• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    HJEMLIG INSPIRATION, indretning, Minimalisme · 7. maj, 2020

    Hjemme ved hjem

    Vi er hjemme igen. For en stund. Og selvom jeg allerede lidt savner sandkasselivet på mine børns vegne, så nyder jeg virkelig også at være hjemme. I vores. Vores lille lejlighed, som er vores. Vores hjem. Jeg har faktisk slet ikke lyst til at gå i seng her til aften. Jeg vil bare lige sidde og snuse mit hjem ind. Og det fik mig sådan til at tænke på, hvad det mon er, jeg elsker sådan ved vores hjem. For der er virkelig også meget jeg elsker ved sommerhuset. Men hvad mon det er, der gør lejligheden lige netop til dét hjem, jeg føler mig så hjemme i. Her er de ting, jeg kan komme i tanke om på en sen, lidt træt aften:

    Historien..
    • Først og fremmest er det for mig mest af alt alle minderne, og alt som hænger ved hjemmet, som gør det til vores. Det første jeg plejer at gøre, når jeg er flyttet ind et nyt sted er at fylde det med de mennesker, jeg holder af. For hvis de har været der, er de en del af lejlighedens historie. Og dermed er lejligheden et skridt tættere på at være et hjem. For dén slags tager tid for mig; at føle mig hjemme et sted. Men at se børnene stryge ind og føle sig hjemme, fordi de kan huske hvor alt er, og hvordan man lever her. Dét er klart en kæmpe hjemme-ting for mig.
    Den lille størrelse..
    • Det er sjovt, for det er jo også rart, at der er lidt ekstra plads i sommerhuset. Men det er faktisk mest den udendørs plads, som betyder noget for mig i hverdagen i sommerhusland.  Jeg elsker at vi er tættere herhjemme – og ikke mindst, at der er mindre at rydde op. Læs hele min store kærlighedserklæring til at bo småt her.
    Alting har en plads..
    • Dét der i høj grad mangler for mig i sommerhuset er, at ting har en plads. Men dét at lejligheden herhjemme er indrettet til vores behov, vores vaner og vores fysiske ejendele gør, at jeg på 1, 2, 3 kan pakke ud og være ‘på plads’. Selv efter 2,5 uge i sommerhuset følte jeg ikke, at vi var på plads. Og jeg mistænker, at dét hænger uløseligt sammen med, at vi ikke har indrettet os sådan, at vi har faste pladser til vores ting. At alting har en plads gør også, at tingene roder mindre. Særligt når nu der dér er lidt mere plads rent faktisk at rode på..
    Alting er valgt til – alt andet er valgt fra..
    • Herhjemme er alle ting vores. Alting er noget, vi aktivt har valgt at eje. Alt andet har vi faktisk valgt fra. Og skilt os af med. Og selvom jeg er af den overbevisning, at det vigtigste ved et hjem er immaterielt, så betyder det mere for mig (end jeg helt vil indrømme) at være omringet af egne ting. Ting som jeg (sammen med min mand, jo jo) aktivt har valgt, holder af, har en historie med eller har sat mit præg på. (Det meste af vores hjem er jo hjemmelavet. Se bare her og her.)
    Maskinerne..
    • Og for igen at modsige mig selv helt og aldeles, så vil jeg lige fremhæve særligt én materiel ting, som får mig til at føle mig ekstra hjemme; maskinerne. Vaskemaskinen, opvaskemaskinen og kaffemaskinen. Apparater som jeg, før vi flyttede til denne lejlighed, ikke kunne se noget stort behov for. I dag findes der nærmest ingen mere hjemlig lyd end at høre vaskemaskinen køre for fulde drøn. Ha! For ikke at forglemme duften af kaffe fra kaffemaskinen.
    Lyset..
    • Det vi ikke har i have herhjemme i lejligheden, det har vi i lys. For hvis der er noget, som vores 5.sals lejlighed kan, så er det at suge lys ind ad de høje vinduer. Og jeg ELSKER det. Faktisk kan jeg helt ægte bekymre mig om, om jeg nogensinde kan finde samme slags fortryllende lys andre steder, skulle vi en dag flytte? Lyset forstærkes givetvis ved, at vi bor meget lyst indrettet (igen modsat sommerhuset), men ikke desto mindre holder jeg dobbelt af det, når jeg har måtte undvære det lidt.

    ..Og ja, det er nok det aller bedste ved et hjem; at jeg sætter ekstra meget pris på det, når jeg er hjemme igen, fordi jeg sådan har savnet det <3

    Hvad gør et hjem til et hjem for jer?

    Kærligst S

  • COMING UP »

    En farvepalette til et sommerhus

    LÆS OGSÅ

    • Tid til grøn (maling). Igen.
    • Ønsker til en minimalistisk efterårsgarderobe…
    • Om at sige farvel til ting…

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Men der er stor forskel på at være noget og at gør Men der er stor forskel på at være noget og at gøre noget. 

Den største kunst er dog at modellere opgaverne og måden jeg arbejder på til den jeg er. Så jeg trives bedst. Udvikler mig. Udfordrer mig selv. Og bliver ved med at have lyst og mod på det. 

Jeg har tænkt meget over forskellen på at vide, hvad man vil lave, og at vide, hvordan man gerne vil leve.

Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg strikker. Jeg designer. Jeg skriver opskrifter. Jeg driver en lille virksomhed.

Men hvordan jeg gerne vil arbejde, har jeg brugt længere tid på at finde ud af.

Hvor meget skal der være plads til fordybelse?
Hvor meget skal jeg egentlig arbejde?
Hvornår er en arbejdsdag god?
Og hvordan sørger jeg for, at det kreative bliver ved med at være den sjoveste del af arbejdet? 

Jeg er stadig i proces. 

Men en ting, jeg har fundet ud af er, at selvom proces kan føles frustrerende at være i, er det også den del af mit arbejde, jeg holder så mega meget af - at alt hele tiden kan modelleres. Både hvad jeg laver og hvordan jeg gør det.
    Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv e Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv er, hvor meta det er. Jeg er min egen ansatte og min egen chef. Og mit chef-jeg har vurderet at mit ansat-jeg trives bedst ved at komme ud og blive luftet hver dag, at have en ‘arbejdsplads’ som jeg kan lukke døren til og gå hjem fra. Et sted hvor momsen, møderne og det kreative fokus både kan slippes fri og parkeres. Og tænk engang. Pludselig ud af det blå blev vi prikket på skulderen og så snart malingen er tør og døren er sat i, så flytter vi ind på vores eget kontor; mit chef-jeg og mit ansat-jeg, og alt garnet 🐻
    For et par år siden var jeg sikker på, at vi skull For et par år siden var jeg sikker på, at vi skulle flytte.

Ikke fordi jeg ikke kunne lide vores hjem eller det at bo småt. Men fordi jeg pludselig - og meget overdøvende - begyndte at savne noget, vi ikke har: at kunne gå direkte ud i noget grønt.

Og så fik vi en altan. 

Den er ikke stor. Men den gav mig noget, jeg havde mere brug for, end jeg anede; Luft. Lys. Og overraskende meget himmel.

Jeg savner stadig det grønne. 
Og med min kærlighed til altanen, er det også blevet tydeligt for mig, hvor meget jeg elsker det grønne. Planterne. De små spirer. Alt det jeg kan få til at gro frem, og som gror frem helt af sig selv. Seriøst, det er jo magi!

Men jeg er meget bevidst om, at jeg måske ikke behøver det hele på én gang. Og at jeg prioriterer på vejen derhen:

Dét at bo småt og billigt blev ikke bare et vilkår, men et meget bevidst valg om at give os selv den frihed, som kommer med økonomisk frihed og tryghed - midt i at jeg prøvede noget ok shaky af; at bygge mit eget arbejdsliv op. 

Og den økonomiske ro der følger med det at bo småt heroppe på 5. sal, har været enormt afgørende for, at jeg har turde prøve mit frie arbejdsliv af på så mange måder:

Frihed til at arbejde på den måde, jeg gerne vil.
Frihed til at have børnene hjemme de første år.
Og også frihed til ikke hele tiden at skulle have mere. Men at tænke; hvad er det bedste liv for os. Lige nu. 

Og lige nu tænker jeg:
Vi bliver lidt endnu 🤍
    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    August kom, og august gik. Jeg elsker den friske August kom, og august gik. 

Jeg elsker den friske start efter sommeren. Men i stedet for at sætte afsted med 1000 km / t, forsøgte jeg at have speederen halvt i bund for at nyde det sidste sommer lidt ekstra. Alt imens jeg skiftede sommertøjet ud med malertøj, planterne ud med stillinger, havde klaus i lejligheden, plantede altanen til og indtog et kontor så småt. Her på bagkant føler jeg mig bagud på anden dag i september. Men det er nok regningen og den evige balancegang; hvor findes det perfekt tempo, hvor jeg kommer afsted og ud over stepperne, mens jeg er til stedet og nyder lige nu samtidig? Jeg ved det ikke. Jeg arbejder på det, mens jeg arbejder på at komme i mål med kontoret. Snart. Men. Sikke mange ting der alligevel skete - i den tid august var her. 

Kontoret in the maling 🌪️

🚲🚲🚲

Altanen fra himlen. Og kuren mod min post-ferie-5.sals-klaus. 

Min farmor har strikket mig en top 🩶

Stiklinger løs. 

Hjemmekontoret anno august 2026. 

Altanlove!

Kan smage lag på lag-sæsonen. 

Kill them with kindness, siger de. Jeg siger: dette er mit modsvar til duerne på vores altan.

🎪💡

Har jeg nævnt, at jeg er en sucker for lister?..

.. og planter ? 

Tak til august for alt det du kom og var 🌱
    Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller repareret noget uden at ende med at føle mig enormt empowered af det. Jeg kan føle mig topfrustreret undervejs, men slutresultatet er altid, at jeg føler vores hjem og jeg selv er vokset - til at være mere og kunne mere end jeg troede. 

Så når jeg bygger på vores hjem, bliver det så håndgribeligt at de fleste rammer - fysiske og ikkefysiske - er modellerbare. Og i den proces formes jeg selv og min oplevelse af, hvad jeg selv kan også. Et lille opgør med ‘det kan man ikke’ eller ‘det skal man ikke’ og en hyldest til ‘jeg sætter mit spejl som jeg vil’ og ‘når jeg kan det her, gad vide hvad mere jeg kan, hvis jeg prøver.’ Og wauwsa det er en fed følelse! 
Og det var over and out fra lidt mandagsempowerment herfra ✨🫢
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in