Hej igen!
Det var ikke længe jeg alligevel kunne holde mig væk, hva?
Ej, jeg har snydt lidt – i ægte tv-køkken-stil. Jeg sidder her torsdag aften og får fyret et par indlæg af, som jeg indstiller til at blive udgivet lidt spredt ud over de næste dage. Bare fordi jeg ikke kan lade være, og tror på at jeg lettere kan slappe af, hvis jeg får afløb for nogle af de ting jeg havde på tegnebrættet for bloggen samtidig 😁
Jeg vil egentlig bare kort vise jer, hvordan jeg har pakket mine adventsgaver ind. Måske nogle af jer har/kommer til at købe nogle adventsgaver på black friday?
Det eneste jeg har brugt er:
- Enkelt (brunt) indpakningspapir
- Dekorationstape (med mønster)
- En saks
Sådan gjorde jeg:
- Først og fremmest pakkede jeg gaverne ind i gavepapiret 🙊 😅
- Dernæst satte jeg to stykker tape sammen som lys (jeg lavede både zig-zag-mønster og firkantet mønster ud af den type tape jeg havde liggende i skuffen).
- Herefter tegnede jeg en sort streg som væge til lyset…
- … og klippede et stykke tape i en lille flamme-form, som jeg placerede i forlængelse af vægen.
Jeg forestiller mig, at indpakningsidéen også kan bruges til julegaver. Måske tapen her kan være formet som en stjerne, et juletræ eller andet julet? ✨🌲
Gad vide hvad I skal bruge jeres weekend på?
Rigtig god (black)friday til jer!
Skriv et svar