• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    Uncategorized · 29. november, 2017

    Spot on: messinglysestager og en lille hjemmestatus.

    Jeg er hjemme igen. Og altså, hvor er det OGSÅ dejligt.

    Lige før vi rejste hjem følte jeg mig slet ikke klar. Ikke klar til koldere temperaturer, til kortere dage, til hverdag eller til et liv med to-do’s. Men når så først jeg er på vej hjemad, så er det som om det altid vænner for mig. Så glæder jeg mig pludselig virkelig til at komme hjem. Helt vildt. Til at være i mit eget hjem til at føle mig helt hjemme, og til igen at gøre mit. I dette tilfælde gælder det bloggis og speciale-slutspurt.
    Særligt bloggen har jeg GODT nok glædet mig til at vende tilbage til.
    Men IH, hvor skal jeg lige komme mig over, at vi skal undvære hinanden lidt igen. At manden i husstanden tager på arbejde (mange timer) dagligt, og at jeg må aflevere min datter i vuggestue, så jeg kan skrive mit speciale færdigt. Det stikker ærlig talt lidt i mit hjerte. Jeg tror faktisk godt at pædagogerne kunne se, at jeg havde lidt svært ved at give slip i morges. Ikke fordi hun ikke kan lide det dernede. Tvært imod, faktisk. Men på sådan en ferie bliver det bare så tydeligt, at meningen med at lave sin egen familie jo er at være sammen. Lavet til at være et team, at være hinandens bedste venner, og til at bruge mest muligt tid sammen.

    Men lige nu er det ikke muligt at bruge al tid sammen. Det er dog kun for, at det KAN blive muligt igen; at jeg får afleveret specialet inden jul, så vi kan holde god og lang juleferie sammen. Så den står nu på 4 ugers hverdag før vi igen kan holde ferie. Juleferie i næsten 3 uger! Dét er dejligt at se frem til. Men i dag starter vi blødt; Den mindste af os har en kort, kort dag i vuggeren, mens jeg får lagt planer for de næste 4 uger, og min mand har (heldigvis) også en relativ kort dag.

    Da vi kom hjem i går eftermiddags, slog det mig virkelig, hvor tidligt mørkt det bliver. Så jeg har besluttet, at lysestager kommer til at have en stor plads på årets julegaveønskeseddel. I vores lejlighed på Mallorca var der simpelthen så mange fine messinglamper, og jeg er vendt hjem med en overbevisning om, at messing ejer jeg ikke nok af! Så messingstager kommer til at tage en stor del af pladsen på årets ønskeseddel! Se bare her:

    Jeg har for nylig opdaget, at Menu har lavet en ny lysestage til væggen. Og ALTSÅ, hvor er den dog fin! Dén skal på min ønskeseddel til jul. No doubt.

    Jeg har allede én af Hays væglysestager, men måske jeg skal tilføje en ekstra? Den her er jo så fin, slank og elegant.
    Alternativt skal jeg gå i en lidt mere vintage-retning, som med dem her?

    Jeg kunne altså også være lidt hooked på et lidt større grafisk ophæng, som dét her:

    Hvis lysene ikke er tændt i denne, så vil den blot ligne noget installationskunst. Og det er jeg faktisk ret vild med..

    Hvis vi snart får nogle hylder op, så skal den her klart også stå på listen..

    I går fik min datter (og mand – jep, de er virkelig blevet Gøg og Gokke af at være sammen så meget) slugt noget stearin, så dét med at have for mange stearinlys i børne(og mande)højde må jeg hellere gå lidt væk fra 😂

    Men altså, vi mangler alligevel hylder til opbevaring, så mon ikke også at disse lysestager kommer på listen? De er for smukke til ikke at stå der, synes jeg faktisk.. Se også lige denne her (som jeg har vist før, men det understreger jo bare, hvor fin den er!):

    Har I nogle (messing)lysestager i tankerne til de mørke måneder vi går i møde?

    Jeg er hjemme igen i det kolde og mørkere DK, men lige nu skinner solen mig i øjnene her på 5. sal, jeg har kaffe i min mave, og jeg er lige blevet ringet op med besked om, at min datter er vågen fra sin lur. Så jeg vil løbe ned og kramme hende igen!

    Det er måske skørt at sige, men dét her har jeg virkelig glædet mig til at komme hjem til: Denne lille hule!

    Hvordan ser jeres onsdag ud? Skinner solen på jer?

    Kærligst S

  • COMING UP »

    DIY simpel og spinkel julekrans

    LÆS OGSÅ

    • Fredagsfif og lidt om GT’s
    • Pynt påskebordet ?
    • Pauseskærm

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Hvert år tænker jeg ‘er det virkelig en god idé?’ Hvert år tænker jeg ‘er det virkelig en god idé?’ Men hvert år ender vi alligevel med at invitere hele vores familie op på 5. sal i vores (relativt) lille lejlighed. Fordi det betyder noget for mig. Og fordi jeg derfor insisterer på, at der er plads. Også selvom der kommer flere og flere børn 😅

Sidste år tænkte jeg ellers ‘det var så sidste gang’. 
Den tanke slog mig kort efter, vi satte alle folk (22? mennesker) ned, bød velkommen, skænkede maden op, tog vores egen mad, og opdagede at der ikke var plads til en eneste mere. Og vi var stadig 2 der stod op. Det endte med, at Jakob og jeg stod op indtil de første børn var løbet fra bordet..

Så.. i år skulle noget gøres anderledes, hvis der skulle være plads. Og jeg prøvede at skrive mentale noter til, hvad der virker (eller ikke virker) - efter min mening. 

De kommer her: 

- tæl gæsterne på forhånd. Og tæl dem mange gange. 1 fra eller til gør en stor forskel, så vær lige sikker 🥸

- del gæsterne op i børn/voksne, når du tæller. 

- placer dem efter mobilitet - de gamle får ryglæn- og armlæn-stolene, de unge eller sporty (den går ud til dig, svigermor), kan godt kravle ind på slagbænken, mens børnene i år sad på.. gulvet. 

- tænk i de møbler du har. 
Et år sad vi på kommoderne i stedet for bænke. I år lagde vi en dug over vores trækasse af et sofabord, så børnene kunne spise ved det - og sidde på gulvet omkring det. 

- er der mange børn, så giv børnene deres eget rum. I år gav vi dem faktisk to; vores sofarum/soveværelse - hvor de spiste, og børnenes værelse, hvor de legede med al legetøjet. Ikke fordi de ikke må være sammen med de voksne, men fordi mange børn jeg kender får hurtigere klaus 😅

- legetøj og pynt (så vidt muligt) ét sted. 
Både fordi; larm, og også fordi ingen gamle skal falde i pynt eller balloner på min vagt.

- Brug altan/loftsrum som køleskab / opbevaring af drikkevarer.

- tag en lufter. 
I min familie har vi altid gået en tur til familiefester. Og det har jeg holdt fast i, selvom der er lidt langt ned fra 5. sal, og det virkelig tager sin tid at får 20 mennesker ud af døren. Men. Lidt luft og et bes�
    .. lever af at designe strik. .. har aldrig haft .. lever af at designe strik. 

.. har aldrig haft en drøm om at blive designer. 

.. har altid haft en drøm om at være en ‘fri fugl’. 

.. har aldrig været mere rolig i mit arbejdsliv. 

.. slæber altid ustyrligt. 
Kan.ikke.pakke.småt. For hvad hvis der lige bød sig 2 min til at strikke eller læse eller skrive et par noter i mine 5 notesbøger? 

.. er kæmpe tidsoptimist. (Måske det hænger sammen?) 

.. øver mig i at blive mere tidsrealist. 

.. er mindre sikker på, hvordan de næste to år ser ud, end jeg har været de sidste 10 år..
    Men der er stor forskel på at være noget og at gør Men der er stor forskel på at være noget og at gøre noget. 

Den største kunst er dog at modellere opgaverne og måden jeg arbejder på til den jeg er. Så jeg trives bedst. Udvikler mig. Udfordrer mig selv. Og bliver ved med at have lyst og mod på det. 

Jeg har tænkt meget over forskellen på at vide, hvad man vil lave, og at vide, hvordan man gerne vil leve.

Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg strikker. Jeg designer. Jeg skriver opskrifter. Jeg driver en lille virksomhed.

Men hvordan jeg gerne vil arbejde, har jeg brugt længere tid på at finde ud af.

Hvor meget skal der være plads til fordybelse?
Hvor meget skal jeg egentlig arbejde?
Hvornår er en arbejdsdag god?
Og hvordan sørger jeg for, at det kreative bliver ved med at være den sjoveste del af arbejdet? 

Jeg er stadig i proces. 

Men en ting, jeg har fundet ud af er, at selvom proces kan føles frustrerende at være i, er det også den del af mit arbejde, jeg holder så mega meget af - at alt hele tiden kan modelleres. Både hvad jeg laver og hvordan jeg gør det.
    Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv e Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv er, hvor meta det er. Jeg er min egen ansatte og min egen chef. Og mit chef-jeg har vurderet at mit ansat-jeg trives bedst ved at komme ud og blive luftet hver dag, at have en ‘arbejdsplads’ som jeg kan lukke døren til og gå hjem fra. Et sted hvor momsen, møderne og det kreative fokus både kan slippes fri og parkeres. Og tænk engang. Pludselig ud af det blå blev vi prikket på skulderen og så snart malingen er tør og døren er sat i, så flytter vi ind på vores eget kontor; mit chef-jeg og mit ansat-jeg, og alt garnet 🐻
    For et par år siden var jeg sikker på, at vi skull For et par år siden var jeg sikker på, at vi skulle flytte.

Ikke fordi jeg ikke kunne lide vores hjem eller det at bo småt. Men fordi jeg pludselig - og meget overdøvende - begyndte at savne noget, vi ikke har: at kunne gå direkte ud i noget grønt.

Og så fik vi en altan. 

Den er ikke stor. Men den gav mig noget, jeg havde mere brug for, end jeg anede; Luft. Lys. Og overraskende meget himmel.

Jeg savner stadig det grønne. 
Og med min kærlighed til altanen, er det også blevet tydeligt for mig, hvor meget jeg elsker det grønne. Planterne. De små spirer. Alt det jeg kan få til at gro frem, og som gror frem helt af sig selv. Seriøst, det er jo magi!

Men jeg er meget bevidst om, at jeg måske ikke behøver det hele på én gang. Og at jeg prioriterer på vejen derhen:

Dét at bo småt og billigt blev ikke bare et vilkår, men et meget bevidst valg om at give os selv den frihed, som kommer med økonomisk frihed og tryghed - midt i at jeg prøvede noget ok shaky af; at bygge mit eget arbejdsliv op. 

Og den økonomiske ro der følger med det at bo småt heroppe på 5. sal, har været enormt afgørende for, at jeg har turde prøve mit frie arbejdsliv af på så mange måder:

Frihed til at arbejde på den måde, jeg gerne vil.
Frihed til at have børnene hjemme de første år.
Og også frihed til ikke hele tiden at skulle have mere. Men at tænke; hvad er det bedste liv for os. Lige nu. 

Og lige nu tænker jeg:
Vi bliver lidt endnu 🤍
    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in