Gør-det-selv-løsninger til vores smalle gang

Lige siden vi flyttede ind har jeg kæmpet med indretningen af vores gang. I mere end én forstand. Jeg har nærmest været i brydergreb med den store mængde jakker – bare for at få lov at træde ind i selve lejligheden. De mange timer hjemme denne vinter og min sukken efter gæster, har fået mig til at tage tyren ved hornene. Og selvom jeg svedte en del og havde en del urolige nætter med indretningsdrømme, er jeg virkelig godt tilfreds med, at jeg brugte en stor del af min families vinterferie på at løse gangens indretning. Der er nemlig noget virkelig tilfredsstillende over at indrette et rum, som ikke rigtig har fungeret før.
Dét er der en form for indretningstetris over, og jeg elsker det!

Tankerne før…

Først og fremmest ville jeg gerne have flere knager. Simpelthen fordi den mængde overtøj, vi har på denne årstid, er så stor, at der knap var plads til én ekstra genstand. Dernæst har jeg i lang tid haft en drøm om at have nogle knager og nogle skohylder, som børnene selv kunne nå. Simpelthen fordi, det jo bare er smart, hvis de selv har mulighed for at nå det. Dernæst ville jeg gerne finde en mere oplagt opbevaringsmulighed til huer, handsker, nøgler, mundbind osv. Før denne make-over (om man vil) har vi både haft en hængende kurv på væggen. Men rummene var så små og så åbne, at det bare altid så rodet ud. Så en form for lukket opbevaring til småtingene – gerne med et element, som igen var i højde med børnene. Dernæst ønskede jeg mig brændende et spejl, ekstra opbevaring til tasker og måske endda en form for siddeplads. Simpelthen både for at have et sted, hvor børnene kan “sidde og vente” (#dreams..) og også for, at vores gæster med lidt langt ned til fødderne ikke behøver at sætte sig ud på trappen for at få sko på.

Tankerne efter…

For lidt tid siden laved jeg disse to knager; en simpel knage til børnene og en sakseknage tiltænkt tasker.

Men efter, at jeg havde lavet dem, blev jeg i tvivl om deres placering; Var det mon bedre at udnytte gangens mange meter i længden? Jeg prøvede mig frem, men endte i sidste med at placere knagerne for enden af gangen. I første omgang mest fordi det ville være uhensigtsmæssigt at risikere at hænge fast i knagerne, hvis de var på langsiden, hvor vi passerer forbi. Dernæst blev jeg ret så overrasket over, hvor stor en effekt det havde på gangens rumfølelse at understrege gangens bredde. Gangen føltes simpelthen meget bredere!

Dernæst ville jeg gerne have et spejl.

Spejle har jeg kigget efter i flere år, og da jeg fandt dette fra AYTM brugt – og så i samme uge, som jeg satte gang i projektet her, var der ingen vej tilbage. Også spejlets placering var jeg i tvivl om. I al tiden optil havde jeg tænkt, at det var smart med et spejl for enden af gangen. Men knagernes placering gjorde det både svært, og mindede mig om, at jeg behøvede en spejleffekt af, at gangen er længere, men bredere (den er rigeligt lang!). Derfor var det pludselig oplagt at hænge spejlet på den væg, som er overfor stueåbningen. På den måde kan man se ind i stuen, så snart man træder ind i vores smalle gang, fra stort set alle vinkler. Hvilket igen giver gangen en effekt af at være bredere end den egentlig er.

Midt under indretningen fandt jeg derudover på, at jeg gerne ville prøve kræfter med et klapsæde.

Det var klart denne del af indretningen, som jeg brød min hjerne med i længst tid, men også den del, som jeg er gladest for lykkedes. Klapsædet er både fint (synes jeg), når det er slået ned, men rummer også en virkelig kostbar funktion i gangen; her kan gæster tage sko på, og her kan vi lægge ting klar, som vi skal huske på vej ud af døren. Selve guiden til klapstolen må komme i et separat indlæg, for det er en længere affære ?

Til opbevaring af huer og vanter fandt jeg en toilettaske frem.

Oprindelig var jeg inde over forskellig løsninger til småtingsafdelingen; jeg ville sy nogle poser af resterne af stoffet herfra. Eller jeg ville kaste mig ud at hækle eller strikke nogle kurve med hank. Men med begge dele blev det en udfordring, at det var svært at lave en lukning, eller at det var svært at se, hvad der var på bunden. (Forestillede jeg mig.) Og det var først da jeg tænkte, at jeg gerne ville have en “samlet” løsning, at jeg kom i tanke om den elskede stolbjerg-toilettaske, som har ligget og ventet på mig i bunden af min kommode. Vi kommer jo ikke ud at rejse foreløbig! Og hvis vi gør, så bliver det til sommerhuset, hvor vi alligevel tager huer og handsker med. Derfor slog jeg to søm i væggen, og hang toilettasken så lavt, at børnene (igen) selv kan nå det nederste rum, som er deres.

// Sarah