7 grunde til, at jeg elsker at strikke

Jeg har før skrevet et indlæg med 7 grunde til, at jeg elsker at bo småt og en kærlighedserklæring til DIY’s. Og i denne weekend, hvor vejret er slået om til noget næsten efterårslignende, synes jeg, at det er helt på sin plads at udgive en kærlighedserklæring til strikkeriet. Jeg har før i glimt skrevet lidt om min kærlighed til håndværket på instagram. (Se bare her og her.) Men NU er det virkelig på tide at dedikere et helt indlæg til strikkekunsten. Jeg elsker nemlig at strikke!

7 grunde til, at jeg elsker at strikke

Det er meditativt og produktiv på én og samme gang.

Det er ikke for sjov, at jeg er flittig bruger af hashtagget #knittingismyyoga ovre på instagram.
Det tester min tålmodighed.

Jeg er sådan én, som godt kunne trænge til at træne min tålmodighed. Særligt hvis jeg har fået en idé, som jeg selv (eller dem omkring mig) kan udføre. Når dette er tilfældet, ja, så måtte det gerne være sket i går. Sådan kan det ikke være med strikning. Det tager den tid, det tager. Omend jeg da også har siddet oppe til sent for at blive færdig med noget. Mange gange(!) Men træningen af ting-tager-tid-musklen, som strikning konstant udfordrer, tror jeg er sund!
Jeg kan gøre andet imens.. men ikke meget.

For det første er det lidt et must, at jeg sidder ned, når jeg strikker. Alene dér er jeg en fan. Ha. Men samtidig med, at jeg skal sidde stille, kan jeg også foretage mig andre afslappende ting.. Jeg kan eksempelvis kan være med i en samtale eller se en film. Og at strikkeriet på den måde er dybt forbundet med afslapning, er et kæmpe plus ved håndværket.
Med strik øver jeg mig på noget, som jeg i udgangspunktet ikke er så god til.

Det falder mig ikke lige for at nørkle så længe med én ting. At spole tilbage, hvis noget går galt, eller at gøre noget som tager længere tid på den måde. Derfor tror jeg, at det er sundt for mig. Dét man øver sig på, kan man virkelig godt blive rimelig god til. Og i relation dertil;
Strikkeriet minder mig om, at alt ikke er perfekt. Men at ting, jeg producerer, kan være virkelig flot. Til trods for at det er lavet af fejlbarlige mig.
I hjemmestik vil der være fejl. Små fejl, og ting som jeg ofte blot retter op på. Helt ned til ubetydelige fejl, som går væk i vask.. Men øvelsen i, at så længe jeg gør mig umage (og nyder processen), så er det helt okay. Og at elske noget jeg selv har lavet – til trods for småfejl – er noget af dét, jeg har taget aller mest med videre i andre aspekter af livet fra strikning: At lære at kunne se på dét der kommer fra mine hænder med dyb tilfredsstillelse.
Jeg er en del af noget større.
I generationer efter generationer har kvinderne strikket.. og strikket. Det lyder måske kønspolitisk ukorrekt, men sådan er det. Og strikkeriets historiske aspekt får mig på en helt særlig måde til at føle mig som en del af en tradition. En stolt tradition.
At kunne tale med generationerne forud for mig om at strikke, er derigennem noget af det bedste jeg ved.
At udveksle idéer, tricks og teknikker. At spørge til råds. At forsøge at regne den ud sammen. At samles om et elsket håndværk med dem jeg elsker. Dét er det aller største gave ved at strikke.