 2025 var slangens år, og at 2026 er ildhestens. Så der er håb for, at vi går mod lysere tider. 

Og bogen er her 🔥
    Hvad er din foretrukne styrketræning? 🏋🏻 For the Hvad er din foretrukne styrketræning? 🏋🏻

For the record - det spejl tog mig mere end en times intens slid at få op. Og jeg var øm i dagevis.
    Jeg har hængt en adventskrans op. Eller måske nærm Jeg har hængt en adventskrans op. Eller måske nærmere en adventskurv. 

Faktisk er det den samme flettede kurv og den samme skrue i loftet som de sidste mange år. Kransen bor om sommeren i sommerhuset og om vinteren er den på besøg hos os. Som en slags flyvende adventskrans og påmindelse om, at lyset kommer igen. Og om lidt vender det. 
.
.
.
#glædeligjul #diyjulepynt #diyjul #livetpåfemte #diyadventskranz
    Et juletræ er flyttet ind. Eller rettere: Et ceder Et juletræ er flyttet ind. Eller rettere: Et cedertræ. 
Jeg så det i Rema. Synes det så sødt ud. Købte det og tænkte, jeg ville være i lidt god tid med julen i år. Men det er som om jeg nøler. Måske fordi jeg bare lige skal have skrevet den der bog færdig før, jeg tør give mig hen til julen. Men i dag flyttede det officielt ind. Træet. Midt i korrekturlæsningen. Og der er stadig længe til jul. Skal vi ikke sige det? 
.
.
.
#diyplanter #diyplants #urbanjunglebloggers #plantreels #vindueskarm #growsomethinggreen 
#skandinaviskæstetik #småhjem #compactliving #compacthouse #indretning #indretningsinspiration #indretningstips #indretningmedgenbrug #indretmedgenbrug #indretningsideer #thescandinavianhome #boligindretningogkreativitet #boliginspo #nordicspace #nordiskinteriør #nordiskehjem #thescandinavianhome #stillwithstories #homemadehome #solebich #myscandinavianhome #mynordicroom #staystrangehome #staystrangediy #livetpåfemte
    Hermed et lille tip, som jeg faktisk ikke troede p Hermed et lille tip, som jeg faktisk ikke troede på, da jeg hørte om det første gang. Men nu har jeg efterprøvet det mange gang. Og det er ægte sandt og ægte zen. Siger det bare. 
.
.
.
#skandinaviskæstetik #småhjem #compactliving #compacthouse #indretning #indretningsinspiration #indretningstips #indretningmedgenbrug #indretmedgenbrug #indretningsideer #thescandinavianhome #boligindretningogkreativitet #boliginspo #nordicspace #nordiskinteriør #nordiskehjem #thescandinavianhome #stillwithstories #homemadehome #solebich #softaesthetics #myscandinavianhome #mynordicroom #copenhagenhome #staystrangehome #staystrangediy #livetpåfemte
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in