• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    MORLIV · 9. november, 2018

    Hvor er de voksne?

    Det slår mig ofte, at mit liv udefra må se relativt ‘voksent’ ud. Jeg er højgravid med mit andet barn, færdiguddannet, gift og andelsejer. Jeg har med andre ord en del af de point, som vi i min vennekreds kalder for “voksenpoint”. Af andre “voksenpoint” – som jeg ikke har – er opgraderingen til husejer, bilejer, en fastansættelse, for bare lige at nævne nogle af dem.. Vi tæller naturligvis ‘point’ i sjov, men jeg kan da godt høre, at det lyder voksent at sige “børn”, “mand” og “banklån” i én og samme sætning, når jeg sidder dér i frisørstolen og ser mig selv udefra.

    Alligevel er det meget sjældent, at jeg rent faktisk føler mig voksen. Jeg føler mig voksen-rolig, når jeg nyder ikke længere at skulle stresse over deadlines i forhold til både eksaminer og lejekontrakter. På den måde føler jeg mig mere settled end for bare få år siden. Jeg føler mig også mere settled med et barn, fordi der eksempelvis følger flere hjemme-timer med. Men dén form for settled-hed (hedder det dét? Det gør det nu.), ja, den passer mig godt. Jeg har altid godt kunne lide sådan en slags tryghed og ro, som jeg nu har fået.

    Andre gange føler jeg mig meget lidtvoksen. Som i skrivende stund, hvor vaskemaskinen pludselig ikke virker. (Og så kan jeg også godt høre, at det måske er lidt voksent i det hele taget at have en vaskemaskine, men lad det nu ligge..) Jeg har forsøgt dét der står i manualen. Men det virker ikke? Og vasketøjet flyder over det hele. Jeg er kommet hjem til en lejlighed, hvor morgenmaden stadig står på bordet, opvaskeren skal tømmes og det hele sejler lidt. Ikke meget. Bare lidt. Og nu? Nu virker den vaskemaskine ikke, og jeg har ærlig talt bare lyst til at sætte mig i sofaen og vente til de voksne kommer og ordner det. Men det gør der jo ikke. Jo. Om fem timer kommer min mand hjem, men alle de dér voksne praktikaliteter (som jeg godt ved er priviligerede voksensager), ja de falder tilbage på os. Fordi vi jo er de voksne?

    I sådanne situationer, ja, så kan jeg godt føle mig lidt opgivende. Få lyst til at lukke døren til mit værelse (som jeg ikke har), krybe under dynen og se en feelgood film. Flygte lidt fra det hele. Bortset fra, at der ikke lige kommer nogen og ordner det hele, mens jeg zapper ud. Det er nok dét der skræmmer mig mest ved ‘voksen’-mærkatet: At stå alene med ansvaret..

    Da jeg flyttede alene – efter at have boet med en veninde, og inden jeg flyttede sammen med en boooy (som Monica siger det i Venner) – da slog det mig for alvor hårdt. Jeg brugte den første time (eller tre) alene i min mikrolejlighed på at tude. Tude over alt dét der nu var mit ansvar helt alene. Bare dét at sætte bøgerne i reolen blev uoverskueligt. Alt det ansvar. Alt det, som alene hvilede på mine skuldre. Det slog mig omkuld. Jeg kom til at elske det. Friheden. Egenrådigheden. Jeg voksede. Og efter et års tid flyttede min kæreste (nu mand) ind. Og så var vi pludselig to, og alt blev lettere af at have én at dele det med. Men ansvaret er altså ikke blevet mindre. Skal lamperne hænges op? Så er det os. Skal hårdehvidevarer flyttes inden der kommer håndværkere? Så er det os. Er vores lån egentlig ok i rente? Det kan kun vi undersøge. Og hvad også med forsikringer? Og børneforsikringer i øvrigt? Det skal vi da også have kigget på. Nogle gange bliver jeg grebet af sådan en lyst til at gribe knoglen og ringe efter de voksne. Hallo? Er I der? Men der er jo ingen som dobbelttjekker skatteopgørelsen, forsikringspapirerne eller bankoversigten. Vi kan naturligvis rådgive os med de (ældre/andre) voksne vi har i vores liv. Men at søge den rådgivning? Dét er også op til os.

    Jeg har dog fundet et måde at modreagerer lidt i de situationer. Gøre noget andet voksent, som jeg elsker og lader op ved. Udnytte et af de privilegier, som også følger med ved at være blevet ‘voksen’: Selvbestemmelsen! At tage et langt bad, fordi det er mig selv der betaler vandregningen. At spise rester af pizza til morgenmad, hvis det er dét jeg har lyst til. At spise slik/chokolade lige når JEG bestemmer det. Selv lige inden mad!? Og med dét in mente vil jeg gå ned og hente min datter, handle fredagsguf og vente på at min mand kommer hjem, så vi sammen kan få fikset den vaskemaskine ❤️

  • COMING UP »

    Tirsdagens tip: Et gratis startkit til baby

    LÆS OGSÅ

    • Må jeg spørge om noget?
    • Noget af det, jeg kommer til at savne ved at være gravid.
    • Sabbat og søndag?

    Comments

    1. mardie says

      30. november -0001 at 00:00

      Uhhhha, ja – og det stopper aldrig. Det er nu bare dejlig trygt at være to om det hele og have én at læne sig op af❤️

      Besvar
    2. StayStrange says

      30. november -0001 at 00:00

      Det gør det nemlig ikke. Jeg har engang hørt udtalelsen; “øger du dit gods, øger du din smerte”. Det passer meget godt, synes jeg. Des mere man ejer/des flere man holder af, des mere er der – også at bekymre sig om <3

      Besvar
    3. venterpaavin says

      30. november -0001 at 00:00

      Jeg har boet alene de sidste 12 år, og jeg elskeelsker det. Har aldrig tænkt på det som værende ‘ekstra’voksent – har mere tænkt, at det var fordi jeg var for umoden til at bo med andre. Altså ikke, at det ikke er forsøgt før i tiden(;
      Jeg elsker det tveæggede sværd det er at være voksen – selvbestemmelse er det bedste.

      Besvar
    4. StayStrange says

      30. november -0001 at 00:00

      Jeg elskede virkelig også at bo alene. Heldigvis elsker jeg også at bo med min mand ?
      Du har helt ret: det er virkelig tveægget, det sværd. Eget ansvar kan føles både fortvivlende stort og flyvende fantastisk.. Rigtig god søndag til dig! ?

      Besvar

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    Strikker et selvstændigt arbejdsliv sammen, mens jeg bor småt.
    Designer strik her: @nakedknit
    💌 sarah@lundtoft.dk
    Læs mere her 👇🏽

    Det bedste ved at have malet hele vores leverum gu Det bedste ved at have malet hele vores leverum gult er, at det næsten altid ligner, at solen skinner. Også på dage, hvor den slet ikke gør det. 

Ps. hvor mange efterår skal man gennemleve, før man stopper med at blive overrasket over, hvor mørke dage faktisk kan blive på denne tid af året? Sku spørge fra en ven. 

#diyhome #compactliving #nordicliving
    For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de før For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de første masker op til, hvad jeg håbede, blev til en bh. @angelkirkegaard og jeg mødtes virtuelt over den første prototype, da anden bølge af corona kom buldrende, mens vi prøvede os frem og udvekslede noter om garnkvaliteter og pasform. Måske vi endda havde besluttet os for navnet @nakedknit. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forstillet mig. Men nok ikke, at jeg 6 år senere ville sidde på vores eget strikkekontor på Nørrebro og strikke i glimmer.
    Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet med, at mine naboer i byen en dag ville ende med at strikke glimmertoppe til mig.

Da jeg var barn, fik vi altid at vide, at man kom hinanden mere ved på landet end i byen. I byen ved de nærmest ikke, hvem deres naboer er, sagde de. Sådan var det bare.

Og det er sandt: vi skåler ikke over hækken, for der er ikke nogen hæk. Til gengæld løber vi ned i gården, mødes på caféen eller biblioteket. Vi bor ikke bare side om side, men også oven på, under og lige overfor hinanden. Og efterhånden er flere af mine naboer blevet til venner. På gaden siger jeg hej til mindst lige så mange mennesker her på Nørrebro, som jeg gjorde i min barndomsby.

Og nu har en af dem strikket en glimmertop til mig.
    En business er ikke en baby. En business er en bu En business er ikke en baby. 
En business er en business, Baby 🤎
    I weekenden holdt vi vores første designworkshop, I weekenden holdt vi vores første designworkshop, @angelkirkegaard og jeg. Det var seriøst så fedt, at jeg knap har ord endnu. Men vi gør det igen til januar, og flere gange endnu næste år. (For januars workshop er allerede udsolgt). Niv mig i armen for et arbejdsliv.
    5 økonomiske greb, der var med til at give mig mod 5 økonomiske greb, der var med til at give mig modet til at kaste mig ud i at være selvstændig fuld tid. For ja, det føltes som at kaste mig ud fra en 10-meter-vippe. Og jeg er højdeskræk.
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • Arbejdsliv / selvstændig
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in