• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    MORLIV, Store begivenheder · 30. november, 2019

    Frygten for at fejle..

    Når det gælder store drømme og dertilhørende store valg, er det tit ‘lettere sagt end gjort’. Men det første skridt mod handling og ændringer er (for mig) at sætte ord på. Sige det højt. Men når jeg kommer til det dér eftersted – stedet mellem at have sagt noget højt og så at tage et skridt, gøre noget, prøve.. – så rammer én stor forhindring mig virkelig ofte. En sten på vejen, som får mig til at standse op, få kolde fødder, trække vejret dybt ind. En sten på vejen, som kan føles som et bjerg på stien:

    Frygten for at fejle.

    Jeg kan ikke huske, hvor længe følelsen har boet hos mig. Følelsen af, at være bange for at træde forkert. Jeg har ofte følt, at der kun var én vej at gå. En sti at betræde. Og trådte jeg forkert, trådte jeg udenfor. Ud i kulden. Ud hvor der kunne blive talt bag min ryg. Tænkt dårligt om mig. Det har til tider gjort mig svimmel. Fordi det blive man af intenst at stirre på en hårdt optrukket linje på jorden foran sig. Des mere jeg tænker over det, des mere tror jeg, at mine mange tanker om, hvad andre tænker, hænge uløseligt sammen med frygten for at fejle. For jeg er ikke lige så mange bange for, hvad andre tænker, hvis var garanteret, at de tænkte gode ting. Nej, jeg er meget mere bange for at blive dømt ude. Eller bare dømt. Som fejl.

    Men hvad er en fejl i det hele taget? Er det at gøre noget, som ikke bliver anerkendt? Noget som ikke bliver vel modtaget? Noget som man selv ville have gjort anerledes? En klog mand, som er god til at stå på ski, sagde en gang til mig, at ambitionen på ski må være altid at falde én gang om dagen – uanset hvor god man er.. Moralen var, at hvis ikke man falder dagligt, har man ikke udfordret sig selv nok. Så måske fejltrin slet ikke er fejltrin, men fald på vejen.. På den udfordrende vej, som gør én bedre. Dag for dag.

    Præcis som mit barn der lige har lært at gå, men rejser sig igen og igen, uanset hvor mange gange han falder. Præcis som hans søster gjorde før ham. Og som jeg vel også gjorde en gang?

  • COMING UP »

    DIY: En snoet julekugle

    LÆS OGSÅ

    • Hel og i stykker.
    • Inspiration til børnesenge
    • Hvor skal vi hen?

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    Strikker et selvstændigt arbejdsliv sammen, mens jeg bor småt.
    Designer strik her: @nakedknit
    💌 sarah@lundtoft.dk
    Læs mere her 👇🏽

    Det bedste ved at have malet hele vores leverum gu Det bedste ved at have malet hele vores leverum gult er, at det næsten altid ligner, at solen skinner. Også på dage, hvor den slet ikke gør det. 

Ps. hvor mange efterår skal man gennemleve, før man stopper med at blive overrasket over, hvor mørke dage faktisk kan blive på denne tid af året? Sku spørge fra en ven. 

#diyhome #compactliving #nordicliving
    For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de før For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de første masker op til, hvad jeg håbede, blev til en bh. @angelkirkegaard og jeg mødtes virtuelt over den første prototype, da anden bølge af corona kom buldrende, mens vi prøvede os frem og udvekslede noter om garnkvaliteter og pasform. Måske vi endda havde besluttet os for navnet @nakedknit. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forstillet mig. Men nok ikke, at jeg 6 år senere ville sidde på vores eget strikkekontor på Nørrebro og strikke i glimmer.
    Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet med, at mine naboer i byen en dag ville ende med at strikke glimmertoppe til mig.

Da jeg var barn, fik vi altid at vide, at man kom hinanden mere ved på landet end i byen. I byen ved de nærmest ikke, hvem deres naboer er, sagde de. Sådan var det bare.

Og det er sandt: vi skåler ikke over hækken, for der er ikke nogen hæk. Til gengæld løber vi ned i gården, mødes på caféen eller biblioteket. Vi bor ikke bare side om side, men også oven på, under og lige overfor hinanden. Og efterhånden er flere af mine naboer blevet til venner. På gaden siger jeg hej til mindst lige så mange mennesker her på Nørrebro, som jeg gjorde i min barndomsby.

Og nu har en af dem strikket en glimmertop til mig.
    En business er ikke en baby. En business er en bu En business er ikke en baby. 
En business er en business, Baby 🤎
    I weekenden holdt vi vores første designworkshop, I weekenden holdt vi vores første designworkshop, @angelkirkegaard og jeg. Det var seriøst så fedt, at jeg knap har ord endnu. Men vi gør det igen til januar, og flere gange endnu næste år. (For januars workshop er allerede udsolgt). Niv mig i armen for et arbejdsliv.
    5 økonomiske greb, der var med til at give mig mod 5 økonomiske greb, der var med til at give mig modet til at kaste mig ud i at være selvstændig fuld tid. For ja, det føltes som at kaste mig ud fra en 10-meter-vippe. Og jeg er højdeskræk.
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • Arbejdsliv / selvstændig
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in