• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    MORLIV · 9. november, 2018

    Hvor er de voksne?

    Det slår mig ofte, at mit liv udefra må se relativt ‘voksent’ ud. Jeg er højgravid med mit andet barn, færdiguddannet, gift og andelsejer. Jeg har med andre ord en del af de point, som vi i min vennekreds kalder for “voksenpoint”. Af andre “voksenpoint” – som jeg ikke har – er opgraderingen til husejer, bilejer, en fastansættelse, for bare lige at nævne nogle af dem.. Vi tæller naturligvis ‘point’ i sjov, men jeg kan da godt høre, at det lyder voksent at sige “børn”, “mand” og “banklån” i én og samme sætning, når jeg sidder dér i frisørstolen og ser mig selv udefra.

    Alligevel er det meget sjældent, at jeg rent faktisk føler mig voksen. Jeg føler mig voksen-rolig, når jeg nyder ikke længere at skulle stresse over deadlines i forhold til både eksaminer og lejekontrakter. På den måde føler jeg mig mere settled end for bare få år siden. Jeg føler mig også mere settled med et barn, fordi der eksempelvis følger flere hjemme-timer med. Men dén form for settled-hed (hedder det dét? Det gør det nu.), ja, den passer mig godt. Jeg har altid godt kunne lide sådan en slags tryghed og ro, som jeg nu har fået.

    Andre gange føler jeg mig meget lidtvoksen. Som i skrivende stund, hvor vaskemaskinen pludselig ikke virker. (Og så kan jeg også godt høre, at det måske er lidt voksent i det hele taget at have en vaskemaskine, men lad det nu ligge..) Jeg har forsøgt dét der står i manualen. Men det virker ikke? Og vasketøjet flyder over det hele. Jeg er kommet hjem til en lejlighed, hvor morgenmaden stadig står på bordet, opvaskeren skal tømmes og det hele sejler lidt. Ikke meget. Bare lidt. Og nu? Nu virker den vaskemaskine ikke, og jeg har ærlig talt bare lyst til at sætte mig i sofaen og vente til de voksne kommer og ordner det. Men det gør der jo ikke. Jo. Om fem timer kommer min mand hjem, men alle de dér voksne praktikaliteter (som jeg godt ved er priviligerede voksensager), ja de falder tilbage på os. Fordi vi jo er de voksne?

    I sådanne situationer, ja, så kan jeg godt føle mig lidt opgivende. Få lyst til at lukke døren til mit værelse (som jeg ikke har), krybe under dynen og se en feelgood film. Flygte lidt fra det hele. Bortset fra, at der ikke lige kommer nogen og ordner det hele, mens jeg zapper ud. Det er nok dét der skræmmer mig mest ved ‘voksen’-mærkatet: At stå alene med ansvaret..

    Da jeg flyttede alene – efter at have boet med en veninde, og inden jeg flyttede sammen med en boooy (som Monica siger det i Venner) – da slog det mig for alvor hårdt. Jeg brugte den første time (eller tre) alene i min mikrolejlighed på at tude. Tude over alt dét der nu var mit ansvar helt alene. Bare dét at sætte bøgerne i reolen blev uoverskueligt. Alt det ansvar. Alt det, som alene hvilede på mine skuldre. Det slog mig omkuld. Jeg kom til at elske det. Friheden. Egenrådigheden. Jeg voksede. Og efter et års tid flyttede min kæreste (nu mand) ind. Og så var vi pludselig to, og alt blev lettere af at have én at dele det med. Men ansvaret er altså ikke blevet mindre. Skal lamperne hænges op? Så er det os. Skal hårdehvidevarer flyttes inden der kommer håndværkere? Så er det os. Er vores lån egentlig ok i rente? Det kan kun vi undersøge. Og hvad også med forsikringer? Og børneforsikringer i øvrigt? Det skal vi da også have kigget på. Nogle gange bliver jeg grebet af sådan en lyst til at gribe knoglen og ringe efter de voksne. Hallo? Er I der? Men der er jo ingen som dobbelttjekker skatteopgørelsen, forsikringspapirerne eller bankoversigten. Vi kan naturligvis rådgive os med de (ældre/andre) voksne vi har i vores liv. Men at søge den rådgivning? Dét er også op til os.

    Jeg har dog fundet et måde at modreagerer lidt i de situationer. Gøre noget andet voksent, som jeg elsker og lader op ved. Udnytte et af de privilegier, som også følger med ved at være blevet ‘voksen’: Selvbestemmelsen! At tage et langt bad, fordi det er mig selv der betaler vandregningen. At spise rester af pizza til morgenmad, hvis det er dét jeg har lyst til. At spise slik/chokolade lige når JEG bestemmer det. Selv lige inden mad!? Og med dét in mente vil jeg gå ned og hente min datter, handle fredagsguf og vente på at min mand kommer hjem, så vi sammen kan få fikset den vaskemaskine ❤️

  • COMING UP »

    Tirsdagens tip: Et gratis startkit til baby

    LÆS OGSÅ

    • Fra en tikkende bombe til en..
    • DIY: regnbuesky af ispinde
    • En mors hænder

    Comments

    1. mardie says

      30. november -0001 at 00:00

      Uhhhha, ja – og det stopper aldrig. Det er nu bare dejlig trygt at være to om det hele og have én at læne sig op af❤️

      Besvar
    2. StayStrange says

      30. november -0001 at 00:00

      Det gør det nemlig ikke. Jeg har engang hørt udtalelsen; “øger du dit gods, øger du din smerte”. Det passer meget godt, synes jeg. Des mere man ejer/des flere man holder af, des mere er der – også at bekymre sig om <3

      Besvar
    3. venterpaavin says

      30. november -0001 at 00:00

      Jeg har boet alene de sidste 12 år, og jeg elskeelsker det. Har aldrig tænkt på det som værende ‘ekstra’voksent – har mere tænkt, at det var fordi jeg var for umoden til at bo med andre. Altså ikke, at det ikke er forsøgt før i tiden(;
      Jeg elsker det tveæggede sværd det er at være voksen – selvbestemmelse er det bedste.

      Besvar
    4. StayStrange says

      30. november -0001 at 00:00

      Jeg elskede virkelig også at bo alene. Heldigvis elsker jeg også at bo med min mand ?
      Du har helt ret: det er virkelig tveægget, det sværd. Eget ansvar kan føles både fortvivlende stort og flyvende fantastisk.. Rigtig god søndag til dig! ?

      Besvar

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    Strikker et hjemmelavet (arbejds)liv
    og et lille hjem sammen..
    Strik: @nakedknit 👙
    DIY: 👇

    Jeg tog måske Tetris-metaforen lidt langt, men alt Jeg tog måske Tetris-metaforen lidt langt, men altså.. jeg spillede ustyrligt meget Tetris på min lommeregner i gymnasiet 🫰

#småhjem #livetpåfemte #compactliving #opbevaring
    Pointen kommer til sidst. Lover 🤚* *kig efter et Pointen kommer til sidst. Lover 🤚* 
*kig efter et stk fjollet vink

Men ærligt, jeg kan ikke stoppe med at skrive eller tale om indretning. Det her var det korteste jeg formåede. Men dén her vinkel på indretning løsner mig og de praktiske irritationer op hver gang - også når jeg har allermest sommerklaus ⛱️

Og det gør også, at jeg går til de praktisk (lets be honest) nogle gange lidt besværlige og tidskrævende projekter med et andet overskud. For jeg er ved at give form ikke bare til et hjem. Men til vores liv. Og wauw, der følger en ekstra tank energi med den tanke. I hvert fald for mig. 

Har du par ‘indretningsbriller’, du vender tilbage til igen og igen?

#småhjem #compactliving #livetpåfemte #thescandinavianhome indretningstips
    Vores familie troede ikke på os, da vi sagde, at v Vores familie troede ikke på os, da vi sagde, at vi ville sove på gulvet. Men vi mente det. Og vi mener det stadig. 

For den store (ikke så store 140-seng) føltes som spild af kostbar plads i vores 2-værelses lejlighed. Sengen stod som ét stort stempel af rummet - her er en seng, her er et soveværelse. Og det er jo fint, hvis et rum er et soveværelse. Men vi ville gerne bruge rummet som soveværelse om natten og stue om dagen. Så. Nu sover vi på gulvet. Og om dagen hænger vi madrassen på væggen. (Og ruller vores topmadras under vores store sofa, hvor den ikke kan ses. På den måde skal vi ikke rede sengen op hver aften.)

Det føles som om vi både har fået vores stue og vores soveværelse tilbage. Det er så fedt! Og så er jeg ret vild med dagligt at blive mindet om, at der ikke er nogle møbler man ‘skal’ have i sit hjem. Det bestemmer man heldigvis selv. Den slags autonomi kan jeg godt lide. 

Men jeg fornemmer, at det ikke er for alle 😅
Ville du kunne sove på gulvet? 

(Reklame, da jeg modtog Hooked (en væghængt sovesofa-seng) i gave sidste år på egen forespørgsel. Tak for den, @karup_design) 

#småhjem #soveværelse #compactliving #livetpåfemte
    .. og på en måde er det en slående timing med, at .. og på en måde er det en slående timing med, at jeg sådan har lyst til at dele mere af både op og ned fra det lille hjem 🙃

#småhjem #livetpåfemte
    Farver på det sidste 🎨 Farver på det sidste 🎨
    1) sku spørge fra en ven 2) det her er et ærligt f 1) sku spørge fra en ven
2) det her er et ærligt forsøg på at lade være 
Kys
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in