• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    TANKESPIND · 16. november, 2017

    Torsdagstanker: Når en “ok” grå torsdag bringer jubelråb frem.

    Jeg er lidt ved at boble over. Med fare for at lyde alt for happy-clappy og lyserød, så må jeg altså alligevel lige ud med det. Jeg føler mig simpelthen så heldig og glad i dag!

    Lad os starte i går:
    Jeg havde sidste (!) vejledning på mit speciale. Mødet skulle starte (pr. telefon) kl. 9, og i dagens anledning (det er ALDRIG sket før) sov min lille pige til 8.15. Bum. Jeg lå selvfølgelig vågen i løbet af natten og var liidt spændt på, hvordan nu den vejledning skulle gå. Jeg har ærlig talt brugt nogle færre timer på det speciale end jeg havde troet. Nåh, men tilbage i soveværelset i går morges. Jeg vågende endeligt op kl. 7.30 og lå og trippede for at bassen skulle vågne. Jeg skrev endda til min mand (som altid tager afsted på arbejde kl. 6.30), om jeg skulle vække hende? Jeg har aldrig været nødt til at vække min datter, men på den anden side kunne jeg jo ikke have hende hjemme imens jeg sad en time (mindst) i specialesnak pr. telefon. Da hun slog øjnene op var jeg altså selv kommet i tøjet og havde fundet hendes tøj frem. For at gøre en kort historie lang (Ja, det ér vidst dét jeg er i gang med) så stod vi simpelthen i vuggeren kl. 8.42 og jeg løb tilbage og var på 5. sal igen kl. 8.51. Jep. Jeg nåede at rydde lidt op, sætte computer og telefon i oplader OG lave kaffe OG tænde stearinlys. Da min vejleder ringede mig op kl. 9.02, var hans første spørgsmål: “Har du tid?”. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt da jeg fremstammede “ja, da.” (Og holdt mig tilbage fra at sige: “Det var da piece of cake at nå at være klar til den vejledning..” Eller 😅)
    Vejledningen gik godt og intenst. Faktisk overraskende godt. Han er oprindelig vestjyde, og han havde skrevet “fint” og “ok”. Da jeg spurgte ham, om han mente dét i den jyske forstand, begyndte han at grine. “Ja, det kunne lige så godt have været et jubelråb”, sagde han så. Haha. Godt jeg spurgte! Ellers havde jeg nok tænkt, at det med “ok” ud for sig nok liiiige skulle laves om igen! 😝
    Jeg fik naturligvis ikke drukket en slurk af min kaffe, men da vores samtale var færdig med min vejleders afsluttende ord: “Du er snart i mål!”, fejrede jeg dét ved at bælle min kolde kaffe. Efter to hurtige (og lettere euforiske) opkald til min mand og søster, en lille opvask og gåen rundt om mig selv, hoppede jeg i tøjet (Jep, jeg havde jeans og nattrøje på stadig!) og puttede lidt i mit hovede. Du ved, make-up. Nede på gaden stod en af mine tætteste veninder. Og så gik vi mod solen, ud på Nørrebro og spiste brunch i knap 5 timer. Jeg tror vi næsten fik vendt det hele 😅

    Imens havde min svigermor hentet bettepigen og taget hende med i zoo. Hun havde lært at gøre som en pingvin! Altså, at slå med strakte arme mod lårene, mens man med stive ben stamper i gulvet. Tænk en gang, alle de tricks hun kan lære (ja, jeg ved godt hun ikke er en hund!). Men det er da mega sødt! Herefter kom min mand hjem, og vi spiste hjemmelavet pizza. For at fejre, hvad der føles som en milepæl i dét speciale dér.

    Da det blev sengetid, ville vi putte sammen. Når det lykkes er det så hyggeligt, at være sammen om at putte hende den lille. Det lykkedes dog ikke i går! Den mindste af os synes, at det var jordens største fest at have os begge inde på soveværelset, så da vi havde læst godnathistorien ville hun kravle op ad væggene, slå koldbøtter og wrestle. På én gang. Efter to(!) timer fik min mand hende endelig til at sove. Til trods for dette vågnede hun igen kl. 23 og kunne ikke finde ro. Da var jeg lige faldet i søvn. Efter en time tog jeg hende med ind i stuen, flyttede puderne i sofaen og satte mig tilrette med Rasmus Klump. Efter et godt stykke tid i liggende krammeposition, gik vi tilbage i sengen og faldt begge to i søvn. Klokken var passeret 1.

    I morges vågnede vi først kl. 8.19(!) (ny rekord!), og hun havde det sødeste mest forvirrede sove-ansigt da hun i en pludselig bevægelse satte sig op. Nu er hun i vuggeren, og jeg kom hjem fra afleveringen til to af de sødeste beskeder jeg har fået om/på bloggen her, og klokken er ikke engang 11! 💛  I kaffemaskinen var der lige præcis nok bønner tilbage til et dobbelt shot espresso, og i køleskabet var der præcis nok mælk til at dén omgang espresso kunne blive til en latte. OG jeg fandt en klump (kun lidt hård) marcipan i skuffen. (I forgårs fandt jeg resterne af en rittersport med marcipan gemt bag skærebrætterne. Det er jo ligesom at gå på skattejagt herhjemme.. En eller anden dag skal vi måske have ryddet lidt op. Men indtil da er det altså win at finde g(l)emte søde sager rundt omkring 😝)
    Jeg føler mig heldig med heldig på!

    Og jeg ved godt, at det er gråt, vådt og kedeligt udenfor, og at der venter bunker af vasketøj, og at jeg har liiiidt meget jeg gerne vil nå inden weekenden. Det speciale skal jo køres hjem en eller anden dag.. Men på søndag flyver vi tre beboere fra kvistlejligheden på ferie i 9 dage. Til Spaniens varme sol. Og jeg har det lidt som om jeg har vundet i livets spil.

    Billedet her er tyvstjålet fra min egen instakonto. Jeg tog det i formiddags, da jeg lige havde fået lavet kaffen. Det ser ikke helt sådan ud i skrivende stund. Og jeg vil til at sætte det dér vasketøj over.

    Hvordan er jeres torsdagshumør?

  • COMING UP »

    Spot on: eucalyptus - og de mange måder den kan pynte på!

    LÆS OGSÅ

    • Anonymitet bi(n)der ikke
    • Når en redebygger læsser af…
    • Er jeg sygemeldt?

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    Strikker et selvstændigt arbejdsliv sammen, mens jeg bor småt.
    Designer strik her: @nakedknit
    💌 sarah@lundtoft.dk
    Læs mere her 👇🏽

    Det bedste ved at have malet hele vores leverum gu Det bedste ved at have malet hele vores leverum gult er, at det næsten altid ligner, at solen skinner. Også på dage, hvor den slet ikke gør det. 

Ps. hvor mange efterår skal man gennemleve, før man stopper med at blive overrasket over, hvor mørke dage faktisk kan blive på denne tid af året? Sku spørge fra en ven. 

#diyhome #compactliving #nordicliving
    For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de før For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de første masker op til, hvad jeg håbede, blev til en bh. @angelkirkegaard og jeg mødtes virtuelt over den første prototype, da anden bølge af corona kom buldrende, mens vi prøvede os frem og udvekslede noter om garnkvaliteter og pasform. Måske vi endda havde besluttet os for navnet @nakedknit. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forstillet mig. Men nok ikke, at jeg 6 år senere ville sidde på vores eget strikkekontor på Nørrebro og strikke i glimmer.
    Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet med, at mine naboer i byen en dag ville ende med at strikke glimmertoppe til mig.

Da jeg var barn, fik vi altid at vide, at man kom hinanden mere ved på landet end i byen. I byen ved de nærmest ikke, hvem deres naboer er, sagde de. Sådan var det bare.

Og det er sandt: vi skåler ikke over hækken, for der er ikke nogen hæk. Til gengæld løber vi ned i gården, mødes på caféen eller biblioteket. Vi bor ikke bare side om side, men også oven på, under og lige overfor hinanden. Og efterhånden er flere af mine naboer blevet til venner. På gaden siger jeg hej til mindst lige så mange mennesker her på Nørrebro, som jeg gjorde i min barndomsby.

Og nu har en af dem strikket en glimmertop til mig.
    En business er ikke en baby. En business er en bu En business er ikke en baby. 
En business er en business, Baby 🤎
    I weekenden holdt vi vores første designworkshop, I weekenden holdt vi vores første designworkshop, @angelkirkegaard og jeg. Det var seriøst så fedt, at jeg knap har ord endnu. Men vi gør det igen til januar, og flere gange endnu næste år. (For januars workshop er allerede udsolgt). Niv mig i armen for et arbejdsliv.
    5 økonomiske greb, der var med til at give mig mod 5 økonomiske greb, der var med til at give mig modet til at kaste mig ud i at være selvstændig fuld tid. For ja, det føltes som at kaste mig ud fra en 10-meter-vippe. Og jeg er højdeskræk.
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • Arbejdsliv / selvstændig
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in