• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    Tirsdagens tip · 24. april, 2018

    Tirsdagens hvedetip

    Nogle gange kan jeg godt tænke, at det dér med et jinx’e er en reel ting.
    Okay. Det tænker jeg faktisk ret tit. Men jeg tror ikke på det. Det gør jeg ikke. Men en dag som i dag, så bliver jeg altså i tvivl..

    Her sad jeg i går og udbredte mig om, hvordan jeg havde styr på det hele. Hvordan jeg (helt af mig selv) havde formået at vende skuden fra én der næsten føltes synkende, til at svæve højt over vandet. Haha.. Åh, så kort det varede. Jeg nåede endda allerede at være liiidt forpustet, da jeg skrev det herinde i går eftermiddags. Så måske jeg skulle have anet uråd? Jeg havde ikke helt nået det, jeg havde troet. Tiden løb fra mig igen. Og sådan fortsatte det igen i dag. I ved sådan en dag, hvor det – uanset, hvor stærkt man løber – føles som om man står på et løbebånd, uden at komme nogen vegne. Fordi der samtidig med at vaskemaskinen kører opstår nyt vasketøj. Altid. Og det gælder ikke kun vasketøj, forstås. Det gælder i mange henseender. Nogle gange næsten alle. Jeg klager ikke. Jeg siger bare; Jeg skulle ikke have sagt noget højt i går 😅

    Men sådan går det, at det det ene øjeblik kan føles som om, man er helt overdrevet ovenpå, og det næste kan være lidt svært at finde hen til dén følelse. Den jeg-er-komplet-med-følelse kan være forbundet med mange forskellige ting for forskellige mennesker. For mig er dét at redde sengen og have mine lister i orden noget af dét der gør, at jeg føler mig i kontrol. Haha. Mens andre ting virkelig kan virke helt uopnåeligt overskudsagtige. Som at bage hveder.

    Det er noget skørt noget. Jeg bager ikke så sjældent boller, hvis jeg selv skal sige det, men dét at bage hveder har for mig altid haft en status af ‘mega overskudsagtigt’. Sådan helt så det næsten tager pusten fra mig. Sidste år var både jeg og min søster på barsel (ja, vi var heldige med den timing – det ved vi godt), og da jeg så kiggede forbi dagen før Store Bededag, og stod hun dér; med en fire måneder gammel baby på armen og et helt fad nybagte hveder, som hun hev ud af ovnen i det sekund jeg trådte ind ad døren. Jeg tabte kæben og faldt ned af hesten på én og samme gang. Til sammenligning  kunne jeg ikke huske, hvornår jeg selv havde været i bad sidst.
    I dét lys slog det mig i morges, at hvis jeg skulle vende skuden til at føle, at jeg virkelig er sådan én der har styr på the shit. Ja, så.. Så skulle jeg da bage mig selv nogle hveder. Det ville virkelig gøre mig en halv meter højere. Mindst. Fordi det er noget, jeg aldrig har set mig selv gøre. Så det går jeg her og overvejer. Og tager tilløb. Det er trods alt i over morgen, at de traditionen tro skal spises.

    Jeg vil nødig kalde mig opskriftforfatter. Ikke endnu, i al fald. For you know; alt er muligt med tid og flid. Og lidt ekstra. Men her får I de hvedeopskrifter serveret, som jeg har kig på til torsdag (pun intended)..

    • Valdemarsro er altid et hit. Hun dukker altid først op på google, og så har jeg også fulgt hende i mange år på bloggen. Det føles derfor tit ‘meant to be’ at kast sig ud i hendes let forståelige opskrifter.
    • Meyers har en særlig plads hos mig. Det er næsten flovt, hvor mange af hans kogebøger jeg ejer. Ih, hvis jeg kunne leve af Meyers opskrifter (fordi jeg følte at jeg havde tid og remedier), så ville jeg gøre det.
    • Hvis du mere er til den lidt grovere udgave, så faldt jeg netop over denne opskrift på Bagvrk
    • Jeg har engang været så heldig at være prøvekanin på en testbagning efter Mette Blomsterbergs opskrift. Så jeg ved af erfaring, at denne opskrift er virkelig virkelig god.

    Har I planer om at bage, købe eller spise hveder?
    Og hvad mon giver jer en følelse af, at være totalt ovenpå og i kontrol?

  • COMING UP »

    Om at løbe om kap med tiden

    LÆS OGSÅ

    • De bedst tips før ferien..
    • Tirsdagens tip til let (hjemmelavet) opbevaring
    • Tirsdagens tip: Smarte ispindeholdere

    Comments

    1. Marianne says

      25. april 2018 at 08:51

      Jeg bagte et år hveder. Syntes faktisk at de var gode og følte mig rigtig . ja, overskudsagtig. Da drengene havde spist et par stykker og jeg forventningsfuld spurgte til deres mening var svaret (med lidt dårlig samvittighed dog): “Dem fra Rema er bedre”! Ja, jeg spurgte jo selv. De kan jo ellers godt lide mine boller, men hveder det skal være dem fra Rema – hmmm!
      Jeg er sikker på dine SØDE familiemedlemmer vil ELSKE dine. :o)

      Besvar
      • Stay Strange says

        26. april 2018 at 12:40

        Haha. Åh nej.. Gad vide, om drengenes fætter vil synes det samme om mine? Mine forældre serverede Emmerys’ for os i går. Så de er lidt svære at komme efter..

        Besvar

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Men der er stor forskel på at være noget og at gør Men der er stor forskel på at være noget og at gøre noget. 

Den største kunst er dog at modellere opgaverne og måden jeg arbejder på til den jeg er. Så jeg trives bedst. Udvikler mig. Udfordrer mig selv. Og bliver ved med at have lyst og mod på det. 

Jeg har tænkt meget over forskellen på at vide, hvad man vil lave, og at vide, hvordan man gerne vil leve.

Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg strikker. Jeg designer. Jeg skriver opskrifter. Jeg driver en lille virksomhed.

Men hvordan jeg gerne vil arbejde, har jeg brugt længere tid på at finde ud af.

Hvor meget skal der være plads til fordybelse?
Hvor meget skal jeg egentlig arbejde?
Hvornår er en arbejdsdag god?
Og hvordan sørger jeg for, at det kreative bliver ved med at være den sjoveste del af arbejdet? 

Jeg er stadig i proces. 

Men en ting, jeg har fundet ud af er, at selvom proces kan føles frustrerende at være i, er det også den del af mit arbejde, jeg holder så mega meget af - at alt hele tiden kan modelleres. Både hvad jeg laver og hvordan jeg gør det.
    Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv e Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv er, hvor meta det er. Jeg er min egen ansatte og min egen chef. Og mit chef-jeg har vurderet at mit ansat-jeg trives bedst ved at komme ud og blive luftet hver dag, at have en ‘arbejdsplads’ som jeg kan lukke døren til og gå hjem fra. Et sted hvor momsen, møderne og det kreative fokus både kan slippes fri og parkeres. Og tænk engang. Pludselig ud af det blå blev vi prikket på skulderen og så snart malingen er tør og døren er sat i, så flytter vi ind på vores eget kontor; mit chef-jeg og mit ansat-jeg, og alt garnet 🐻
    For et par år siden var jeg sikker på, at vi skull For et par år siden var jeg sikker på, at vi skulle flytte.

Ikke fordi jeg ikke kunne lide vores hjem eller det at bo småt. Men fordi jeg pludselig - og meget overdøvende - begyndte at savne noget, vi ikke har: at kunne gå direkte ud i noget grønt.

Og så fik vi en altan. 

Den er ikke stor. Men den gav mig noget, jeg havde mere brug for, end jeg anede; Luft. Lys. Og overraskende meget himmel.

Jeg savner stadig det grønne. 
Og med min kærlighed til altanen, er det også blevet tydeligt for mig, hvor meget jeg elsker det grønne. Planterne. De små spirer. Alt det jeg kan få til at gro frem, og som gror frem helt af sig selv. Seriøst, det er jo magi!

Men jeg er meget bevidst om, at jeg måske ikke behøver det hele på én gang. Og at jeg prioriterer på vejen derhen:

Dét at bo småt og billigt blev ikke bare et vilkår, men et meget bevidst valg om at give os selv den frihed, som kommer med økonomisk frihed og tryghed - midt i at jeg prøvede noget ok shaky af; at bygge mit eget arbejdsliv op. 

Og den økonomiske ro der følger med det at bo småt heroppe på 5. sal, har været enormt afgørende for, at jeg har turde prøve mit frie arbejdsliv af på så mange måder:

Frihed til at arbejde på den måde, jeg gerne vil.
Frihed til at have børnene hjemme de første år.
Og også frihed til ikke hele tiden at skulle have mere. Men at tænke; hvad er det bedste liv for os. Lige nu. 

Og lige nu tænker jeg:
Vi bliver lidt endnu 🤍
    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    August kom, og august gik. Jeg elsker den friske August kom, og august gik. 

Jeg elsker den friske start efter sommeren. Men i stedet for at sætte afsted med 1000 km / t, forsøgte jeg at have speederen halvt i bund for at nyde det sidste sommer lidt ekstra. Alt imens jeg skiftede sommertøjet ud med malertøj, planterne ud med stillinger, havde klaus i lejligheden, plantede altanen til og indtog et kontor så småt. Her på bagkant føler jeg mig bagud på anden dag i september. Men det er nok regningen og den evige balancegang; hvor findes det perfekt tempo, hvor jeg kommer afsted og ud over stepperne, mens jeg er til stedet og nyder lige nu samtidig? Jeg ved det ikke. Jeg arbejder på det, mens jeg arbejder på at komme i mål med kontoret. Snart. Men. Sikke mange ting der alligevel skete - i den tid august var her. 

Kontoret in the maling 🌪️

🚲🚲🚲

Altanen fra himlen. Og kuren mod min post-ferie-5.sals-klaus. 

Min farmor har strikket mig en top 🩶

Stiklinger løs. 

Hjemmekontoret anno august 2026. 

Altanlove!

Kan smage lag på lag-sæsonen. 

Kill them with kindness, siger de. Jeg siger: dette er mit modsvar til duerne på vores altan.

🎪💡

Har jeg nævnt, at jeg er en sucker for lister?..

.. og planter ? 

Tak til august for alt det du kom og var 🌱
    Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller repareret noget uden at ende med at føle mig enormt empowered af det. Jeg kan føle mig topfrustreret undervejs, men slutresultatet er altid, at jeg føler vores hjem og jeg selv er vokset - til at være mere og kunne mere end jeg troede. 

Så når jeg bygger på vores hjem, bliver det så håndgribeligt at de fleste rammer - fysiske og ikkefysiske - er modellerbare. Og i den proces formes jeg selv og min oplevelse af, hvad jeg selv kan også. Et lille opgør med ‘det kan man ikke’ eller ‘det skal man ikke’ og en hyldest til ‘jeg sætter mit spejl som jeg vil’ og ‘når jeg kan det her, gad vide hvad mere jeg kan, hvis jeg prøver.’ Og wauwsa det er en fed følelse! 
Og det var over and out fra lidt mandagsempowerment herfra ✨🫢
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in