Underholdnende underholdning til påsken

For de fleste er påskeferien indtruffet lige omkring nu. Jeg selv trænger sådan til at lade op. Små 5 måneder med en baby, som det meste af tiden ikke vil sove mere end 35min i streg kan efterhånden mærkes. Den anden dag gik det op for min mor, at jeg med det søvninterval også talte om nattesøvnen, og hun udbrød, om jeg da ikke var træt? “Jo” svarede jeg per automatik, men egentlig er jeg ikke så træt som jeg ville tro. Jeg sørger øver mig dog også dagligt for at lade op så meget som jeg kan, når de sovende børn er netop dét; sovende. Det føles nogle gange som at leve lidt i en parallelverden at være på barsel. Ærlig talt er det ikke så meget TV-avis eller anden nyhedsorientering jeg får gjort mig. Eller prioriterer. Ingen tunge dokumentarer eller komplicerede plots. Nej, når jeg har pause, skal jeg kunne slappe helt af, uden at bekymre mig for meget. Det skal give energi. Ikke tage energi. Så vidt muligt. Måske nogle af jer også går og drømmer om noget ‘let’ underholdning til påsken?

Her er i al fald dét jeg har et særligt godt øje til lige for tiden:

• Over atlanten
  Programmet hvor 6(?) ikke-sejlere krydser… well.. atlanten. Jeg ser det fordi jeg holder sådan af Hella Joof, Nikolaj Kopernikus og Peter Falktoft. Som altså alle er ombord. Der sker ikke det store, egentlig, men solnedgange, sjove bemærkninger og vand er alt sammen noget der giver mig ret god ro på. Også i TV .
• Doggystyle
  Apropos at være lidt hægtet af på barsel, må jeg indrømme, at de sidste afsnit x-factor har gjort mig pinlig bevidst om, hvor lidt jeg har fingeren på pulsen i forhold til musik. Denne DR-serie får mig dog til at føle, at jeg følger lidt med.. Og samtidig også virkelig ramt, når hovedrollen kommer hjem til sin far og beder om en “flat white på havre..” Og så siger de, at det er den danske udgave af Skam. Og så er der simpelthen ikke noget at gøre, hvis du spørger mig; den må ses.
• Remee og Mathilde
  Både fordi jeg som sagt er fan af portrætter, men også fordi jeg synes, at der er noget ret roligt over Remees udstråling. Og jo, også fordi jeg er nysgerrig. På Remee og Mathilde, på andres familieliv, arbejds(veje) og parforhold.
• 7 år efter
  Okay, den her er måske ikke for alle. I hvert fald ikke dem, der ikke er meget for at se (klip fra) andres fødsler. Det er jeg. Meget. Fødselsserier har jeg måske set lidt for meget gennem begge mine graviditeter. Og også inden jeg blev gravid, faktisk (#nerdalert). Blandt disse var serien “Hjælp, jeg skal føde” den der startede hele min besættelse, om man vil. Og denne serie er altså en opfølgning på, hvordan familierne, børnene og forældrene, har det 7 år efter at de fødte for åben skærm i netop dét program. Jeg er vild med det, men også ret så skræmt over, hvor meget der kan ske på 7 år.
• Maddysten
  En serie jeg har opdaget alt for sent. Det er jo bagedysten med ‘ægte’ mad, og med familier som deltagere. Eller som madblogs på tv.. Jeg skal i hvert fald se med resten af sæsonen. Og måske også se de ældre afsnit.. Måske jeg ville kunne lære at lave mad med andre end mig selv, så. Haha.
• Game of Thrones
  Kan man mon nævne underholdning i disse dag, uden at nævne Game of Thrones? Helt ærlig har jeg forsøgt at begynde før, men jeg er altid faldet i søvn ret hurtigt. Her efter premieren på 8. sæson må jeg dog sige, at jeg føler, at det kommer til at være en serie man helst skal kunne referere til. En serie man måske en dag taber i ‘Hvem vil være millionær’ over, ikke at kunne svare på spørgsmål om. Så jeg giver det et skud, og begynder fra en ende af. De dage, hvor jeg ikke er for træt 😉
• Burnt
  Nu vi er ved mad.. En spillefilm (hedder det overhovedet det længere?) med fine Bradley Cooper, som spiller en gourmetkok. En film om ambitioner, mad(!) og nåh, ja.. kærlighed. Faktisk den eneste film jeg har holdt mig vågen til i måneder, tror jeg.. Og det siger ikke så lidt.