• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    Ikke-kategoriseret, indretning, Minimalisme, Tirsdagens tip · 3. marts, 2020

    Mit bedste tip til orden

    Først og fremmest må jeg altså lige start med at sige, at jeg lidt føler mig som en snyder ved at komme med det her tip. Fordi: Alle og enhver, som har sat sin fod i mit hjem ved, at der ikke altid er orden. LANGT fra. Jeg kunne let give de to små børn og den begrænsede m2-plads skylden. Men det ville ikke være fair. Jeg skal virkelig anstrenge mig for at holde orden. Selv før der blev lidt tætbeboet på grund af alle de små hoveder, jeg har født. Men måske netop derfor er tippet berettiget? Fordi jeg syens, at det virkelig har gjort en forskel i forhold til min følelse af at kunne holde orden. For det meste i al fald. Jeg taler om én helt banebrydende ordenstanke – foruden naturligvis den helt grundlæggende om kun at eje, hvad jeg virkelig holder af, og skille mig af med resten. Den omtalte ordenstanke stammer fra samme omgang, altså Marie Kondo-omgangen, og har gjort det ca. 30 gange lettere for mig at holde nogenlunde orden og ro på sagerne. Og det er dét tip, jeg i dag vil give videre..

    Tirsdagens (ordens)tip lyder: Alle ting skal have en plads. Og kun én.

    Måske nogle vil synes, at det er indlysende. For mig ændrede det virkelig min ‘ryd op’-tankegang, fordi opgaven ikke længere var en daglig én af slagsen, men derimod én gang, hvor jeg skulle finde en plads til mine ting. Og oprydningen i hverdagen føles derefter lidt mere som at ‘lægge på plads’ frem for at rydde op.. Simpelthen fordi jeg ved, hvor jeg skal gøre af alle sagerne!? Pludselig blev det så indlysende for mig, at en stor hemsko for at rydde helt op havde været, at jeg slet og ret ikke vidste, hvor jeg skulle gøre af det. Eksempelvis havde jeg flere ‘jeg skal lige finde en plads til det’-skuffer. For ikke at tale om, at klaveret blev en evig aflæsningsplads for dét som var på vej et (ukendt) sted hen. Følger man dette enkle oprydningstip, ja, så ved man i det mindste altid, hvor tingene burde ligge.. Men det er altså også vigtigt at der kun er ét sted til en given type ejendel.

    Eksempelvis gik det op for mig, da jeg gennemgik den store konmari-omgang, at vi havde skrivesager placeret 5 forskellige steder i vores lille 2-værelseslejlighed. Jeg troede, at de havde en fast plads, og det havde de da også: Der var bare 5 af dem. Og dét er altså 4 for meget på så lidt plads. I går rykkede jeg om på nogle bogkasser herhjemme, og da gik det op for mig, at spil er en ‘kategori’ af ting, som jeg ikke har formået at samle ét sted. Før nu. Processen har altså været langvarig og vedvarende, og som ens sager (og børns behov) udvikler sig, skal der findes nye opbevaringsmuligheder. Men helt ærlig, så synes jeg, at det er al hjernevrideriet værd at finde på løsningerne. For når de først er der, så er hverdagsrodet altså meget lettere at holde nede. Plus! Resten af husstanden (selv de små) kan både være med til at rydde op OG finde tingene igen, når tingene har ét ‘hjem’.

    Hvad er mon jeres bedste ordenstip?

  • COMING UP »

    For resten.. #15

    LÆS OGSÅ

    • Tirsdagens tip til anretning af is
    • Tirsdagens tip: Avokado-tippet over dem alle
    • Tips til (at forsøde) lockdown’en (#2)

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Men der er stor forskel på at være noget og at gør Men der er stor forskel på at være noget og at gøre noget. 

Den største kunst er dog at modellere opgaverne og måden jeg arbejder på til den jeg er. Så jeg trives bedst. Udvikler mig. Udfordrer mig selv. Og bliver ved med at have lyst og mod på det. 

Jeg har tænkt meget over forskellen på at vide, hvad man vil lave, og at vide, hvordan man gerne vil leve.

Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg strikker. Jeg designer. Jeg skriver opskrifter. Jeg driver en lille virksomhed.

Men hvordan jeg gerne vil arbejde, har jeg brugt længere tid på at finde ud af.

Hvor meget skal der være plads til fordybelse?
Hvor meget skal jeg egentlig arbejde?
Hvornår er en arbejdsdag god?
Og hvordan sørger jeg for, at det kreative bliver ved med at være den sjoveste del af arbejdet? 

Jeg er stadig i proces. 

Men en ting, jeg har fundet ud af er, at selvom proces kan føles frustrerende at være i, er det også den del af mit arbejde, jeg holder så mega meget af - at alt hele tiden kan modelleres. Både hvad jeg laver og hvordan jeg gør det.
    Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv e Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv er, hvor meta det er. Jeg er min egen ansatte og min egen chef. Og mit chef-jeg har vurderet at mit ansat-jeg trives bedst ved at komme ud og blive luftet hver dag, at have en ‘arbejdsplads’ som jeg kan lukke døren til og gå hjem fra. Et sted hvor momsen, møderne og det kreative fokus både kan slippes fri og parkeres. Og tænk engang. Pludselig ud af det blå blev vi prikket på skulderen og så snart malingen er tør og døren er sat i, så flytter vi ind på vores eget kontor; mit chef-jeg og mit ansat-jeg, og alt garnet 🐻
    For et par år siden var jeg sikker på, at vi skull For et par år siden var jeg sikker på, at vi skulle flytte.

Ikke fordi jeg ikke kunne lide vores hjem eller det at bo småt. Men fordi jeg pludselig - og meget overdøvende - begyndte at savne noget, vi ikke har: at kunne gå direkte ud i noget grønt.

Og så fik vi en altan. 

Den er ikke stor. Men den gav mig noget, jeg havde mere brug for, end jeg anede; Luft. Lys. Og overraskende meget himmel.

Jeg savner stadig det grønne. 
Og med min kærlighed til altanen, er det også blevet tydeligt for mig, hvor meget jeg elsker det grønne. Planterne. De små spirer. Alt det jeg kan få til at gro frem, og som gror frem helt af sig selv. Seriøst, det er jo magi!

Men jeg er meget bevidst om, at jeg måske ikke behøver det hele på én gang. Og at jeg prioriterer på vejen derhen:

Dét at bo småt og billigt blev ikke bare et vilkår, men et meget bevidst valg om at give os selv den frihed, som kommer med økonomisk frihed og tryghed - midt i at jeg prøvede noget ok shaky af; at bygge mit eget arbejdsliv op. 

Og den økonomiske ro der følger med det at bo småt heroppe på 5. sal, har været enormt afgørende for, at jeg har turde prøve mit frie arbejdsliv af på så mange måder:

Frihed til at arbejde på den måde, jeg gerne vil.
Frihed til at have børnene hjemme de første år.
Og også frihed til ikke hele tiden at skulle have mere. Men at tænke; hvad er det bedste liv for os. Lige nu. 

Og lige nu tænker jeg:
Vi bliver lidt endnu 🤍
    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    August kom, og august gik. Jeg elsker den friske August kom, og august gik. 

Jeg elsker den friske start efter sommeren. Men i stedet for at sætte afsted med 1000 km / t, forsøgte jeg at have speederen halvt i bund for at nyde det sidste sommer lidt ekstra. Alt imens jeg skiftede sommertøjet ud med malertøj, planterne ud med stillinger, havde klaus i lejligheden, plantede altanen til og indtog et kontor så småt. Her på bagkant føler jeg mig bagud på anden dag i september. Men det er nok regningen og den evige balancegang; hvor findes det perfekt tempo, hvor jeg kommer afsted og ud over stepperne, mens jeg er til stedet og nyder lige nu samtidig? Jeg ved det ikke. Jeg arbejder på det, mens jeg arbejder på at komme i mål med kontoret. Snart. Men. Sikke mange ting der alligevel skete - i den tid august var her. 

Kontoret in the maling 🌪️

🚲🚲🚲

Altanen fra himlen. Og kuren mod min post-ferie-5.sals-klaus. 

Min farmor har strikket mig en top 🩶

Stiklinger løs. 

Hjemmekontoret anno august 2026. 

Altanlove!

Kan smage lag på lag-sæsonen. 

Kill them with kindness, siger de. Jeg siger: dette er mit modsvar til duerne på vores altan.

🎪💡

Har jeg nævnt, at jeg er en sucker for lister?..

.. og planter ? 

Tak til august for alt det du kom og var 🌱
    Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller repareret noget uden at ende med at føle mig enormt empowered af det. Jeg kan føle mig topfrustreret undervejs, men slutresultatet er altid, at jeg føler vores hjem og jeg selv er vokset - til at være mere og kunne mere end jeg troede. 

Så når jeg bygger på vores hjem, bliver det så håndgribeligt at de fleste rammer - fysiske og ikkefysiske - er modellerbare. Og i den proces formes jeg selv og min oplevelse af, hvad jeg selv kan også. Et lille opgør med ‘det kan man ikke’ eller ‘det skal man ikke’ og en hyldest til ‘jeg sætter mit spejl som jeg vil’ og ‘når jeg kan det her, gad vide hvad mere jeg kan, hvis jeg prøver.’ Og wauwsa det er en fed følelse! 
Og det var over and out fra lidt mandagsempowerment herfra ✨🫢
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in