• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    HJEMLIG INSPIRATION, indretning · 16. maj, 2018

    Inspiration til et vækkeur

    Siden vi fik vores datter, er der én ting vi begge er enige om, har manglet i vores soveværelse; et vækkeur.
    Simpelthen for hurtigt at kunne konstatere, hvad klokken er, når én vælger at stå op i sin seng (på, hvad der kan vise sig at være uhensigtsmæssige tidspunkter). Behovet er blevet lidt mindre med de flere lyse timer, fordi den gode hovedregel, hvis det endnu er mørkt, ER det for tidligt, gør sig gældende. Men alligevel er det frustrerende ikke at kunne se, hvad klokken er – uden enten at skulle finde sin telefon eller at skulle tænde noget lys. Disse to ting er nemlig ikke just signaler om, at vi da skal sove videre.. Derudover går udspringer mit ønske om et vækkeur også af, at jeg virkelig gerne vil have mindre ubevidst kontakt med min telefon – hvilket også var årsagen til, at jeg lavede uret i vores stue. 

    Jeg har ingenlunde nogen ambition om at lave vores ur i soveværelset. Dét tænker jeg at købe. Kravene til uret er, at jeg finder fint rent æstetisk, og ikke mindst, at der er lysende visere/tal, så jeg ikke ikke engang behøver at løfte hovedet fra min pude, for at lokalisere klokkeslættet. Derudover kan det nok ses på det fremviste udvalg, at jeg hælder mest til et hvidt ur… Men det var altså ikke noget krav, da jeg begyndte søgningen.

    En lille del af mig har dog strittet imod urets indtog i soveværelset. Fordi uvidenhed nogle gange er bedre. Og det er nok også derfor, at processen har taget så lang tid. Vores datter er trods alt 1,5 år nu. Men dermed sover hun også bedre. Og min tidligere nølen fordi det nogle gange er bedre, ikke at vide at klokken kun er 2 om natten, og derefter 3, og derefter 4, holder ikke længere. De hyppige opvågninger sker trods alt kun, når hun er syg nu (knock on wood), og jeg kiggede jo alligevel på klokken, selvom jeg havde ambitioner om, ikke at gøre det.

    Her er de ure, jeg lige nu har særligt kig på:

    1. Jeg er ret vild med det lyse underspillede trælook, som dette ur er lavet af. Det hedder da også Wood LED Clock. Derudover synes jeg, at det er ret fint, at det er trekantet. Både fordi jeg rent praktisk forestiller mig, at det er let at se, fra forskellige vinkler,  men også fordi jeg bare godt kan lide, når brugsgenstande har en anden form end man lige forventer af dem.
    2. Dette ur er simpelthen fra danske Menu. Tænk, jeg har aldrig før lagt mærke til det. Jeg synes ikke, at jeg kan læse mig til, at uret har selvlysende visere eller kan ses i mørket på anden måde. Så det udlukker det faktisk fra min endelig søgning. Jeg synes dog at designet er så fint, at det måtte med her. Og så er detaljen med, at man slår en eventuel alarm fra, ved at vende det på hovedet, ret sjov og lige i noget for mig.
    3. Det enkle digitale retro-ur er herfra. Jeg kan virkelig godt lide den meget tynde og enkle ramme, og ikke mindst tanken om, at uret bare gør hvad det skal: Viser klokken klart og tydeligt. Det er da et pligtopfyldende ur.
    4. Fra retro til… dette ur. Som for mig også er retro – dog på en lidt anden måde.. For af én eller anden grund, får jeg helt flashback til et billede af (en meget begejstret) mig, som pakker en ufo-lampe ud til jul. Der er noget retro hightech over designet på tallene, og plasticlooket. Jeg kan ikke helt bestemme mig for, at om det er kitch eller kiks’. Men med skulle det 🙂

    Og når så I lige har fået hele kollagen, bliver jeg nødt til at spørge; HVORFOR viser alle ure noget med 12?
    Er det bare sådan en overenskomst man har i urbranchen, er der noget med tallene som er tiltalene… eller?

    Jeg kan også godt se, når jeg lige kigger hen over kollagen, så er det lidt dyre ure, jeg har fundet. Så ja, jeg går lige i tænkeboks lidt længere. Ligger I mon inde med nogle gode bud på vækkeure?

  • COMING UP »

    Tirsdagens tip om bolig-TV

    LÆS OGSÅ

    • Påskefrokost for 5
    • Inspiration til børnesenge
    • Inspiration til en mindre spiseplads

    Comments

    1. Marianne says

      17. maj 2018 at 14:12

      Hej 🙂 Vi har netop købt og modtaget dette ur https://www.ebay.com/itm/302509346489
      Det er virkelig pænt og koster ca. 65 kr. incl. fragt

      Besvar
      • Stay Strange says

        17. maj 2018 at 22:32

        Ej, hvor er det fint. Gad vide, hvor mørkt spejlet er? Jeg tænkte godt på, efter jeg udgav, at ebay kunne være et alternativt sted at søge.. TAK for tippet. Og sjovt, at vi ledte efter det samme samtidig! 🙂

        Besvar

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Men der er stor forskel på at være noget og at gør Men der er stor forskel på at være noget og at gøre noget. 

Den største kunst er dog at modellere opgaverne og måden jeg arbejder på til den jeg er. Så jeg trives bedst. Udvikler mig. Udfordrer mig selv. Og bliver ved med at have lyst og mod på det. 

Jeg har tænkt meget over forskellen på at vide, hvad man vil lave, og at vide, hvordan man gerne vil leve.

Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg strikker. Jeg designer. Jeg skriver opskrifter. Jeg driver en lille virksomhed.

Men hvordan jeg gerne vil arbejde, har jeg brugt længere tid på at finde ud af.

Hvor meget skal der være plads til fordybelse?
Hvor meget skal jeg egentlig arbejde?
Hvornår er en arbejdsdag god?
Og hvordan sørger jeg for, at det kreative bliver ved med at være den sjoveste del af arbejdet? 

Jeg er stadig i proces. 

Men en ting, jeg har fundet ud af er, at selvom proces kan føles frustrerende at være i, er det også den del af mit arbejde, jeg holder så mega meget af - at alt hele tiden kan modelleres. Både hvad jeg laver og hvordan jeg gør det.
    Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv e Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv er, hvor meta det er. Jeg er min egen ansatte og min egen chef. Og mit chef-jeg har vurderet at mit ansat-jeg trives bedst ved at komme ud og blive luftet hver dag, at have en ‘arbejdsplads’ som jeg kan lukke døren til og gå hjem fra. Et sted hvor momsen, møderne og det kreative fokus både kan slippes fri og parkeres. Og tænk engang. Pludselig ud af det blå blev vi prikket på skulderen og så snart malingen er tør og døren er sat i, så flytter vi ind på vores eget kontor; mit chef-jeg og mit ansat-jeg, og alt garnet 🐻
    For et par år siden var jeg sikker på, at vi skull For et par år siden var jeg sikker på, at vi skulle flytte.

Ikke fordi jeg ikke kunne lide vores hjem eller det at bo småt. Men fordi jeg pludselig - og meget overdøvende - begyndte at savne noget, vi ikke har: at kunne gå direkte ud i noget grønt.

Og så fik vi en altan. 

Den er ikke stor. Men den gav mig noget, jeg havde mere brug for, end jeg anede; Luft. Lys. Og overraskende meget himmel.

Jeg savner stadig det grønne. 
Og med min kærlighed til altanen, er det også blevet tydeligt for mig, hvor meget jeg elsker det grønne. Planterne. De små spirer. Alt det jeg kan få til at gro frem, og som gror frem helt af sig selv. Seriøst, det er jo magi!

Men jeg er meget bevidst om, at jeg måske ikke behøver det hele på én gang. Og at jeg prioriterer på vejen derhen:

Dét at bo småt og billigt blev ikke bare et vilkår, men et meget bevidst valg om at give os selv den frihed, som kommer med økonomisk frihed og tryghed - midt i at jeg prøvede noget ok shaky af; at bygge mit eget arbejdsliv op. 

Og den økonomiske ro der følger med det at bo småt heroppe på 5. sal, har været enormt afgørende for, at jeg har turde prøve mit frie arbejdsliv af på så mange måder:

Frihed til at arbejde på den måde, jeg gerne vil.
Frihed til at have børnene hjemme de første år.
Og også frihed til ikke hele tiden at skulle have mere. Men at tænke; hvad er det bedste liv for os. Lige nu. 

Og lige nu tænker jeg:
Vi bliver lidt endnu 🤍
    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    August kom, og august gik. Jeg elsker den friske August kom, og august gik. 

Jeg elsker den friske start efter sommeren. Men i stedet for at sætte afsted med 1000 km / t, forsøgte jeg at have speederen halvt i bund for at nyde det sidste sommer lidt ekstra. Alt imens jeg skiftede sommertøjet ud med malertøj, planterne ud med stillinger, havde klaus i lejligheden, plantede altanen til og indtog et kontor så småt. Her på bagkant føler jeg mig bagud på anden dag i september. Men det er nok regningen og den evige balancegang; hvor findes det perfekt tempo, hvor jeg kommer afsted og ud over stepperne, mens jeg er til stedet og nyder lige nu samtidig? Jeg ved det ikke. Jeg arbejder på det, mens jeg arbejder på at komme i mål med kontoret. Snart. Men. Sikke mange ting der alligevel skete - i den tid august var her. 

Kontoret in the maling 🌪️

🚲🚲🚲

Altanen fra himlen. Og kuren mod min post-ferie-5.sals-klaus. 

Min farmor har strikket mig en top 🩶

Stiklinger løs. 

Hjemmekontoret anno august 2026. 

Altanlove!

Kan smage lag på lag-sæsonen. 

Kill them with kindness, siger de. Jeg siger: dette er mit modsvar til duerne på vores altan.

🎪💡

Har jeg nævnt, at jeg er en sucker for lister?..

.. og planter ? 

Tak til august for alt det du kom og var 🌱
    Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller repareret noget uden at ende med at føle mig enormt empowered af det. Jeg kan føle mig topfrustreret undervejs, men slutresultatet er altid, at jeg føler vores hjem og jeg selv er vokset - til at være mere og kunne mere end jeg troede. 

Så når jeg bygger på vores hjem, bliver det så håndgribeligt at de fleste rammer - fysiske og ikkefysiske - er modellerbare. Og i den proces formes jeg selv og min oplevelse af, hvad jeg selv kan også. Et lille opgør med ‘det kan man ikke’ eller ‘det skal man ikke’ og en hyldest til ‘jeg sætter mit spejl som jeg vil’ og ‘når jeg kan det her, gad vide hvad mere jeg kan, hvis jeg prøver.’ Og wauwsa det er en fed følelse! 
Og det var over and out fra lidt mandagsempowerment herfra ✨🫢
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in