Nu må der jo endelig ikke gå for meget baby i den.. Sådan siger jeg til mig selv! Men det er jo en øvelse – både som gravid og som ny mor at lære, at alle andre ikke nødvendigvis synes, at ens baby er det jordens omdrejningspunkt.. (Det skrev jeg faktisk lidt om her for længe siden 🙂 ) De sidste dages indlæg har dog gjort mig godt! De har givet mig en følelse af, at der er gået hul på en bobbel.. Og alt, der kommer ud af den sprængte bobbel, er idéer – i alle retninger.. Også i noget så lavpraktisk og skørt som mine tirsdagstips.
Til dig, der måske ikke har fulgt med jævntligt, kan jeg afsløre, at jeg hver tirsdag har for vane at udgive et indlæg med et lille tip. Et tip, som jeg selv synes gør hverdagen smartere. Smartere både i den praktiske forstand, og nogle gange også i den æstetiske forstand. Fordi jeg er lige ved at koge over af iver efter de to sidste dages “outbursts” har jeg således været i tvivl om, om jeg i dag skulle udgive et tip om en mælkekarton, om en lyseslukker eller om en app. Jeg valgte den sidste. Simpelthen fordi den virker mindst mor-agtig i mit hovede. Haha.
Tirsdagens tip omhandler dermed en app, som kan skanne cremer, kosmetik mv. for “farlige” indholdsstoffer:
- App’en “Kemiluppen” (som er udviklet af Forbrugerrådet TÆNK og KEMI)
Kort sagt kategoriserer app’en plejeprodukter i en grøn, gul eller rød kategori. Det lyder måske lidt faretruende og sort-hvidt, men den viser også hvilke parametre den har taget højde for, og hvor produktet eventuelt ‘bonner ud’. På den måde kan man tage stilling til, om man går op i, at der er parfume-stoffer i produkter, eller om man mest går op i, om der er hormonforstyrende stoffer, eller om det skader det større miljø osv. Derudover skriver den også, hvis der er ingredienser, som pt undersøges for at være farligt. Alt i alt en mega nørdet, men også virkelig down-to-earth app, som gør al kemi-debatten nuanceret og tilgængelig sådan, at man individuelt kan tage stilling til, hvad man selv tænker.
Der er primært to funktioner, som jeg har brugt:
1) Man kan både søge på forskellige produkttyper – eksempelvis serum eller mascara – og finde ud af, hvilke produkter i kategorien, som indeholder hvilke stoffer. Dette har jeg eksempelvis brugt, da jeg var på udkig efter en ny tørshampoo. Min frisør kendte kun til tørshampoo-mærker med masser af parfume, og jeg ville gerne finde alternativer til disse. Så jeg hev app’en frem, trykkede “tørshampoo” og fandt ud af, at der var et par stykker i den kategori, som faktisk var helt til at komme om. Også prismæssigt.
2) Den anden funktion, som jeg næsten har brugt aller mest, er scannings-funktionen. Her kan man scanne stregkoden på produktet, og med det samme se en vurdering af indholdet i produktet. Dette har jeg eksempelvis gjort, hvis vi har været på ferie, og vi er løbet tør for solcreme, og det lokale supermarked ikke liiige har de produkter, jeg plejer at købe. Så har jeg taget billeder/scannet koderne (afhængig af, om der var net), og ja, så er de fleste gængse mærker at finde derinde, og har kunne hjælpe mig med at tage stilling i produkt-junglen – også i udlandet.
RIGTIG god tirsdag til jer 🙂
For en god ordens skyld vil jeg altså lige pointere, at jeg ikke er sponsoreret af nogen som helst 🌿
Husk, at du er velkommen til at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.
Skriv et svar