Sidste torsdag inden 30

Jeg fylder 30 år om få dage. Mindre end en uge. Snart. Lige om larum.

Jeg har lagt hovedet i blød; er der noget, jeg gerne vil nå, inden jeg fylder 30år?
Jeg ville have brugt dagen på at tænke over det, men ved I hvad jeg gjorde i stedet? Jeg prioriterede at catche up på gift ved første blik med mit strikketøj mellem hænderne. Og at tage mig en lille middagslur. JEP. 30’ere. Jeg tror, at jeg er klar.

Det eneste jeg kan komme i tanke om, er, at man efter sigende skulle ændre stofskifte, når man runder det.. runde hjørne. På den.. runde måde. Så jeg har viet de seneste dage til at indtage sukker og chokolade. Uden hæmninger. Hvilket har resulteret i, at jeg i skrivende stund sidder med en lidt for tør, lidt for sød eftersmag af småkager. Simpelthen fordi jeg blev ved med at spise de småkager jeg blev tilbudt til et forældremøde i børnehaven, selvom jeg egentlig ikke havde lyst. Voksenpoint på den voksne måde – much?

Jeg har nået mere end jeg har turde håbe på. Men fordi så meget er sket og oplevet kan jeg også blive grebet af ‘hvor blev tiden af’-tanker. Tanker om, at det hele løber fra mig. Tanker om at have lyst til at hive i håndbremsen. Så i aften bliver jeg sent oppe og strækker tiden lidt. (Læs til kl. 22.30. Læs: jeg ér klar til 30’erne.) Men der er forskel på at strække tiden; at ville nyde, dvæle og hænge lidt længere lige, hvor jeg er, og så at ville spole tiden tilbage.

For når alt kommer til alt, har jeg faktisk ikke lyst til at hoppe tilbage i tid. Og det var jeg også før. Jeg elskede at være 20. Men jeg ønskede mig også mange ting, som ikke var. Kæmpede med ting, som ikke længere er. Nu er jeg her. Snart 30. Jeg ønsker mig stadig ting, men færre ting. Færre væsentlige, grundlæggende ting. Nogle ting er stadig svære. For det er altså ikke easy peasy det dér voksenliv. Men det er ikke sværere end at være teenager. Det synes jeg faktisk ikke. Det var dejligt at være 20. Men det er endnu dejligere at fylde 30. Og sådan øver jeg mig i at se tingene; selvom gode tider passerer, så er det kun fordi, der er endnu bedre tider i sigte. Skal vi ikke aftale, at det er sådan? For så tror jeg faktisk, at jeg er nogenlunde og ret så klar.

Mine (lidt for?) store øjne får jeg nok lov at beholde i 30’erne også. Mine øjenlåg bliver nok lidt tungere, og mine hår en anden farve. Måske. Men jeg sætter min lid til, at jeg i løbet af 30’erne igen formår at have rent tøj på. I mere end 30 sekunder.