• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    HJEMLIG INSPIRATION, indretning · 17. maj, 2021

    Jeg drømmer om et nyt hjem..

    .. eller det er faktisk ikke sandt. Jeg drømmer om et nyt, men gammelt hjem.
    Og en have. En have og og et ældre hus derpå.

    Gennem de sidste mange år har vi nemlig – mest i sjov, nu i alvor – kigget efter et nyt hjem. Vi har kigget efter huse, når vi har været ude at gå ture, kørt steder hen eller været på ferie. Og fælles for vores kiggeri har det vist sig, at vi ofte betages af boliger med ældre charme. Bindingsværk, ældre murermestervillaer eller huse med ældre karakter af anden art. Vi forsøger ikke at snævre os for meget ind, men samtidig er det dét, vi falder for hver gang. Foruden boligens alder og tidsmæssige charme, har særligt jeg også et par andre ting og sager, jeg kigger efter. Det er ikke krav eller faste tjeklister, men alligevel detaljer og karakteristika, som jeg gang på gang noterer mig, at mit øje falder for. Da jeg for et par uger siden delte, at vi så småt kigger os om efter et hus, blev jeg blæst helt bagover over, at så mange andre er i samme båd. Det gav mig lyst til at dele mere om processen. Ikke bare for at dele ud, men også fordi jeg også selv holder af at finde nogen at spare med. Og at konkretisere mine observationer og erfaringer undervejs tror jeg er sundt for mit fokus i jagten.

    Først og fremmest kigger jeg efter lyset i en bolig..

    Jeg har i løbet af mit liv boet 6 forskellige steder. Det er måske ikke så meget, men jeg har alligevel samlet mig lidt empiri om, hvordan jeg trives i forskellige ‘settings’. Eksempelvis har jeg boet i en stuelejlighed på Islandsbrygge, hvor jeg knap kunne se himlen, stod jeg på tæer i vindueskarmen. (Gårdene var smalle og jeg boede lige ud til skraldespandene.) Her, hvor vi bor nu, er mere end halvdelen af vores vinduer fyldt af himmel, når vi kigger ud. Og under himlen kan jeg se hustage. Udsigt betyder noget.  Men lyset betyder endnu mere; På Islandsbrygge havde jeg en følelse af at bo i et musehul (vist nok min bedstefars formulering efter et besøg der). På Nørrebro har jeg en følelse af at bo på en bjergtop. Lyset giver mig energi og udsigten perspektiv. Jeg håber aldrig, at jeg igen skal leve uden.

    Og med lyset kommer luften..

    For selvom lyset, som strømmer ind ad vinduerne, betyder meget, så betyder det også noget, at der er noget luft og højde i rummene at lyse op. Vi har relativt højt til loftet herhjemme nu, og det betyder virkelig meget for den rummelige fornemmelse. En hel del af min familie er høje (2m er nærmest gennemsnittet i mandehøjde). Men derudover gør de ekstra m3 også noget for indretningen. Var det ikke for den høje lofthøjde, havde jeg eksempelvis ikke på samme måde kunne indrette i højden på børnenes værelse. Det er intet krav, at der er helt lige så højt til loftet som vi har nu, men form for højt til loftet er en drøm.

    Et hjem med originale detaljer..

    Beskrivelsen “ældre charme” kan måske virke lidt fluffy. Og jeg har dog også selv haft lidt svært ved at håndgribeliggøre det, når jeg har skulle sætte ord på. Men gennem de sidste måneder er det gået op for mig, at jeg eksempelvis kigger efter originale gulve, originale døre og originale trapper (skulle der være dette). Derudover har det været en stor fornøjelse at følge med i Signe Wennebergs jagt efter et nyt, gammelt, bevaringsværdigt hus. Her har hun eksempelvis listet en hel række af detaljer op, som man med fordel kan kigge efter, hvis man drømmer om ældre, velbevarede boliger.

    En have med samme historie..

    Det er dog ikke kun huset jeg drømmer om. Det står nok de fleste klart, som har hørt mig pippe om et hus. Det er helt klart lige så meget haven. Og den ældre historie drømmer jeg meget om også vil høre med til den have, vi en dag forhåbentlig finder. Jeg drømmer om træer, som kan give skygge og måske endda frugter. Jeg var 8 år da mine forældre anlagde deres grund til en have fra bunden: Det er mere end 20 år siden nu, og den er fin og høj, haven. Men det har taget tid. Lang tid. En have med allerede voksne planter vil forhåbentlig bidrage til kroge i haven, så jeg  her kan indrette udendørs rum. Og ikke mindst, så min iver efter en grøn og frodig plet kan gå i opfyldelse så snart, vi en dag flytter ind..

    Hvor jeg dog håber (og drømmer.. I know)..

    Photo credit; DEAR DESIGNER’S BLOG

    // Sarah
  • COMING UP »

    DIY: Stearinlys.. af rester

    LÆS OGSÅ

    • Selvvandende urtepotter til krydderurter
    • Inspiration til småopbevaring
    • DIY: Hylde med fliser

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Men der er stor forskel på at være noget og at gør Men der er stor forskel på at være noget og at gøre noget. 

Den største kunst er dog at modellere opgaverne og måden jeg arbejder på til den jeg er. Så jeg trives bedst. Udvikler mig. Udfordrer mig selv. Og bliver ved med at have lyst og mod på det. 

Jeg har tænkt meget over forskellen på at vide, hvad man vil lave, og at vide, hvordan man gerne vil leve.

Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg strikker. Jeg designer. Jeg skriver opskrifter. Jeg driver en lille virksomhed.

Men hvordan jeg gerne vil arbejde, har jeg brugt længere tid på at finde ud af.

Hvor meget skal der være plads til fordybelse?
Hvor meget skal jeg egentlig arbejde?
Hvornår er en arbejdsdag god?
Og hvordan sørger jeg for, at det kreative bliver ved med at være den sjoveste del af arbejdet? 

Jeg er stadig i proces. 

Men en ting, jeg har fundet ud af er, at selvom proces kan føles frustrerende at være i, er det også den del af mit arbejde, jeg holder så mega meget af - at alt hele tiden kan modelleres. Både hvad jeg laver og hvordan jeg gør det.
    Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv e Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv er, hvor meta det er. Jeg er min egen ansatte og min egen chef. Og mit chef-jeg har vurderet at mit ansat-jeg trives bedst ved at komme ud og blive luftet hver dag, at have en ‘arbejdsplads’ som jeg kan lukke døren til og gå hjem fra. Et sted hvor momsen, møderne og det kreative fokus både kan slippes fri og parkeres. Og tænk engang. Pludselig ud af det blå blev vi prikket på skulderen og så snart malingen er tør og døren er sat i, så flytter vi ind på vores eget kontor; mit chef-jeg og mit ansat-jeg, og alt garnet 🐻
    For et par år siden var jeg sikker på, at vi skull For et par år siden var jeg sikker på, at vi skulle flytte.

Ikke fordi jeg ikke kunne lide vores hjem eller det at bo småt. Men fordi jeg pludselig - og meget overdøvende - begyndte at savne noget, vi ikke har: at kunne gå direkte ud i noget grønt.

Og så fik vi en altan. 

Den er ikke stor. Men den gav mig noget, jeg havde mere brug for, end jeg anede; Luft. Lys. Og overraskende meget himmel.

Jeg savner stadig det grønne. 
Og med min kærlighed til altanen, er det også blevet tydeligt for mig, hvor meget jeg elsker det grønne. Planterne. De små spirer. Alt det jeg kan få til at gro frem, og som gror frem helt af sig selv. Seriøst, det er jo magi!

Men jeg er meget bevidst om, at jeg måske ikke behøver det hele på én gang. Og at jeg prioriterer på vejen derhen:

Dét at bo småt og billigt blev ikke bare et vilkår, men et meget bevidst valg om at give os selv den frihed, som kommer med økonomisk frihed og tryghed - midt i at jeg prøvede noget ok shaky af; at bygge mit eget arbejdsliv op. 

Og den økonomiske ro der følger med det at bo småt heroppe på 5. sal, har været enormt afgørende for, at jeg har turde prøve mit frie arbejdsliv af på så mange måder:

Frihed til at arbejde på den måde, jeg gerne vil.
Frihed til at have børnene hjemme de første år.
Og også frihed til ikke hele tiden at skulle have mere. Men at tænke; hvad er det bedste liv for os. Lige nu. 

Og lige nu tænker jeg:
Vi bliver lidt endnu 🤍
    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    August kom, og august gik. Jeg elsker den friske August kom, og august gik. 

Jeg elsker den friske start efter sommeren. Men i stedet for at sætte afsted med 1000 km / t, forsøgte jeg at have speederen halvt i bund for at nyde det sidste sommer lidt ekstra. Alt imens jeg skiftede sommertøjet ud med malertøj, planterne ud med stillinger, havde klaus i lejligheden, plantede altanen til og indtog et kontor så småt. Her på bagkant føler jeg mig bagud på anden dag i september. Men det er nok regningen og den evige balancegang; hvor findes det perfekt tempo, hvor jeg kommer afsted og ud over stepperne, mens jeg er til stedet og nyder lige nu samtidig? Jeg ved det ikke. Jeg arbejder på det, mens jeg arbejder på at komme i mål med kontoret. Snart. Men. Sikke mange ting der alligevel skete - i den tid august var her. 

Kontoret in the maling 🌪️

🚲🚲🚲

Altanen fra himlen. Og kuren mod min post-ferie-5.sals-klaus. 

Min farmor har strikket mig en top 🩶

Stiklinger løs. 

Hjemmekontoret anno august 2026. 

Altanlove!

Kan smage lag på lag-sæsonen. 

Kill them with kindness, siger de. Jeg siger: dette er mit modsvar til duerne på vores altan.

🎪💡

Har jeg nævnt, at jeg er en sucker for lister?..

.. og planter ? 

Tak til august for alt det du kom og var 🌱
    Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller repareret noget uden at ende med at føle mig enormt empowered af det. Jeg kan føle mig topfrustreret undervejs, men slutresultatet er altid, at jeg føler vores hjem og jeg selv er vokset - til at være mere og kunne mere end jeg troede. 

Så når jeg bygger på vores hjem, bliver det så håndgribeligt at de fleste rammer - fysiske og ikkefysiske - er modellerbare. Og i den proces formes jeg selv og min oplevelse af, hvad jeg selv kan også. Et lille opgør med ‘det kan man ikke’ eller ‘det skal man ikke’ og en hyldest til ‘jeg sætter mit spejl som jeg vil’ og ‘når jeg kan det her, gad vide hvad mere jeg kan, hvis jeg prøver.’ Og wauwsa det er en fed følelse! 
Og det var over and out fra lidt mandagsempowerment herfra ✨🫢
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in