Jeg har de sidste dage fanget mig selv i at tĂŠnke “okay, nu skal du ogsĂ„ finde lidt mindre happy-clappy emner frem”. SĂ„ i gĂ„r startede jeg faktisk dette indlĂŠg op, men kunne ikke finde pĂ„ noget som helst andet end at rĂ„be ‘hurra, hvor har vi det dejligt!’, og lagde (derfor?) indlĂŠgget vĂŠk igen.
Men sĂ„ var det, at jeg vĂ„gnede op uden stemme og med en forkĂžlelse. Og Ăžrhed i hovedet. Og jo, det er da lidt trĂŠls, men faktisk ikke mere trĂŠls end, at jeg nĂŠsten ikke kan fĂ„ det over mine lĂŠber at sige ordet “trĂŠls”. Og nĂ„r jeg ikke sukker over (smĂ„)sygdom, sĂ„ ved jeg altsĂ„, at jeg har det godt! (Jeg plejer ikke at holde mig tilbage fra at sukke over noget, som kan give en lille smule ekstra medlidenhed, men sukkene gemmer jeg til en anden god gang. For.. )
Jeg har jo mine to omkring mig dagen lang! Jeg kan mĂŠrke i mine kinder, at jeg har vĂŠret udenfor hele dagen. Jeg har i dag drukket to af verdens bedste kopper kaffe + en chokoladecroissant, som jeg aldrig har smagt magen til! PĂ„ den gode mĂ„de. Min datter har i dag selv givet tegn til, at hun altsĂ„ var trĂŠt (og ikke sulten som vi troede), og har derpĂ„ lagt sig til at sov. Samme seance udspillede sig bĂ„de til eftermiddag og her til aften. (Jeg kan seriĂžst ikke fĂ„ hĂŠnderne ned over Tegn til Tale). Og som det sidste (men ikke mindste), sĂ„ sidder jeg i skrivende stund med en skĂ„l pistacienĂždder, en kold bajer OG et koldt glas cola foran mig. Jeg ville ĂŠrlig talt vĂŠre et skarn, hvis jeg klagede!? SĂ„dan fĂžles det i hvertfald. SĂ„ jeg lader vĂŠre! đ
NĂ„r dĂ©t er sagt, sĂ„ er der (naturligivis) nogle (smĂ„)ting jeg gĂ„r og tĂŠnker lidt over herned i varmen. Det er slet ikke klager. Nogle af dem helt tvĂŠrt imod. Men dem der mĂ„ske kan lyde som klager, er nĂŠrmere noget jeg… undres over… Bare fordi; Ă©t eller andet skal jeg jo tĂŠnke over hernede pĂ„ min afslapningsferie!
Mine tanker lyder nogenlunde sĂ„dan her:Â
- HVEM (ved deres sunde fornuft) sÊtter to almindelige boksmadrasser sammen som én dobbeltseng?
Jeg forstÄr det IKKE! Jo, altsÄ, hvis man sÊtter strips (eller lignende) om benene, sÄ de ikke kan glide fra hinanden OG samtidig lÊgger en topmadras henover revnen. SÄ ok. Det kunne lige sÄ godt vÊre en dobbeltseng sÄ. Men dét der med at sÊtte to enkelte madrasser ved siden af hinanden. Og sÄ bare gÄ derfra og lade som om det sÄ er en dobbeltseng. Den gÄr ikke. Mig snyder du ikke! De glider jo fra hinanden! Hvis man vil kysse sin mand godnat, hvis man bare ligger stille og sover, eller hvis man har en baby som elsker at sove revnen. Det giver ikke mening. Jeg lukker jo ikke et Þje i frygt for, at hun falder NED i revnen og lander pÄ det hÄrde stengulv! Stop det. Og lav en ordentlig familie/Êgteparseng, som man kan ligge i ske med hinanden uden at lande pÄ gulvet. - AltsÄ, hvor er spaniere dog sÞde ved bÞrn!
Jep, det var bare en konstatering! Flyveture, busture og kÞer er blevet meget sjovere af al den babyunderholdning og digge-digge-digge. - Hvorfor findes der ikke (alle steder) lige sÄ store kopper kaffe som her?
SeriĂžst, jeg ville ikke kunne spise sĂ„ stor en skĂ„l suppe, som den skĂ„l kaffe jeg fĂ„r serveret hver morgen pĂ„ stranden. Kaffen drikker jeg dog op! - Hvordan kan det vĂŠre, at ens dankort lige pludselig ikke har samme ‘begrĂŠnsning’ (for nogen af os) ift. at kĂžbe tĂžj – sĂ„ SNART det kommer tĂžj til vores pige?
Jeg har altid grint lidt i skĂŠgget over de dĂ©r forĂŠldre, som ikke kan stoppe med at kĂžbe ting til deres bĂžrn. “De kompenserer klart for Ă©t eller andet!” har jeg tĂŠnkt. Jo jo, det kan da godt vĂŠre! Det kan ogsĂ„ ikke vĂŠre?! For har du lige SET det sĂžde tĂžj man kan fĂ„ i ministĂžrrelse (sĂŠrligt i spanske mĂŠrker)? Og jeg vi vil gerne gĂ„ pĂ„ tvĂŠrs af byen for at fĂ„ fingre i det! Jeg kom i dag hjem med to fulde poser tĂžj til min datter, og ikke en eneste ting til mig selv. (Zara og Mango, stop med at lav sĂ„ sĂždt tĂžj. Eller nej, bliv ved!) - Og sĂ„ tĂŠnker jeg lidt over, hvor svĂŠrt det er at sig i passagersĂŠdet, nĂ„r man er vant til at sidde pĂ„ fĂžrersĂŠdet. Vi har lejet en bil i dag, men ikke kun i den forstand..
Jeg tĂŠnker lidt over, at vĂŠre den der til daglig ‘kĂžrer rĂŠset’ derhjemme. ForstĂ„et pĂ„ den mĂ„de, at det, pĂ„ grunde af min mands arbejde, er mig der som oftest henter og bringer, og mig der har flest timer med vores datter og i hjemmet. Og sĂ„ sker der altsĂ„ noget med mig, nĂ„r det bliver ferie. Jeg vĂ„gner som i morges, og min krop siger lidt stop.. “Stop, slap af, og sĂŠt dig pĂ„ passagersĂŠdet. Der er anden som ogsĂ„ kan sidde pĂ„ fĂžrersĂŠdet! SĂ„ giv lige plads, og take a chill pill (i Ăžvrigt)!”
SÄ med dét in mente kommer jeg nok til at holde lidt ferie herindefra ogsÄ. Selvom jeg havde svoret ikke at gÞre det. For jeg synes jo her er sÄ dejligt og rart, og sjovt! Men min krop kalder, og jeg tror det er godt sÄdan at nÄ at koble helt 100% fra. Jeg kan faktisk ikke finde pÄ et bedre sted eller bedre selskab at gÞre det i.
Jeg har dog planlagt et par indlÊg, som kommer dryppende (spoiler: den varslede adventsindpakning og dÞrkrans). Men ud over dét, sÄ tror jeg sÞrme at jeg giver slip. Bare lidt.
Om ikke andet sĂ„ ses vi ‘pĂ„ den anden side’, nĂ„r vi i midten af nĂŠste uge er hjemme igen!
Adios Amigos!
Og rigtig god black friday (lige om et Ăžjeblik) til jer!
Mon nogen af jer sidder oppe og venter?
NĂ„r glasset fĂžles halvt tomt
VĂŠrd at huske fra fĂžrste kapitel af coronakrisen?
NĂ„r en fredag fĂžles som en mandag
Skriv et svar