Hvor er de voksne?

Det slår mig ofte, at mit liv udefra må se relativt ‘voksent’ ud. Jeg er højgravid med mit andet barn, færdiguddannet, gift og andelsejer. Jeg har med andre ord en del af de point, som vi i min vennekreds kalder for “voksenpoint”. Af andre “voksenpoint” – som jeg ikke har – er opgraderingen til husejer, bilejer, en fastansættelse, for bare lige at nævne nogle af dem.. Vi tæller naturligvis ‘point’ i sjov, men jeg kan da godt høre, at det lyder voksent at sige “børn”, “mand” og “banklån” i én og samme sætning, når jeg sidder dér i frisørstolen og ser mig selv udefra.

Alligevel er det meget sjældent, at jeg rent faktisk føler mig voksen. Jeg føler mig voksen-rolig, når jeg nyder ikke længere at skulle stresse over deadlines i forhold til både eksaminer og lejekontrakter. På den måde føler jeg mig mere settled end for bare få år siden. Jeg føler mig også mere settled med et barn, fordi der eksempelvis følger flere hjemme-timer med. Men dén form for settled-hed (hedder det dét? Det gør det nu.), ja, den passer mig godt. Jeg har altid godt kunne lide sådan en slags tryghed og ro, som jeg nu har fået.

Andre gange føler jeg mig meget lidtvoksen. Som i skrivende stund, hvor vaskemaskinen pludselig ikke virker. (Og så kan jeg også godt høre, at det måske er lidt voksent i det hele taget at have en vaskemaskine, men lad det nu ligge..) Jeg har forsøgt dét der står i manualen. Men det virker ikke? Og vasketøjet flyder over det hele. Jeg er kommet hjem til en lejlighed, hvor morgenmaden stadig står på bordet, opvaskeren skal tømmes og det hele sejler lidt. Ikke meget. Bare lidt. Og nu? Nu virker den vaskemaskine ikke, og jeg har ærlig talt bare lyst til at sætte mig i sofaen og vente til de voksne kommer og ordner det. Men det gør der jo ikke. Jo. Om fem timer kommer min mand hjem, men alle de dér voksne praktikaliteter (som jeg godt ved er priviligerede voksensager), ja de falder tilbage på os. Fordi vi jo er de voksne?

I sådanne situationer, ja, så kan jeg godt føle mig lidt opgivende. Få lyst til at lukke døren til mit værelse (som jeg ikke har), krybe under dynen og se en feelgood film. Flygte lidt fra det hele. Bortset fra, at der ikke lige kommer nogen og ordner det hele, mens jeg zapper ud. Det er nok dét der skræmmer mig mest ved ‘voksen’-mærkatet: At stå alene med ansvaret..

Da jeg flyttede alene – efter at have boet med en veninde, og inden jeg flyttede sammen med en boooy (som Monica siger det i Venner) – da slog det mig for alvor hårdt. Jeg brugte den første time (eller tre) alene i min mikrolejlighed på at tude. Tude over alt dét der nu var mit ansvar helt alene. Bare dét at sætte bøgerne i reolen blev uoverskueligt. Alt det ansvar. Alt det, som alene hvilede på mine skuldre. Det slog mig omkuld. Jeg kom til at elske det. Friheden. Egenrådigheden. Jeg voksede. Og efter et års tid flyttede min kæreste (nu mand) ind. Og så var vi pludselig to, og alt blev lettere af at have én at dele det med. Men ansvaret er altså ikke blevet mindre. Skal lamperne hænges op? Så er det os. Skal hårdehvidevarer flyttes inden der kommer håndværkere? Så er det os. Er vores lån egentlig ok i rente? Det kan kun vi undersøge. Og hvad også med forsikringer? Og børneforsikringer i øvrigt? Det skal vi da også have kigget på. Nogle gange bliver jeg grebet af sådan en lyst til at gribe knoglen og ringe efter de voksne. Hallo? Er I der? Men der er jo ingen som dobbelttjekker skatteopgørelsen, forsikringspapirerne eller bankoversigten. Vi kan naturligvis rådgive os med de (ældre/andre) voksne vi har i vores liv. Men at søge den rådgivning? Dét er også op til os.

Jeg har dog fundet et måde at modreagerer lidt i de situationer. Gøre noget andet voksent, som jeg elsker og lader op ved. Udnytte et af de privilegier, som også følger med ved at være blevet ‘voksen’: Selvbestemmelsen! At tage et langt bad, fordi det er mig selv der betaler vandregningen. At spise rester af pizza til morgenmad, hvis det er dét jeg har lyst til. At spise slik/chokolade lige når JEG bestemmer det. Selv lige inden mad!? Og med dét in mente vil jeg gå ned og hente min datter, handle fredagsguf og vente på at min mand kommer hjem, så vi sammen kan få fikset den vaskemaskine ❤️