Ja, jeg vil lige på forhånd undskylde, at meget handler om lockdown. Men helt ærligt? Fylder det ikke det meste for de fleste? Sådan har jeg det i al fald; det er jo taktstokken, hvorefter vi lever vores liv. Og i tråd dermed tænkte jeg, at det var tid til at genopfriske et par tidligere tips, som kan afhjælpe lidt hverdagsirritationer og mangelvarer. Men selv udenfor lockdown er disse tips nogle, som jeg bruger jævnligt, og som henholdsvis gør det hele lidt lettere, lidt mindre irriterende og får det gode til at holde lidt længere. Har I gættet tipsene?
Tip nr. 1 til lockdown:
Jeg har forsøgt mig med at bruge lidt mindre tid i jogging- og nattøj. Jeg føler let, at det hele bliver én stor sløret masse, hvis ikke der er noget der hedder ‘dagstøj’ og nattøj. Og apropos dagstøj, så kan jeg altså særligt lige nu godt lide at gøre lidt ekstra ud af det. Simpelthen fordi jeg føler, at det løfter mit humør og overskud lidt. MEN. Hvis der er noget, jeg ikke gider, så er det at stryge tøj. Derfor tyr jeg altid til dette mega hurtige og lette trick, for at komme krøllet tøj til livs.
Tip nr. 2 til lockdown:
De dér små ting, som man i hverdagen let overser, fordi det hele ruller, ja, de kan i højere grad springe i øjnene nu. Eller ørerne. For findes der egentlig noget mere irriterende end en knirkende dør? Det gør der nok, egentlig, men en knirkende dør er deropad på min liste. Og lige som lockdown’en trådte i kraft, begyndte vores soveværelsesdør at knirke helt vildt. Som om situationen ikke var presset nok i forvejen. Hah. Så i dag har jeg sat mig for, at jeg vil bruge dette tip for at få lydløse døre igen – og måske endda lave en lille video til instagram?
Tip nr. 3 til lockdown:
Hvis der er noget, jeg gør (næsten) lige så meget som at vaske hænder disse dage, så er det at tage håndcreme på. Mine hænder er et ret tydligt vidne om det kolde vejr og ikke mindst coronas nærvær i vores samfund. Desværre er håndcreme én af de ting, som vi efterhånden er ved at være low på. (Hold op, man bliver ekstra opmærksom på, hvor meget der går til af mad og cremer, når man sådan skal begrænse handleomgangene!) Men heldigvis Der er nemlig meget creme at hente, hvis man benytter dette lockdown tip. Det gør jeg faktisk altid. Bonus tip: Håndcremen i indlægget er den bedste, jeg i mit liv har prøvet. Uden overdrivelse.
Er der mon nogle (store som små) ting, som irriterer jer ekstra meget i denne tid?
Eller noget, som I (måske uden held) har søgt efter tips til i denne tid?
// S
[…] tirsdag ‘genudgav’ jeg således tre tips, som kan afhjælpe hverdagsirritationer. Dem finder du her. Og i dag skal det handle om noget lidt andet, og alligevel ret ens: Tips som kan hjælpe med at […]