At holde hviledag

Vidste du, at det står i de 10 bud, at man skal holde hviledagen hellig?
Det er faktisk nummer 3 ud af de 10, så hvis det er i prioriteret rækkefølge, må man mene at det i biblen rangerer som relativt vigtigt 🙂 Da jeg hørte det, følte jeg mig faktisk lidt lettet: Det giver mening, at man gennem mange mange år har anset det for virkelig vigtigt at holde fri engang i mellem. Og det gør mig lettet, at det i lyset deraf, ikke er mærkeligt at føle behov for at trække stikket. Mindst en gang om ugen.

I går havde jeg lidt af en mandag på en søndag. Jeg har før nævnt, at jeg sjældent føler en monday blues. Men havde i går været en mandag, så havde jeg klart kategoriseret den som blues’et. Jeg følte en mega trang til at trække stikket, sumpe rundt i nattøj og lade være med at kigge på mine liste over ting jeg godt gad. For i går gad jeg ikke lister. Jeg var ikke i dårligt humør (det stoppede fredag, heldigvis), men jeg var ør i hovede og hals, og følte at jeg ville blive syg, hvis ikke jeg trak stikket. Så det gjorde jeg. Sov til klokken 10.30, hyggede rundt i kimono, så tegneserier og… Jeg kan snart ikke huske, om jeg lavede andet, faktisk. Dagen sluttede jeg af med at se en hel film alene – mig, rittersport og et varmt tæppe.

Og da jeg vågnede her til morgen var skyerne lettet. I bogstaveligste forstand. Vi vågnede til den smukkeste solopgang over Nørrebros tage, og himlen var så klar, som den kun kan være når det er frostvejr. Jeg slog min ondt i halsen og hovedpine ned ved at gøre, som min krop gav besked på. Og det mindede mig om, hvor vigtigt det er (for mig) at have dage, hvor tiden er “hellig”. Helliget til at slappe af, til ikke at tjekke mails, til at fare rundt og lave alle mulige projekter eller tjekke ind her. (Men alligevel føler jeg trang til at undskylde, at jeg ikke skrev herinde i går! Undskyld!)

Jeg skal finde en måde at føle mig lidt foran, og ikke konstant bagud herinde. Finde ud af at forberede indlæg i bedre tid, sådan at jeg kan holde fri, uden at der bliver stilhed herinde. Helt ærligt har jeg altid tænkt, at det var priviligeret af dem som levede af deres interesser at sige at skellet mellem fritid og arbejde var svært. Ganske vidst ér dette blot min fritidsinteresse! Og jeg føler mig heldig over at have en interesse, som jeg har lyst til at dyrke rigtig meget. Priviligeret vel nærmest. Særligt over at I læser med!! Men med privilegier følger også et ansvar. Og det ansvar tager jeg meget alvorligt. Og dette ansvar gør ikke den svære balancegang mellem at holde fri og at “arbejde” herinde mindre. For det kan vel sammenlignes lidt med at gå til eksamen. Der er altid noget man liiiige kunne gøre for at være helt forberedt eller forbedre sit oplæg. Forskellen er bare, at herinde stopper det aldrig. Haha. Eller det bestemmer jeg jo selv. Men jeg VIL gerne udgive noget hver dag. Og det er mit eget valg! Men jeg er også min egen værste dommer, og der er ikke et semesterbreak i sigte. Så det må jeg lære at skabe for mig selv, så jeg kan slappe af en gang imellem.

Og hvor giver det god mening at kalde sådan en slapper-dag for en hviledag. For omend jeg ikke rigtig dyrker sport (jeg bor på 5., det er vel også en slags sport), så minder det mig om, hvordan man i idrættens verden altid skal hvile efter en træning. Hviledagene er lige så vigtige som træningsdagene, for ellers er kroppen ikke klar igen. Kroppen bygger sig stærkere, når den hviler efter en træning. På samme måde som mit hovede og mine fingre har også brug for en hviledag – for netop at komme stærkere tilbage de andre dage.

Så jeg skal øve mig i at holde mine hviledage hellige. Uden at have dårlig samvittighed.
Det tror jeg er vigtigt!