• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    TANKESPIND, Uncategorized · 21. januar, 2018

    Er du på dybt vand?

    Jeg har brugt det meste af weekenden på at stirre lidt frem for mig selv. Haft kolde fødder og ligget vågen om natten. Over, hvor kompliceret noget er, og hvor enkelt andet er. Så jeg har stirret lidt ud over nogle hustage. Og ikke sat mig ved tastaturet. Før nu.

    At mennesker som jeg kender læser med, har gjort mig ekstremt bevidst. Ja, faktisk næsten paralyseret. Som om jeg var ved at tage et billede af noget, og kameraet pludselig vendte sig til selfie-funktionen, og dér midt på skærmen var så et billede af mig selv. Helt uforberedt og helt upclose, med dobbelthage og ufokuserede øjne. Ikke fordi jeg ikke havde set det komme. Ikke fordi det jeg skriver, ikke kan tåle dagens lys. Ikke fordi jeg er bange, men fordi jeg er rystende bange. Lige pludselig. Jeg har følt mig som et dådyr fanget af billygternes skarpe skrappe lys. Fanget i spot light. Ude af stand til at flygte. Ude af stand til at agere. Dét der før virkede så enkelt, er pludselig ret kompliceret.

    Hvad har jeg gang i?

    …Den sætning har spillet for mit indre de sidste dage. Hvorfor skriver jeg? Hvordan skriver jeg? Og om hvad egentlig? Og én gang til: hvorfor??

    Er du på dybt vand*?

    Jeg lavede denne blog på en præmis om, at jeg følte mig spærret inde uden. Jeg trængte til at bryde ud. Til at skabe noget. Til at turde. Og det kunne jeg her – på det anonyme sted. Jeg startede den hermed også på en præmis om, at den var anonym. Ellers havde jeg nok aldrig turde springe ud i noget så atypisk mig. Jeg vidste dog også, at hvis den blev ved med at betage mig sådan, ville det være unaturligt at de som betyder noget for mig, ikke ved at den eksisterer. Og når jeg virkelig mærker efter, så er jeg lettet. Nu. Jeg føler mig lidt mere sat fri af, at jeg kan sige det højt. For den betyder faktisk noget! For mig.

    Det havde jeg bare glemt. Der er nemlig noget der slår mig, når jeg sådan kigger tilbage, og gransker mine skriv, sådan som jeg har gjort det de sidste dage. De sidste uger. Hold op, hvor siger jeg mange gange, at det gør mig helt skør-i-bolden-glad at have sådan et sted her. Af én eller anden grund, kom jeg pludselig til at glemme dét. For svaret på, hvorfor, er, at det giver mening for mig. For mig. Jeg kan ikke forklare helt hvorfor. Jeg kan ikke retfærdiggøre det med en plan, eller en model. Men det gør noget ved mig. Og så er det andet jo lige meget? Og pludselig er det hele simpelt igen.

    Med dét i bagagen er jeg klar på en ny uge. En ny uge, hvor jeg igen tør. Hvor jeg igen gør.

    Jeg er overvældet over, at I har lyst til at læse med.

    Bliv endelig ved. Så bliver jeg også ved..

    TAK ♡

  • COMING UP »

    Dét med de sociale medier...

    LÆS OGSÅ

    • Jeg ved det nu.. Det bliver jul igen år!
    • Ting jeg har lært om at blogge so far…
    • Feel good Fredagsfif

    Comments

    1. Trine says

      21. januar 2018 at 21:56

      Sender dig lige en tommel som vender op. Du er dygtig til det du gør.

      Besvar
      • Stay Strange says

        22. januar 2018 at 09:50

        Tak Trine! <3

        Besvar
    2. VenterPaaVinBlog says

      22. januar 2018 at 12:06

      Du kan sagtens bunde i orddybet, er jeg sikker på og kigge roligt ind i forlygterne på bilen – for det er dejligt at læse med (:

      – A

      Besvar
      • Stay Strange says

        22. januar 2018 at 14:56

        Tak. Virkelig! Tak. <3

        Besvar

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    August kom, og august gik. Jeg elsker den friske August kom, og august gik. 

Jeg elsker den friske start efter sommeren. Men i stedet for at sætte afsted med 1000 km / t, forsøgte jeg at have speederen halvt i bund for at nyde det sidste sommer lidt ekstra. Alt imens jeg skiftede sommertøjet ud med malertøj, planterne ud med stillinger, havde klaus i lejligheden, plantede altanen til og indtog et kontor så småt. Her på bagkant føler jeg mig bagud på anden dag i september. Men det er nok regningen og den evige balancegang; hvor findes det perfekt tempo, hvor jeg kommer afsted og ud over stepperne, mens jeg er til stedet og nyder lige nu samtidig? Jeg ved det ikke. Jeg arbejder på det, mens jeg arbejder på at komme i mål med kontoret. Snart. Men. Sikke mange ting der alligevel skete - i den tid august var her. 

Kontoret in the maling 🌪️

🚲🚲🚲

Altanen fra himlen. Og kuren mod min post-ferie-5.sals-klaus. 

Min farmor har strikket mig en top 🩶

Stiklinger løs. 

Hjemmekontoret anno august 2026. 

Altanlove!

Kan smage lag på lag-sæsonen. 

Kill them with kindness, siger de. Jeg siger: dette er mit modsvar til duerne på vores altan.

🎪💡

Har jeg nævnt, at jeg er en sucker for lister?..

.. og planter ? 

Tak til august for alt det du kom og var 🌱
    Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller repareret noget uden at ende med at føle mig enormt empowered af det. Jeg kan føle mig topfrustreret undervejs, men slutresultatet er altid, at jeg føler vores hjem og jeg selv er vokset - til at være mere og kunne mere end jeg troede. 

Så når jeg bygger på vores hjem, bliver det så håndgribeligt at de fleste rammer - fysiske og ikkefysiske - er modellerbare. Og i den proces formes jeg selv og min oplevelse af, hvad jeg selv kan også. Et lille opgør med ‘det kan man ikke’ eller ‘det skal man ikke’ og en hyldest til ‘jeg sætter mit spejl som jeg vil’ og ‘når jeg kan det her, gad vide hvad mere jeg kan, hvis jeg prøver.’ Og wauwsa det er en fed følelse! 
Og det var over and out fra lidt mandagsempowerment herfra ✨🫢
    Efter i årevis at have talt stolpe op og stolpe ne Efter i årevis at have talt stolpe op og stolpe ned om, at nøglen til at bo småt er at sortere ud og eje mindre, kan jeg ikke komme udenom det; 

vi mangler opbevaringsplads! 

.. til vores vinglas. For uanset hvordan vi vender og drejer det, vil vi have vinglas til en fest. Og de glas fylder. Så. Vi (ok særligt jeg) tænker på at hænge vores to Ivar-skabe op i gangen. Du ved, side om side, bare lige over gulvlisten, male dem og en topplade på. 

Spørgsmålet er bare, om jeg komplet ødelægger gangen, som i forvejen er ok smal. Hjælp og inputs er kæmpe velkommen 👇
    Jeg er en sucker for ærligt indhold. Alligevel har Jeg er en sucker for ærligt indhold. Alligevel har jeg simpelthen været så meget i tvivl om, om jeg kan lægge en video som denne op. Fordi det her var en lidt presset dag i selvstændigland, hvor momsen endnu hang over mit hoved, og jeg ikke anede, om min næste måneds løn var hjemme eller ej. Og jeg synes jeg lyder lidt spids. Men jeg gør det. For: Der er helt klart flere dage, hvor jeg kniber mig selv i armen over, at strik blev mit arbejde, end hvor jeg slår mig selv for panden over alt hvad der følger med at være selvstændig. Men sidstnævnte findes også. Og i dét lys deler jeg den her video. (En video hvor jeg apparently hellere ville snakke om ind-fra-højre-opgaverne der lige fyldte der end alt det der normalt fylder i mit arbejdsliv.)

For foruden at designe strik, skal strikkeopskrifterne også udregnes og formuleres (sværere end man tror). Der skal tages fotos og videoer og laves larm og  strategi. Og så har jeg slet ikke talt om nyhedsbreve, kundeservice og samarbejder med garnproducenter, garnforhandlere, teststrikkere og opstrikkere, økonomi og alt muligt andet. Der er 1000 hatte, og det er det jeg elsker - at jeg skal lidt af det hele. Og at alt skal tænkes fra alle vinkler. Jeg er helt vild med, så meget jeg lærer og vokser af det her arbejde! Og jeg forstår stadig ikke, at så mange mennesker faktisk strikker vores designs, at det er muligt!

Men hvis ikke jeg også er med til at sige de andre hatte højt, så kan jeg heller ikke tillade mig at himle med øjnene (det kan man aldrig - sorry, det var en dum dag!) over, at folk tror, at det kun findes en strikkehat i strikkebiksen. Og den snak og det billede af det selvstændige liv vil jeg så gerne blive bedre til at dele mere af. Og det var lige lovlig meget hattesnak - og snak generelt. Nu vil jeg.. rense vores nye kontor ned.. og forhåbentlig strikke bagefter 👋🤓😅
    Det viser sig, at jeg har taget langt flere billed Det viser sig, at jeg har taget langt flere billeder af planter end af gondoler i Venedig. Til mit forsvar har  jeg har været der før - for mange år siden. Så jeg kiggede mere op end ned denne gang. Til gengæld rejste vi med tog hjem derfra - modsat for 14(?) år siden. Og det gik så smooth, at jeg næsten har lyst til at tage tilbage igen snart; 

Togturen strakte sig over 2 dage og 3 tog:
Venedig - München (8 timer) 
(overnatning i München)
München - Hamborg (5,5 timer)
(30 mins skift)
Hamborg - Kbh H (6 timer) 

Jeg kan så mega godt lide tempoet, udsigten og luften der er ved at kunne rejse med tog. Særligt med børn. Desværre var vi for sent ude, (og klart også for sparsommelige) til at tage et nattog på den første strækning. (Vores dagstur fra Venedig-München kostede 750kr for os 4 mod de 3500kr en natkupé havde kostet). Men dagsturen kan også noget, fordi man kan kigge ud, spise mad imens, og gå ture i de uendeligt lange tog. Jeg kunne dog ønske mig endnu flere og billigere nattog i fødselsdagsgave. 

Ps. er der nogen der kan se, hvilket træ der står på altanen på den første video? For sådan ét er måske et mere realistisk ønske?🤞

Pps. Jeg kalder karrusellen her: ‘Venedigs vækst og vasketøj.’ 🎤
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in