Et lille håb om endnu mere minimalisme i 2019!

Jeg har det lidt blandet med nytårsfortsætter. Dels fordi jeg før i tiden har slået mig selv i hovedet over, når det ikke er lykkedes. Jeg har det med at sætte baren så højt, at jeg kun kan fejle. Samtidig elsker jeg følelsen af, at starte på en frisk. Pyt med sidste års nederlag. Lad os da starte på et nyt.. Dét giver mig enormt meget gåpåmod.

Derudover må jeg sige, at sidste års fortsæt – som dog ikke blev formuleret som et direkt fortsæt, men nærmere som en forhåbning fra min side – er gået i opfyldelse. Sidste års fortsæt har altså givet mig blod på tanden. Fordi et mere eller mindre vellykket fortsæt også giver en følelse af, at være “in charge of” mit eget liv. At kunne ændre vaner og at kunne tage tingene i egne hænder. Og sådan blev året faktisk også.

Jeg havde to håb for 2018 – af lidt forskellige karakter:

1. Jeg ville forsøge at lave én ny ting i køkkenet om ugen.
   Det kunne være alt fra en hel ny gryderet til en anden dressing til salaten end jeg plejer. Bare der blev prøvet ét eller andet nyt. Fortsættet havde jeg faktisk også forrige år. Og året før. I 2016 blev jeg dog gravid første gang, og en overvældende kvalme satte en stopper for projektet. Da kvalmen endelig slap lidt over halvvejs, følte jeg at løbet var kort. I 2017 lykkedes det lidt bedre, men mest fordi året bragte en masse ny slags babymad på bordet. Så det var ikke helt noget jeg fik det store udbytte af. I 2018 blev året også skudt i gang med en ordentlig omgang kvalme. Nu på grund af baby nummer to. Meeen så snart den slap, ja, så lykkedes det faktisk for det meste. Og hvor har det været tilfredsstillende! Jeg er virkelig blevet mindet om, hvor fedt jeg synes det er at prøve nyt i køkkenet. Det er som om min gane udvider min hjerne lidt. Haha. Så dén tillærte vane vil jeg forsøge at holde ved i 2019.
   
   
2. Jeg ville rydde ud og rydde op.
   Dette fortjener næsten et helt indlæg for sig selv. Faktisk har jeg talt om det både her, her og her. Og mange andre steder (se bare, hvis du søger under minimalisme her på siden). Som udgangspunkt ville jeg læse Marie Kondos bog “Magisk Oprydning”. Og følge den.. Det gjorde jeg i starten af år 2018. Og det har været noget af en rejse siden. Det har været mindst lige så omfattende som jeg håbede. For altså, hvor jeg har smidt meget ud. Jeg tror uden overdrivelse, at mere end 60% af mine egendele er enten solgt eller givet væk. Måske endda 70%. Og hvilken ro det giver! At have færre ting. Velvalgte ting. Det giver mig ro i mit hovede. Ro i min oprydningstrang. Ro i det hele taget. Det gennemsyrer mig simpelthen på en virkelig tilfredsstillende og rolig måde. Og fordi det er så gennemsyrende, så føler jeg mig ikke HELT færdig. Jeg opdager fortsat elementer, som jeg har været igennem, men som jeg simpelthen opdager kan skæres meget mere ind til benene. Som det seneste er det gået op for mig, hvor mange glas vi har, som er overflødige for os. Omvendt har vi i julen netop erhvervet os nye glas. GT-glas, fordi det er en fælles interesse vi har os og nyder at kunne servere for gæster også.

… Hvilket leder mig til mine forhåbninger for 2019 (fortsæt lyder så bindende og stringent):

• Jeg drømmer om at sortere endnu mere ud, og at komme bedre på plads med passende opbevaringsløsninger.
  Eksempelvis er legetøjshjørnet endnu uløst som udfordring herhjemme.
  
• Den her ro, som jeg smagte på i 2018, håber jeg i endnu højere grad at kunne overføre til mig selv og mine personlige så vel som professionelle valg.
  Eksempelvis ved at prioritere dét jeg synes giver mig energi, og sortere mere af det jeg føler, jeg ‘ burde’ væk. Et eksempel er baby-svømning. Det gik vi til med vores første barn. Men det var ingen succes. Derfor – selvom jeg føler, at jeg burde prøve det, fordi det er et andet barn, og man nok bør – har jeg valgt det fra. I stedet tror jeg, at jeg vil melde mig til yoga med baby. Fordi jeg tror, at det vil give mig energi, og gøre godt. (Dette punkt åbner egentlig for hele Brinkmann – snakken. Naturligvis er der massere jeg bør, burde og skal. Særligt med en lille familie på fire – dét forpligter. Det er slet ikke dét jeg vil vælge fra. Tvært i mod. Jeg vil vælge dét fra, hvor jeg egentlig bare følger dét jeg føler er strømmen. Fordi vinden puster den vej. Nej, jeg drømmer om i højere grad selv at vælge, hvilke vinde jeg vil ridde på. Eller, hvilke holde punkter jeg vil holde fast i. Okay, nu tog jeg måske metaforen for langt?)
  
• Som det sidste vil jeg forsøge at investere i mere permanente løsninger – særligt i min garderobe.
  I min sorterings-runde, har jeg smidt virkelig meget tøj ud. Hvilket betyder, at jeg har ret lidt at vælge imellem. Det kan måske virke som modstridende at smide ud for at købe nyt. Og jeg er da også lidt i tvivl om, hvad Marie Kondo vil synes om den idé. Men med den hårhændede sortering af min garderobe står jeg eksempelvis kun tilbage med to par bukser, som jeg virkelig synes om eller kan passe (eller ikke var slidt op). Det er liiige lidt. Men forstå mig ret: jeg har intet behov for at eje meget. Faktisk tvært imod. 4 par ville nok kunne gøre det. Jeg vil gerne have en lille basisgarderobe (gerne præget af kvalitet og bæredygtighed), som er lige nok til at dække mit simple behov.Jeg er for tiden ret så fascineret af begreberne “Capsule wardrobe” og “project 333” (Prøv og youtube begge dele – jeg siger jer, det er en THANG).

Og således fik jeg brugt maksimalt med i et skriv om mere minimalisme. Haha. Jep. Selv i forhold til ord har det altid været et problem for mig at korte ned. Men når jeg formår det en sjælden gang, så virker det befriende i samme grad som med mine ting.

Bedre held i 2019, right?

Hvad er mon jeres håb for 2019?

Kærligst S