• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    TANKESPIND · 31. oktober, 2017

    Undskyld (jeg er her)?

    Der skete noget for et par uger siden, som jeg har tænkt på, og skrevet på lige siden.

    Jeg havde som udgangspunkt tænkt at der ikke ville findes (stærkt) politisk eller religiøst betonede indlæg her på domænet. Mest fordi det så hurtigt kan støde folk – opdele folk i os og dem. For som mit nye bekendtskab sagde;

    “Der er ikke noget ‘os’ og ‘dem’, for vi to er begge danske kvinder!”

    Så sådan håber jeg også at du vil tage denne lille virkelighedshistorie: Som en fortælling om, at forskellighed er godt. Både her på domænet og i ‘virkeligheden’. Og at vi nemt kan samles alligevel og tale sammen – for at blive klogere sammen. Dette er altså ikke en proklamation eller med politiske bagtanker, nej, jeg vil bare fortælle om dagen, hvor jeg mødte et menneske jeg aldrig har mødt før…


    I går kom jeg gående på min sædvanlige rute. Forbi dagligvarebutikkerne tæt på min hoveddør. Dér hvor alle telefonsælgerne og Green Peace står. Måske var det derfor jeg ikke hørte hende, før jeg var et godt stykke forbi hende.. Måske var det på grund af hendes beklædning..

    “Undskyld.. Undskyld..” sagde hun.

    Da det gik op for mig, at det var mig hun talte til, stoppede jeg op, drejede mit ansigt mod lyden og sagde: “Ja?”

    Først dér mødte mine øjne hendes – ud gennem hovedbeklædningen skinnende hendes øjne.

    Sandheden er, at jeg aldrig i mit liv har talt med en kvinde i en Niqab.

    (Indrømmet, jeg har lige googlet det korrekte ord. Det er ikke en burka, for der var en lille bar sprække til hendes øjne. Altså en såkaldt fuld niqab, sådan som jeg forstår google. Jeg undskylder allerede her min uvidenhed!)

    I virkeligheden tror jeg aldrig jeg har hørt en stemme fra en niqab-bærende kvinde.

    Men det gjorde jeg altså nu.

    Til trods for hendes første ordvalg og hendes beklædning, var hun alt andet end en undskyldning for sig selv. Hun havde en stolt, men imødekommede stemmeføring, inddragende øjne og rank ryg.

    Hun talte ihærdigt og hurtigt, men ikke for længe, og sluttede, efter at have lettet sit hjerte, af med ordene: “…og så vil vi lade folk stille os spørgsmål, for der er ingen dumme spørgsmål… Vi bliver bare glade for at blive talt til i stedet for om. Så har du noget du gerne vil spørge mig om?”

    Jeg kan ikke gengive præcis hvad hun sagde, inden da, men hendes pointe var, at der er mange mennesker som udgiver sig for at tale (imod) disse muslimske kvinders valg af påklædning; Politikere, mænd, etnisk danske kvinder, muslimske kvinder som lader håret svinge frit, bare for at nævne nogen. Men ærlig talt har hun ret – jeg har aldrig hørt en kvinde med hovedbeklædningen selv tale. Og det ville denne kvinde altså lave om på (sammen med sine veninder).

    Nåh, men tilbage til hendes spørgsmål..
    Efter at have stået et godt stykke tid og trådt vande fik jeg fremstammet, hvad jeg ellers havde betragtet som et dumt spørgsmål.. “Hvorfor har du valgt at gå klædt sådan?”

    Da det kom ud af min mund lød det fordømmende, og jeg blev straks flov, men jeg var glad for at jeg spurgte, for jeg kendte ikke grunden. Og jeg har aldrig mødt nogen jeg kunne spørge. Eller som jeg følte anledning til at spørge. For hvorfor skal jeg blande mig i det? Men når nu hun stod sådan foran mig, så ville jeg faktisk gerne have svar på noget jeg ikke helt forstår.

    Der er sikkert tusind grunde til at gå religiøst klædt – af hvilken som helst art – men for hende handlede det om at ville efterstræbe at være som de helligste kvinder i Koranen. OG hendes svar gav mening – det gav mening, at det gav mening for hende.

    Som min nørdede bogorm af en svoger siger: Man har kun ekstremt skarpe holdninger til dét man ikke ved nok om. Dén sætning klang i mit hovede, som hun stod der og fyldte mig med ny viden.

    Vi sagde farve, og jeg gik mod solen, som oplyste Nørrebro omkring mig. Jeg kørte mine fingre igennem mit hår, som stadig var fugtigt efter badet jeg lige havde taget, og det gik op for mig, at jeg ikke havde fået BH på.

    Jeg gik derfra og følte mig rigere. Rigere på viden, på bekendtskab og på horisont. Rig over at leve et sted, hvor vi alle kan åbne munden. Og åbne øjnene.
    På en helt almindelig dag foran Føtex.

    Photo: From Pinterest

  • COMING UP »

    Jeg har det ikke hårdt.. Tværtimod!

    LÆS OGSÅ

    • MONDAY MOOD: Kaffen er kold
    • Hvad er det med det første spadestik?
    • 10 ting du (helst) ikke må sige til folk uden børn (eller gravide for den sags skyld).10 ting du (helst) ikke må sige til folk uden børn (eller gravide for den sags skyld).

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    Strikker et selvstændigt arbejdsliv sammen, mens jeg bor småt.
    Designer strik her: @nakedknit
    💌 sarah@lundtoft.dk
    Læs mere her 👇🏽

    Det bedste ved at have malet hele vores leverum gu Det bedste ved at have malet hele vores leverum gult er, at det næsten altid ligner, at solen skinner. Også på dage, hvor den slet ikke gør det. 

Ps. hvor mange efterår skal man gennemleve, før man stopper med at blive overrasket over, hvor mørke dage faktisk kan blive på denne tid af året? Sku spørge fra en ven. 

#diyhome #compactliving #nordicliving
    For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de før For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de første masker op til, hvad jeg håbede, blev til en bh. @angelkirkegaard og jeg mødtes virtuelt over den første prototype, da anden bølge af corona kom buldrende, mens vi prøvede os frem og udvekslede noter om garnkvaliteter og pasform. Måske vi endda havde besluttet os for navnet @nakedknit. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forstillet mig. Men nok ikke, at jeg 6 år senere ville sidde på vores eget strikkekontor på Nørrebro og strikke i glimmer.
    Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet med, at mine naboer i byen en dag ville ende med at strikke glimmertoppe til mig.

Da jeg var barn, fik vi altid at vide, at man kom hinanden mere ved på landet end i byen. I byen ved de nærmest ikke, hvem deres naboer er, sagde de. Sådan var det bare.

Og det er sandt: vi skåler ikke over hækken, for der er ikke nogen hæk. Til gengæld løber vi ned i gården, mødes på caféen eller biblioteket. Vi bor ikke bare side om side, men også oven på, under og lige overfor hinanden. Og efterhånden er flere af mine naboer blevet til venner. På gaden siger jeg hej til mindst lige så mange mennesker her på Nørrebro, som jeg gjorde i min barndomsby.

Og nu har en af dem strikket en glimmertop til mig.
    En business er ikke en baby. En business er en bu En business er ikke en baby. 
En business er en business, Baby 🤎
    I weekenden holdt vi vores første designworkshop, I weekenden holdt vi vores første designworkshop, @angelkirkegaard og jeg. Det var seriøst så fedt, at jeg knap har ord endnu. Men vi gør det igen til januar, og flere gange endnu næste år. (For januars workshop er allerede udsolgt). Niv mig i armen for et arbejdsliv.
    5 økonomiske greb, der var med til at give mig mod 5 økonomiske greb, der var med til at give mig modet til at kaste mig ud i at være selvstændig fuld tid. For ja, det føltes som at kaste mig ud fra en 10-meter-vippe. Og jeg er højdeskræk.
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • Arbejdsliv / selvstændig
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in