Jeg fik (næsten) handlet de sidste julegaver i går. Jeg mangler kun 1,5. Det er så fedt, og ikke helt til at forstå, at jeg har kunne nå det. Hurra for nethandel, bedsteforældre som ønsker sig billeder og søskende som kører i byen for én. Jep, jeg har uddelligeret (dét er i sandhed mit trick nr. 1) 😉 Meget heldig er jeg med hende min søster!
Jeg er – som jeg tidligere har vist (her og her) – unægteligt god til at finde på ønsker. Altså, hvor findes der meget fint, som jeg ikke ejer. Jeg har ærlig talt svært ved at forstå de, som ikke kan finde på ønsker. Der er jo så meget fint og dejligt!? På den anden side kan jeg – efter en meget kort tur i magasin i går – blive helt fed up. Hvor er der dog meget materialitet forbundet med julen! Alle de ting!? Altså, det ér jo ikke det vigtigste. (Siger jeg, som har udsendt en liste med mindst 20 materielle ønsker til min familie, men jeg mener det faktisk…)
Og når jeg tænker over det, er dét jeg i virkeligheden aller mest ønsker mig, immaterielt. Ønsker som jeg virkelig godt kunne bruge hjælp til, eller oplevelser. Fordi jeg faktisk ikke rigtig tror jeg kan klare det uden hjælp. Både når det drejer sig om hjælp eller oplevelser, som jeg simpelthen ikke får ‘investeret’ i af mig selv. Det er af én eller anden grund lettere for mig at bruge mine egne penge på en lysestage end på en massage fra mig selv..
Min immaterielle juleønskeseddel således:
- Hjælp til korrektur af min opgave (Okay, det er jo inden jul den hjælp er behøvet, men kunne ikke lade være med at skrive det på, når nu det er dét der fylder lige nu.)
- Hjælp til at bygge om i lejligheden; Sætte en ny væg op – og slå en anden ned. Altså, hvor jeg drømmer meget om dette. Bassen må gerne snart få sit eget værelse, så vi ikke vækker hinanden, og så hendes legetøj har et rum i stedet for et hjørne..
- Hjælp til at lave og montere en større vindueskarm i køkkenet. Til krydderurter mv. Og faktisk også hjælp til at lave en krydderurtekasse til udenpå vinduet.. Hvis jeg tør. Vi bor på 5. sal. TÆNK, hvis den faldt ned og ramte nogen i hovedet?
- Kæresteophold + diverse dates. Bare fordi dates med min mand er de bedste dates.
- Mad til fryseren. Altså, hvor mad går stærkt herhjemme.. Det kunne være fedt at have et lille lager til de mest pressede dage..
- Et madlavningskursus – jf. ovenstående punkt og fordi jeg elsker at lære nyt i køkkenet.
- En krea-dag med veninder. No reason needed. Ud over at det er needed med lidt mere venindehygge. Og man taler så godt når man laver noget..
- Ansigtsbehandling. Fordi: jeg ville aldrig selv tage penge ud og få det gjort..
- Massage – ikke nødvendigvis én der koster penge. Altså, hvor jeg sukker efter en god omgang massage. De dér skuldre er vist det man kalder for ‘musseskuldre’, eller er det mussealbue? 😉 De er i hvertfald præget af, at have skiftevis siddet bag en skærm og båret en stor pige op og ned fra 5. sal.
- At få taget billeder af os tre. Ikke noget opstillet eller yderst professionelt, men bare én der siger ‘jeg kigger forbi og tager lidt billeder mens I læser en bog’. Eller noget.. Vi har meget meget få billeder af os tre sammen. Fordi vi jo mest billeder tager af os selv, og så er det jo én af os, som tager billedet. Og det er faktisk lidt ærgerligt..
Jeg ved ikke, hvor mange af jer der lægger mærke til, at jeg er mere fraværende end normalt. Men jeg får ikke helt klaret så meget herinde (eller på insta) disse dage, som jeg har planlagt. Ud over slutspurten med specialet, blev den lille pige som bor med os (fordi vi er så heldige at være hendes mor og far) ringet hjem i dag med høj feber. Og vi er sådan lidt ramt af mathed alle sammen. Så vi krammer og sætter alt andet på stand by. Jeg vil endda hoppe i seng allerede nu, og håbe på at en god lang nat vil føre en masse energi og klarhed med sig..
Rigtig god tirsdag aften til jer derude på den anden side af skærmen..
[…] leve med ting hun elsker. Som virkelig betyder noget for hende. Selvom hun sådan én (som mig) som elsker smukke ting, og derfor har svært ved at begrænse sig. Da jeg så kiggede videre rundt på alle de ting vi har, slog det mig, hvor meget jeg faktisk ejer […]